Prøv avisen

De har bygget orgler i 200 år

Med undtagelse af elektroniske og elektriske komponenter fremstiller Marcussen & Søn selv alle delene til sine orgler. Pibemager Preben Pedersen er her i gang med at lodde orgelpiber til det nye orgel til Rødby Kirke. Han har været i firmaet i 43 år. -- Foto: Erik Smedegaard/Scanpix.

JUBILÆUM: Marcussen & Søn er verdens ældste orgelbyggeri. Jubilæet fejres i en tid, præget af nedgang og hårdere konkurrence for de danske orgelbyggere

Det er ikke alene Danmarks ældste, men også – ifølge orgelhistorikeren Ole Olesen – verdens ældste orgelbyggeri, der i morgen fejrer jubilæum. I 200 år har Marcussen & Søn i Aabenraa bygget orgler til kirker og koncertsale. I løbet af de to århundreder er det blevet til en samlet produktion på i alt omkring 1160 orgler, som i størrelse rækker lige fra små beskedne orgler til landsbykirker til imponerende domkirkeorgler, hvoraf det største, med 101 stemmer, står i Lund Domkyrka.

Af de 2750 orgler, der spiller til gudstjeneste i danske kirker, er de 450 bygget hos Marcussen & Søn.

– Det er kun overgået af det andet store danske orgelfirma, Frobenius, men til gengæld er Marcussen-orglerne generelt større, fortæller Ole Olesen, der står for Den Danske Orgelregistrant under Musikmuseet på Nationalmuseet.

Marcussen & Søn fejrer sit jubilæum i en tid præget af nedgang og hård konkurrence for danske orgelbyggere. Ole Olesen:

– Det går da stadig godt for orgelbygningen, men jeg har holdt øje med markedet de seneste 35 år, og der er sket dramatiske ting. I de gyldne årtier i 1970'erne og 1980'erne byggede de alle sammen med arme og ben. Det betyder, at der i dag i alle de store og mindre kirker står orgler, der måske er 20-30 år gamle, men bygget til at kunne holde i 200 år. Så markedet er mættet. Selvfølgelig bliver der stadig bygget nye orgler, men i dag drejer det sig meget mere om vedligeholdelse, ombygninger og udvidelser af orgler.

Direktør Claudia Zachariassen, Marcussen & Søn, bekræfter, at der i disse år er langt imellem de store opgaver.

– Nu er alle de store domkirkeorgler bygget, og det er sjældent, at vi i dag får en opgave ind på et orgel på tre manualer og 30-40 stemmer.

Derimod er der stadig et marked blandt de danske landsbykirker, som for 40 år siden klarede sig med beskedne orgler på kun seks-syv stemmer, men hvor kravene er blevet større i takt med organisternes bedre uddannelse.

– De bliver udvidet eller udskiftet med nye og større orgler, og det er det, vi lige nu delvis overlever på, konstaterer Claudia Zachariassen.

Omkring 1990 leverede Marcussen & Søn 10-12 nye orgler om året. I dag er det faldet til tre-fire, plus udvidelser. Samtidig er antallet af medarbejdere reduceret. I de år, hvor det gik mest hektisk for sig, var man 70. Nu er der 30 tilbage. Marcussen & Søn har i år leveret et nyt orgel på 21 stemmer til Hillerød Kirke, og et orgel på 20 stemmer er i jubilæumsdagene netop indviet i Høje Kolstrup Kirke i Aabenraa. Senere leveres et mindre orgel til Jegerup Kirke, og et færdigbygget orgel venter på at komme på plads i Fakse Kirke. Næste år er der nye Marcussen-orgler på vej til Rødby, Bangsbostrand og Fangel.

– Så der bliver heldigvis stadig bygget nye orgler, og jeg tror på, at der stadig vil være et marked for det helt unikke og individuelle orgel. I dag oplever vi en tendens til, at stadig flere orgelbyggere begynder at købe dele til deres orgler hos underleverandører, at for eksempel orgelpiberne købes billigere andre steder. Det vil jo medføre, at orglerne bliver mere ensartede og kedelige.

Hos Marcussen & Søn fremstiller man selv alle delene, med undtagelse af de elektriske og elektroniske komponenter. Lige fra de mindste trækstænger i egetræ til støbning af orgelpiber i tin og bly eller kobber. Det er stadig håndværk fra ende til anden, for et Marcussen-orgel skræddersyes til det rum, det skal spille i. Dog har computerne vundet indpas i tegnestuen.

