Prøv avisen
Interview

De fleste af os bygger vores liv på sandet

Når vores fundament udelukkende består af ting, vi kan miste, svarer det til, at vi bygger vores hus i sand. Det minder søndagens prædiketekst Marlene Borst Hansen om. – Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

Søndagens tekst minder tidligere folketingsmedlem og projektleder Marlene Borst Hansen om, at når livet er svært, kan vi søge mod troen

Bilen kører langs kanten, og pludselig flyver den ud over det åbne hav. Marlene Borst Hansen er alene.

”Jeg er sindssygt bange, for jeg har ingen kontrol. Men på en eller anden måde lander bilen sikkert på vandet, og i det øjeblik vågner jeg,” siger hun.

Og da Marlene Borst Hansen slog øjnene op, var hun ikke længere bange.

”Jeg var med det samme sikker på, at jeg i drømmen havde taget springet ud på de 70.000 favne vand, som Kierkegaard taler om,” siger hun.

Drømmen, Marlene Borst Hansen havde som 22-årig, blev springet til at lægge dødsangsten fra sig. Hun blev troende, begyndte at bede regelmæssigt og at gå i kirke. Men det har ikke altid været nemt.

”Jeg bøvler med min tro, fordi tro er så tæt forbundet med tvivl. Men søndagens tekst siger mig, at vi skal give plads til usikkerheden. For måske er det i virkeligheden en kombination af tro og tvivl, der skal bære os, når stormen raser, og noget af det, vi bygger vores liv på, forsvinder,” siger Malene Borst Hansen, som i dag er 45 år.

I søndagens prædiketekst står der, at kun en tåbe bygger sit hus i sandet, hvor det braser sammen, når regnen pisker ned. Følger man Jesu ord, er man derimod som den kloge mand, der bygger sit hus på en klippe, hvor det står solidt i al slags vejr. Det billede kan ifølge Marlene Borst Hansen give os en helt aktuel påmindelse:

”I dag bygger de fleste af os vores liv på sand. På noget, som er forgængeligt og måske også forfængeligt. Med det mener jeg, at vores fundament består af vores familie, uddannelse, arbejde og identitet. Vi taler sågar om vores ’økonomiske fundament’. Og gennem livet piloterer vi sandjorden mere og mere – vi hælder cement og alt muligt andet i for at gøre vores fundament mere solidt. Men dybest set er det enormt sårbart at leve på den måde, for alle de ting, vi bygger vores liv på, er ting, vi kan miste,” siger hun.

Men hvorfor bygger vi så på sandet? Det hænger nok sammen med, at vi her finder de ting, vi kan mærke, vurderer Marlene Borst Hansen. Vi kan mærke vores børn og vores elskede. Vi mærker bekræftelsen og forfængeligheden, når vi er gode til vores job, ser smukke ud og mærker alle de gode ting, vi kan købe for vores penge.

”Men troen mærker vi kun glimtvis og sjældent, og derfor er det så svært at bygge sit liv alene på tro og rigtige gerninger, som Jesus befaler.”

Til gengæld søger Marlene Borst Hansen mod troen – eller klippen – når regnen pisker ned, og livet er svært. Derfor er hun også klar over, hvad hun ville sige, hvis hun skulle prædike over morgendagens tekst:

”Det er fint nok, at man bygger sit hus i sand. Man skal bare være bevidst om, at der er en klippe, som man kan søge mod. Selvom det er svært, fordi klippen ikke kan mærkes i første omgang, så er den der – også selvom du har bygget dit hus i sand – og måske kan du søge derhen, når stormen raser,” siger hun.