Prøv avisen

De nye religioner er kommet for at blive

Mange af de nye religioner, som er dukket frem i de senere år, tiltrækker sig ikke de store avisoverskrifter, men er til gengæld blevet en del af den moderne tankegang. Billedet er fra Hareskovens Blotgilde, der tror på de gamle nordiske guder, og mødes i Hareskoven ved København. -- Foto: Leif Tuxen Foto: Leif Tuxen

Gennem de seneste årtier og frem til i dag har de nye religioner udviklet et nyt mønster og er blevet en del af den moderne tankegang frem for at være præget af de gammeldags sekter

Der er langt mellem de sensationelle avis-spisesedler, der handler om nye religioner i Danmark. Faktisk har mediernes interesse for netop nye religioner bevæget sig i en støt bue nedad siden midten af 1990'erne. Men det betyder ikke, at de er ved at forsvinde, siger forsker.

Det er en af konklusionerne på den undersøgelse, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet René Dybdal Pedersen har lavet. Ud fra søgninger i Infomedia, den fælles artikeldatabase for størstedelen af de danske aviser, har han kunnet spore nogle tendenser i mediernes dækning af religion. Og her er det altså ikke de nye religioner, der løber med sejren.

Men det er ikke ensbetydende med, at de er i tilbagegang. Snarer tværtimod, fortæller René Dybdal Pedersen. Der har nemlig været særdeles frugtbar grobund for nye religioner gennem de seneste årtier.

– Når man lever i et samfund, hvor der sker stor kulturel interaktion, hvor man konfronteres med andre måder at se tilværelsen på, når verden bliver mindre og mere tilgængelig, så sætter det en masse spørgsmål i gang om os selv og vores liv. Nogle af svarene søger vi i andre kulturer og religioner og bruger dem så i vores eget verdensbillede, forklarer han.

Dermed er der åbnet for skabelsen af nye religioner. Fra midten af 1990'erne har de set markant anderledes ud end tidligere, fortæller René Dybdal Pedersen, der endda mener, at der er tale om et paradigmeskift. For at understrege den udvikling deler han de forskellige bevægelser op i "gamle nye religioner" og "nye nye religioner".

De gamle nye er for eksempel Scientoligy og Moon-bevægelsen, som har karismatiske ledere og organiserede fællesskaber. De er ofte sekter eller sektlignende, og de er mere ekskluderende end inkluderende. Og det er netop den største forskel fra de nyeste religioner, som kan beskrives med blot et enkelt ord: tidssvarende.

– Vi lever i en verden, hvor mennesket kræver frihed til selv at vælge og forme sit liv, og hvor vi skal kunne manøvrere rundt i en fragmentarisk verden. Her er de nye religioner åbne over for, at man sammensætter sit liv ud fra en række forskellige aspekter, og at folk kun kommer, når de har tid, lyst og råd, fortæller René Dybdal Pedersen.

Den tendens ser også Dialogcentret, der beskæftiger sig med nye religiøse bevægelser i Danmark.

– Åbenheden i de nye religioner matcher perfekt det kapitalistiske samfund. Vi lever i et liberalistisk vækstsamfund, hvor vi hele tiden skal finde nye ressourcer i os selv og søge harmoni og øget livskvalitet. Her passer teambuildingskurser, coaching og NLP perfekt sammen med nyåndeligheden. Det nyåndelige er i høj grad omklamret af erhvervslivets måde at tænke på, fortæller Tom Thygesen Frederiksen, Dialogcentret.

Når de nye bevægelser på den måde passer ind i samfundets normer, er de pludselig ikke nær så interessante for medierne at beskæftige sig med. Det vurderer lektor Tim Jensen, der blandt andet beskæftiger sig med minoritetsreligioner ved Syddansk Universitet.

– Hvis vi betragter det rent medieteknisk, så kræver en god nyhed, at noget falder uden for vores forestillinger om, hvad religion er. I det øjeblik, en ny religion bliver udsat for normalisering vil man opleve, at der ikke længere bliver lavet historier om det. Medierne ønsker hovedsageligt at beskæftige sig med det anormale, fortæller han.

Netop derfor vender medierne sig også mod islam, når de sensationelle avisoverskrifter skal hentes hjem, fortæller Tim Jensen. Islam har nemlig overtaget sekternes plads i avisspalterne, og det er Tom Thygesen Frederiksen enig med ham i. Det er de store religioners fundamentalistiske grupperinger, der i dag tiltrækker sig mediernes opmærksomhed, fortæller han.

– Islamistiske grupperinger som Hizbut Tahrir og kristne grupper som Evangelist er helt oplagte til at skabe skræmmende overskrifter, mener Tom Thygesen Frederiksen.

Ser man på medieinteressen ovenfra og ned, kan den faktisk være med til at give et ganske godt billede af, hvornår en religion kolliderer med vores opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert, mener René Dybdal Pedersen.

– Medierne er som en slags tendenspoliti, og jeg ser dem som en reflektor på de gængse holdninger i samfundet. De sætter kun fokus på det, der stritter for meget, forklarer han.

freya@kristeligt-dagblad.dkFakta

Gamle nye religioner
**Scientology
**Unification Church (Moon-bevægelsen)
**Hare Krishna
**Familien (Guds Børn og Kærlighedsfamilien)

Nye nye religioner
**Den Gyldne Cirkel og Siriuis Center (teosofisk)
**Wicca (heksereligion)
**Forn Sidr (asatroende)
**White Eagle Logen (spiritistisk)

Nye og gamle religioner i Danmark
**Nye religioner: 130 grupper
**Nye religioners lokalafdelinger: 300 (50.000 tilknyttet)
**Muslimske bedesteder: 120 (20.000 til fredagsbøn)
**Buddhistiske grupper: 20
**Sogne (folkekirken): 2121 (100.000 i kirke om søndagen)

Kilder: René Dybdal Pedersen, Lene Kühle, Jørn Borup, Kirkeministeriet og Dialogcentret.