Prøv avisen
Interview

Der går en lige linje fra Paulus til Harvey Weinstein-sagen

Romerrigets seksualkultur var radikalt forskellig fra vores i dag. Sex handlede ikke om kærlighed, men om magt. Hvis husstandens fader var en fri borger, kunne han gøre, hvad han ville med både drenge og piger i huset, også seksuelt. Foto: Illustration: Morten Voigt

”Vi er i Vesten lige så omsluttet af kristen kultur, som en guldfisk er af vand,” siger den britiske historiker og bestsellerforfatter Tom Holland, der nu udgiver et stort værk om kristendommens historie på dansk

Hvorfor tænker vi i Vesten, som vi gør? Det enorme spørgsmål satte den anerkendte britiske historiker Tom Holland sig for at undersøge, og resultatet blev en bog, der nu kommer på dansk under titlen ”Herredømme – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed”.

Hans hovedpointe er, at vi er så dybt neddyppet i kristendommen, at vi ikke kan se det. Vi indånder dagligt kristen kultur, ligesom naboerne til det lækkede atomkraftværk Tjernobyl indåndede radioaktivitet, forklarer han.

”De kunne hverken se eller smage det, men de tog stoffet til sig uden at bemærke det,” siger Tom Holland over en netforbindelse fra London.

Hans bog er fyldt med eksempler på den kristne histories betydning. Når vi taler om modernitet, tænker de færreste for eksempel på, at begrebet ”modernitas” blev formet af teologer i middelalderen. Når vi skriver et spørgsmålstegn på et stykke papir, gør de færreste sig klart, at det var 700-tallets munke, der indførte tegnet.

Selv det europæiske syn på seksualitet kommer fra kristendommen, siger forfatteren, selvom mange tror, at de i 1960’erne overvandt en kristen seksualmoral.

”Paulus har ofte fået ry for at være lyseslukker, når det gælder seksualitet. Men man skal holde sig for øje, hvad det er for en kultur, han skriver sine bibelske breve ind i. Romerrigets seksualkultur var radikalt forskellig fra vores i dag. Sex handlede ikke om kærlighed, men om magt. Hvis husstandens fader var en fri borger, kunne han gøre, hvad han ville med både drenge og piger i huset, også seksuelt. Det var voldtægt set med vore dages øjne,” forklarer den belæste brite, der har lært oldgræsk ved selvstudier.

”Paulus’ omvæltning af det romerske syn på seksualitet er en af de mest succesfulde kampagner for nye seksualvaner i historien. Han siger i essensen til den mandlige husherre: Du kan ikke gøre, hvad der passer dig. Hvert menneske har en værdighed. Hvis du vil have seksuelle relationer, så skal du respektere den værdighed. Det havde selvfølgelig en stor appel til mange i Romerriget. Og det er den tanke om den enkeltes værdighed, der har ført til tankerne om kvinders ret til selvbestemmelse og i sidste ende også til retten til fri abort,” siger Tom Holland.

Den vægt på hvert menneskes værdighed og værdi, som kommer ind i verden med ”den kristne revolution”, får betydning på næsten alle områder, forklarer Tom Holland.

”Kristendommen leder over århundreder til den romantiske kærlighed, som vi kender den i dag, hvor man selv vælger partner. Op gennem middelalderen lægger kirken i stigende grad vægt på ægteskabet som en frivillig handling, også selvom mange stadig bortgifter deres døtre,” siger han og smider så et stærkt britisk kort på bordet:

”’Romeo og Julie’ af William Shakespeare er det bedste eksempel på denne udvikling. Det er en fejde mellem klaner om retten til at bestemme over ægteskabet. De elskende vil have hinanden, men de to fjendtlige familier forbyder det. I den strid siger kristendommen, at man har ret til selv at vælge partner. Og den tradition om selvbestemmelse i kærlighed ligger så dybt i vores kultur, at det den dag i dag er os imod, når en Harvey Weinstein prøver at træde den ret under fode ved at tvinge kvinder til sex.”

Tom Holland stopper ikke ved kærligheden. Den kristne revolution omlægger selve idéen om, hvad der er religion. Og den omlægger opfattelsen af, hvad der ikke er religion.

Det sekulære er i virkeligheden et produkt af den kristne historie, skriver du i din bog. Hvordan går det til, at tro skaber sekulære rum?

”Tanken om det sekulære er kort sagt en konsekvens af plyndringen af Rom. Da kirkefaderen Augustin skulle svare bekymrede borgere på, hvordan Gud kunne tillade, at Rom blev erobret af ikke-kristne, mindede han om, at Guds rige ikke var det samme som Romerriget. Jordiske stater kommer og går. De er på latin ’saecular’. Det betød, at noget varede lige så længe som et liv. Overfor stillede Augustin det evige, og det, der gav håb om det evige, som kirken. Derfra er der ikke langt til at opdele verden i religiøst og sekulært.”

