Prøv avisen

De nye indvandrere går i kirke

Kristne, irakiske kvinder deltager i en gudstjeneste i en kirke i Bagdad tidligere på året. En del kristne kvinder i Mellemøsten har som kvinderne her stadig tradition for at bære et slør eller et tørklæde, når de deltager i kirkelige handlinger. Traditionen stammer fra Paulus skrifter i Ny Testamente. Foto: .

Blandt de mange udlændinge, som strømmer til Danmark for at arbejde eller studere, er en stor del kristne, men kirkerne er først lige begyndt at få øjnene op for dem

I de seneree års stigende indvandrerstrøm af mennesker fra lande i Europa, som kommer til Danmark for at læse eller studere, har det vist sig, at et stort antal kommer hertil med en kirkelig baggrund. Det er især polske arbejdere, som er medlemmer af den katolske kirke.

I Helsingør har den katolske kirke Sankt Vincent indført to månedlige messer på polsk.

Det har vi aldrig haft før, men der er mange katolikker, som efterhånden bor og arbejder i Nordsjælland. Efter at vi offentliggjorde, at vi holder messe på polsk, er der kommet flere og flere kirkegængere, fordi det rygtedes. Men vi ved, at der er flere katolikker endnu omkring Helsingør, som mangler at få det at vide, siger sognepræst i Sankt Vincent, Andrzej Papuga, som selv er polak.

Han mener ligesom en række lutherske teologer, at de nye indvandrere er en fælles opgave for landets kirker.

Det er fint nok, hvis også folkekirken på deres måde kan give nogle tilbud til de nye indvandrere og være opmærksomme i deres lokalområde, så vi som kirker kan hjælpe hinanden, siger Andrzej Papuga.

Både frikirker, sognekirker i folkekirken og missionsorganisationer som Indre Mission, har forskellige tilbud til udenlandske kristne, som i begyndelse hovedsageligt var til flygtninge, men som i stigende grad nu også gælder de nye indvandrere.

Folkekirken har det lidt svært i forhold til den katolske kirke, når det drejer sig om de nye indvandrere, for der kommer meget få med luthersk baggrund, siger Mogens Mogensen, der er kirkekonsulent og blandt andet arbejder med kirkens rolle i dag.

Men i folkekirkens selvforståelse indgår det også, at man har ansvar for andre kristne, som ikke nødvendigvis er lutheranere. Undersøgelser har vist, at et stigende antal kirkegængere i folkekirken har udenlandsk baggrund. De nye indvandrere åbner for en mulighed for mellemkirkelig kontakt på et helt konkret plan mellem mennesker, siger Mogens Mogensen.

Beregninger foretaget af demograf, lektor Hans Olus Hansen fra Københavns Universitet for Kristeligt Dagblad viser, at antallet af nye indvandrere svinger mellem 50.000 og 60.000 årligt, og det stiger stadig.

vincents@kristeligt-dagblad.dk