Selvom hjemmemarkedet dominerer, som for hele den danske orgelbygger-branche, er der igennem årene også blevet eksporteret til det store udland. Der spiller således Marcussen-orgler så fjerne steder som Japan, USA, Israel og Sydafrika. Et af de største – målt på facaden – står i Grote of St. Laurenskerk i Rotterdam. Det er 18 meter højt.

Danmark var tidligere internationalt berømt for sine orgler. Berømmelsen skyldes i høj grad den danske "orgelbevægelse", som Claudia Zachariassens bedstefar, Sybrand Zachariassen (1900-1960) var en af foregangsmændene for.

– Med den begyndte Danmark for alvor at manifestere sig i udlandet, og her var det først og fremmest Marcussen-firmaet, der gjorde os berømte, fortæller Ole Olesen. Orgelbevægelsen, der gik hånd i hånd med kirkesangsbevægelsen, gjorde sig for alvor gældende omkring 1940, hvor man ville tilbage til orgler, der lød som i rokokoen, på Bachs og Buxtehudes tid. Man ville væk fra den romantiske musiks "føleri".

Sybrand Zachariassen rejste Europa rundt og holdt foredrag om den, i datidens øjne, degenererede romantiske orgelbygnings-tradition og agiterede for en tilbagevenden til det originale.

– Men man ville ikke bygge kopier af barokorgler, det var en meget vigtig del af orgelbevægelsen. De ville lave et moderne orgel, der var en slags genfødsel af den klassiske orgelkunst, og det, man i realiteten gjorde, var at skabe en helt ny orgelstil. Det var disse orgelbevægelsesorgler, Danmark blev så berømt på at bygge, fordi de danske orgelbyggere gjorde det så vældig godt med en rigtig god håndværksmæssig kvalitet, nogle dygtige folk til det klanglige og så videre.

I 1988 var den danske orgelbranches eksport oppe på 484 stemmer. Siden er det gået drastisk tilbage. I 2004 var den helt nede på 29.

– Det, man har oplevet, er jo, at også orgelbevægelsens ideer blev forældede og er gået af mode. De fleste orgler i dag bliver bygget i en slags universalstil, der kan spille alt og intet, konstaterer Ole Olesen.

Han håber, at det i de kommende år vil lykkes for den danske orgelbranche at tilbageerobre i hvert fald noget af det tabte marked.

– Et af problemerne er, at danske orgler nok altid har været forholdsvis dyre, men til gengæld kan de sagtens konkurrere på kvaliteten. Hvert år får vi besøg af orgel-entusiaster fra udlandet, og så er der altid to orgler, som de bliver meget betaget af. Det ene er Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke, som Marcussen-firmaet meget konsekvent og fint har ført tilbage til barokstilen. Det andet er orglet i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør, hvor man har bygget et helt nyt orgel bag den gamle facade fra Buxtehudes tid.

I det hele taget ser orgelbranchen i disse år med spænding på, hvad fremtiden vil bringe. Blandt andet kan det få betydning, hvis folkekirkens struktur og økonomi ændres, eller hvis den klassiske musik nedprioriteres i kirkerne.

– I den forbindelse bliver der rundt omkring talt en del om at anskaffe digitalorgler eller el-klaverer, eller andre billige instrumenter i stedet for de dyre pibe-orgler. Det er heldigvis ikke rigtig sket endnu, og personligt er jeg ikke så mange for digitalorglerne, fordi det er lidt af en sørgelig erstatningsvare, som forsøger at efterligne et pibeorgel, uden tilnærmelsesvis at have de samme klanglige kvaliteter, fastslår Ole Olesen, der også er organist ved Sct. Stefans Kirke i København.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Claudia Zachariassen har nu overtaget styret af det gamle familiefirma, men faderen, Jürgen Zachariassen, som blev direktør for Marcussen & Søn i 1960, kommer stadig daglig i firmaet. Her er de fotograferet med det adskilte gamle orgel fra Christiansborg Slotskirke, som firmaet nu skal i gang med at restaurere. Det er et orgel, som man har et særlig nært forhold til hos Marcussen & Søn. Med dets størrelse og placering midt i hovedstaden betød det et gennembrud for firmaet. -- Foto: Erik Smedegaard/Scanpix. Foto: NULL