Sekularisme er i din forståelse et udtryk for kristendom.”Kristendommen spredes både gennem konversion og gennem sekularisering,” citerer du en indisk historiker for. Kan du forklare det paradoks?

”Vi har med kolonialismen eksporteret vores religionsforståelse. I Indien var der ikke noget, der hed hinduisme, før europæerne fandt på ordet. Man havde simpelthen et samfund af hinduer. Så kom europæerne og sagde, at der var noget, der hed sekulært, og noget, der hed religion. Det førte til ordet hinduisme, der skulle være hinduernes religion. Men tanken om sekularisme var helt fremmed for Indien,” siger Tom Holland, der med sekularisme mener en adskillelse af religion og stat, som i hans optik har rødder tilbage til en strid mellem konge og pave i det 11. århundrede.

”Det er enestående, at Vestkirken fandt på den opdeling. Og det er håbløst at tro, at det er en neutral idé. Det er en kristen idé at opdele samfundet i sekulært og religiøst. Vestlige intellektuelle er tilbøjelige til at tro, at andre lande nok sekulariseres ligesom vores verdensdel, de skal bare have tid,” lyder hans parodi på den religionsblinde tankegang.

”Men efterhånden som Vesten taber politisk magt i verden, taber vi også ideologisk magt. Vi ser det allerede. Folk undrer sig over, at premierminister Narendra Modi i Indien er i gang med at hinduisere Indien. Men det kan også forklares sådan, at Modi nu reagerer på sekularismens kristne karakter, som blev påtvunget landet udefra. Noget lignende gælder Erdogan i Tyrkiet. Bag hele balladen om Hagia Sofia ligger et opgør med den vestlige, sekulære samfundsmodel. Og det kan gå meget videre.”

Når du taler om det svage demokrati i lande som Indien og Tyrkiet, er det nærliggende at spørge, om demokrati trives særligt godt i kristne kulturer?

”Det er klart, at demokratiets rødder er i det antikke Grækenland. Og det var ikke kristent. Men demokrati, som vi forstår det i dag, er noget særligt for den kristne verden. Forståelsen af, hvem der er folket, var meget forskellig i oldtiden. Folket var dengang et kollektiv af atheniensere, både døde og levende, og i folket indgik også guderne og sågar Athens jord. Men individualismen var der ikke. Kvinder kunne for eksempel ikke stemme. Sansen for individets værd har vi tilført. Grundlæggende fordi vores demokrati er blevet kristnet.”

Tom Hollands bog slutter på en optimistisk tone. Selvom kirker lukkes i Vesten, står kristendommens standarder stadig stærkt i dag, og det er stadig de standarder, vi dømmer os selv på, skriver han. I det lys skal det også ses, at MeToobevægelsen er opstået netop i den vestlige verden, hvor menneskets værdighed vejer tungt.

Er der virkelig belæg for den optimisme, du lægger for dagen? Eller med andre ord: Kan kristen kultur leve videre, hvis der bliver færre praktiserende?

”Det er et åbent spørgsmål, om kristendommen kan blive ved med at påvirke vores samfund. Hvis kristendommen er det vand, vi svømmer rundt i, må man også som fisk bekymres, hvis der ikke er mere vand i bowlen. Så min bog er også et kald til ydmyghed over for den kulturarv, vi står med,” siger Tom Holland og giver så et eksempel på sekularisering i 2020.

”På det seneste har jeg bemærket afkristningen i Black Lives Matter-bevægelsen. Når man sammenligner den med borgerrettighedsbevægelsen i 1960’ernes USA, er forskellen slående. Martin Luther King og de andre borgerrettighedsforkæmpere trak på udvandringen fra Egypten: Israelitterne vandrede mod frihed og det forjættede land. Den undertrykte havde ret til et forjættet land. Men det gør Black Lives Matter ikke. For 50 år siden havde man en fælles arv at tale ud fra i Bibelen. I dag er den der ikke. Og derfor bliver bevægelsen mere splittende,” siger Tom Holland.

Fremtiden står åben, siger han, men det trækker den gale vej, at de kristne fortællinger ikke overleveres bedre i vor tid.

”I dag går folk ikke i kirke. Men de kender heller ikke historierne. Intellektuelle undervurderer den magt, der ligger i at fortælle historier, og det gælder ikke mindst kristendommens fortællinger. Ingen historier har nogensinde vist så stort potentiale for at ændre verden som Bibelens fortællinger.”

Herredømmet – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed. Af Tom Holland. 576 sider. 299,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udgivelsesdato: Den 12. oktober 2020.