De hjemløses bispekandidat

På et hængende hår nåede sognepræst Asser Skude i går at samle og aflevere de nødvendige stillere, ...

Som den sidste af de seks officielle kandidater til valget om bispesædet i Københavns Stift fik sognepræst Asser Skude samlet stillere nok. Han lægger særlig vægt på, at kirken fremstår troværdig og næstekærlig, fordi dens sociale arbejde fungerer. - Foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad portrætterer de seks teologer, der nu bejler til bispesædet i København. Sognepræst i Kapernaumkirken Asser Skude er den yngste kandidat og brænder i lige grad for hjemløse og bispestolen

Der var mange menighedsrådsmedlemmer og præster på Bornholm, som blev noget forbløffede, da de i de mørke januardage åbnede døren for Asser Skude. Men bispefeltets yngste og på forhånd mindst kendte kandidat gjorde i den grad noget ud af at få stillere, og det lykkedes, til stor forbløffelse for de fleste, at skaffe de 75 stillere, der skal til for at komme med i første afstemning ved bispevalget i København.

For folk, der kender Asser Skude, er det ingen overraskelse. Hvis den 39-årige sognepræst i Kapernaum Sogn i det københavnske nordvestkvarter sætter sig noget i hovedet, så gennemfører han det også. Og det med en ildhu, som lukker alt andet ude.

Asser Skude er en enmandshær. Og i disse dage kæmper han på to fronter, hvilket gør hans drenge-kejtede charme lidt gråbleg i teinten. For bispevalgkampen må ikke tage kræfter fra Asser Skudes andet store og årelange "Projekt Gæstebud". Han og over 100 frivillige laver hver søndag mad til hjemløse i kirken.

Derfor er der måske ikke noget at sige til, at Asser Skudes indlæg i valgdebatterne ofte både begynder og slutter med hjemløse. Det er herfra hans verden går.

Det er også det arbejde, han får suverænt flest roser for og derfor, at han og projektet ugen før påske nåede ud til næsten 200.000 abonnenter af Familie Journal. Han er simpelthen en god historie.

- Han giver næsten mindelser om den hellige Frans af Assisi. Han kan virkelig tale med de hjemløse. Han hører til den type præster, som virkelig tager de fattige til sig, mens mange andre kører trætte efter et par år, siges det om Asser Skude.

En anden mener dog, at Asser Skude er en naiv enegænger med en så ringe omverdensforståelse, at "det klør i min barmhjertighedsfinger for at stryge ham lidt over håret".

Men i Asser Skudes sogn får han stor ros for at tage sig af de hjemløse, knapt så meget ros for egnethed til at beklæde bispeembedet. Og slet ikke nogen for samarbejdsevner.

Det mener han selv er lidt uretfærdigt.

- Det er jo netop derfor, jeg gerne vil være biskop. Hvordan skulle jeg kunne influere på samarbejdet i sognet. Jeg har ikke engang indflydelse til at åbne kirken for hjemløse, hvis det er koldt. Jeg har begravet flere hjemløse, som er døde af kulde her i vinter, siger han.

Der er også mennesker som mener, at Asser Skudes svagheder ophæves af hans engagement i det projekt, som både han og kirken får godt ry af.

- Så tilgiver man, at han glemmer at informere om, hvad han gør eller køber ind, for der er intet ondt skabt i ham. Og måske vil han om en årrække blive en god biskop, hvis han efterhånden erfarer, at engagement i én ting ikke behøver at udelukke alt andet. Han er faktisk en god præst, som mange i menigheden er glade for.

Eller som en anden udtrykker det: "Det er ikke altid de fromme og gode, der håndterer magtens krinkelkroge. På den anden side får de, som gives magt, nogle gange kraft fra et ukendt sted."

Asser Skude mener selv, at hans samarbejds- og ledelsesevner er bevist, fordi han kan skaffe og fastholde over 100 frivillige i "Projekt Gæstebud". Og det er da også herfra den mest uforbeholdne ros kommer:

"Den blotte kendsgerning, at Asser på eget initiativ har startet projektet op, siger utrolig meget om det engagement og ansvar, han føler for sine medmennesker. Asser er fuldstændig hævet over ting som indkomst, baggrund, udseende, alder og køn, når han møder et menneske ..."

Asser Skude har gennem valgkampen formået at skille sig ud fra de andre kandidater. Han står i døren og giver hånd til de fremmødte. Og han sidder aldrig bag et bord eller står på en talerstol, når han holder oplæg eller besvarer spørgsmål - medmindre han bliver beordret derop, fordi hans gåen rundt tager for lang tid. Asser Skude går rundt, fordi han "vil se folk i øjnene", og det er måske netop den distraktion, der gør ham lidt uklar i formuleringerne. For eksempel på vælgermødet på Bornholm til spørgsmålet om, hvorvidt han tror på fortabelse.

- Det vil jeg som biskop ikke blande mig i. Men jeg håber vel ikke på fortabelse. Og at håbe er at tro på det.

Der er en meget lang vej til forbilledet, Amerikas præsident Barack Obamas historiske valgsejr sidste år.

Og der er heller ikke mange, der tror, at Asser Skude til august kan hæve bispestaven og sige "Ja, jeg kunne". Men udelukkes kan det ikke.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk