De danske kirker i Sydslesvig står over for store udfordringer

Alvorlig præstemangel og faldende medlemstal udfordrer det danske kirkeliv syd for grænsen. Et mere sekulariseret Tyskland smitter af på det danske mindretal, lyder en af forklaringerne

Dansk Kirke i Sydslesvig er i stigende grad udfordret af især præstemangel, men også faldende medlemstal og færre kirkelige handlinger. På billedet ses folk passerer forbi Helligåndskirken i Flensborg.
Dansk Kirke i Sydslesvig er i stigende grad udfordret af især præstemangel, men også faldende medlemstal og færre kirkelige handlinger. På billedet ses folk passerer forbi Helligåndskirken i Flensborg. Foto: Emil Kastrup Andersen.

Sognepræst Preben Kortnum Mogensen har travlt for tiden. Han har været ansat ved Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) i 31 år og har i den seneste tid ikke kun haft ét embede, men flere opgaver. Udover at være tilknyttet kirken i Flensborg Nord tager han sig af DKS’s hjemmesider, arbejder som sygehuspræst og senest er han også blevet konstitueret sognepræst i Midtangel og Sønderbrarup, der ligger mellem Flensborg og Slesvig. Her har præsten nemlig taget orlov og er rejst tilbage til Danmark, og det er usikkert, om han overhovedet kommer tilbage. Menighederne i dette område er skrumpet de senere år, og ved søndagens gudstjenester dukker ofte kun få trofaste medlemmer af det danske mindretal op – de fleste over 70 år.

Situationen i Midtangel er ikke enestående. Dansk Kirke i Sydslesvig er i stigende grad udfordret af især præstemangel, men også faldende medlemstal og færre kirkelige handlinger. Flere menigheder er derfor i de seneste år blevet slået sammen, og enkelte præstestillinger nedlagt. Ved nye stillingsopslag kommer der kun få ansøgninger, og situationen spidser til, da flere af de nuværende præster nærmer sig pensionsalderen.

Udviklingen har fået Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på arbejdspladsen blandt præsterne i Sydslesvig. Og resultaterne præsenteres til oktober, fortæller udlandsprovst i DSUK, Pia Sundbøll.

”Undersøgelsen skal hjælpe os med at finde ud af ud af, hvordan vi kan skabe mere attraktive arbejdspladser for præsterne syd for grænsen og samtidig sikre, at embederne også fortsat er bæredygtige,” siger Pia Sundbøll, der også kan oplyse, at 18 ud af de i alt 22 præster i Sydslesvig har deltaget i undersøgelsen.

Det er ikke mindst den sproglige udfordring, der gør sig gældende i forhold til problemet med at få præster til at søge jobs syd for grænsen, fortæller provst i Sydslesvig Viggo Jacobsen.

”Kendskabet til det tyske sprog er jo på retur i Danmark, og man er nødt til at kunne tale og forstå tysk nogenlunde for at være præst her. Men selvom sproget nok er den væsentligste grund, så er også den tyske kirke ramt af præstemangel og står med nogle af de samme udfordringer, for eksempel faldende medlemstal og færre kirkelige handlinger,” fortæller Viggo Jacobsen.

I sin 2020-plan har bestyrelsen for Dansk Kirke i Sydslesvig, Kirkerådet, da også selv beskrevet udviklingen i kirkelivet syd for grænsen på denne måde:

”Kirkerådet har bemærket sig, at DKS er ankommet i virkeligheden, hvor også det sydslesvigske landskab er præget af den sekulariseringsproces, der overgår det tyske samfund som sådan. Denne udvikling er også en trussel for det danske kirkeliv i Sydslesvig.”

Sognepræst Preben Kortnum Mogensen genkender beskrivelsen.

”Der er mange ting i samfundet her, der er under opbrud. I Flensborg er det for eksempel under halvdelen af de afdøde, der nu bliver kirkeligt begravet. Og sekulariseringen er generelt langt mere fremskreden her i Tyskland, hvilket også betyder, at den danske kirke mister terræn,” siger han.

Preben Kortnum Mogensen peger dog også på, at der er forhold internt i det danske mindretal, som har forandret sig meget i den periode, han selv har været præst i området.

”Tidligere var den danske kirke et naturligt centrum for fællesskabet i det danske mindretal. Men i dag er det anderledes. Hvor det danske mindretal i sin tid blev bygget op omkring en lokal landsbyskole, en lokal landsbykirke og de mange aktiviteter, der udsprang derfra, så ser virkeligheden nu anderledes ud. Skolerne er blevet centraliseret, og de små lokalsamfund har derfor ændret sig, hvilket selvfølgelig også rammer kirken,” siger Preben Kortnum Mogensen.

Han mener derfor, at man bør kigge på selve strukturen i kirkelandskabet syd for grænsen, hvis den danske kirke fortsat skal virke for det danske mindretal, ”for kirken skal være dér, hvor folk er. Og det kan den danske kirke ikke, hvis vi bare fortsætter som hidtil”.