Prøv avisen

Eksperter: Tro bliver mindre udtalt i Venstres politik

Søren Pind, som netop har sagt farvel til både ministerpost og Folketinget, lægger ikke skjul på sit kristne ståsted. Han har løst sognebånd til sognepræsten Kathrine Lilleør i Sankt Pauls Kirke i København, men er her fotograferet i Kastelskirken i København. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Med Søren Pind og Esben Lunde Larsens udtræden af regeringen bliver der stadig færre Venstre-politikere, som taler og tænker tydeligt ud fra en kirkelig tankegang, siger iagttagere

Sidste sommer forbød daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sine medarbejdere at skrive og ringe til hinanden om søndagen, for at de derved kunne ”komme hviledagen i hu”. Kristne referencer har politikeren generelt ikke været bange for at bruge i interviews om alt fra dannelse til flygtningekrisen, ligesom han gerne henviser til Kierkegaard og Grundtvig.

Om man vil finde samme kirkelige referencer hos den nye og netop udnævnte uddannelses- og forskningsminister, iværksætteren Tommy Ahlers (V), vides endnu ikke. Men faktum er, at Venstre med denne uges farvel til Søren Pind og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har fået to stemmer færre, der kan tale om og tænke højt ud fra kirkelige værdier. Og dermed er der ikke mange tilbage, der kan det, siger politisk kommentator Jarl Cordua.

”Det bliver et tab, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skal løfte opgaven herfra. Der er jo stadig Bertel Haarder, men ellers er åndfuldhed ikke det, som statsministeren og finansministeren er mest optagede af. Det er lidt en mangelvare i Venstre, hvor man er mere interesseret i at spille på det nationalkonservative, det småborgerlige, og ’hvad er der i det for os’-tankegangen,” siger han.

Ud over Bertel Haarder nævner Jarl Cordua folketingspolitikerne Carl Holst og Kristian Jensen som eksempler på Venstre-folk, der også har rødder i kirkelige miljøer. Han tvivler dog på, at det er noget, de vil bruge i deres arbejde, hvilket også kan skyldes den mediestorm, som ramte Esben Lunde Larsen, da han i 2015 blev uddannelses- og forskningsminister. Lunde Larsen, der er uddannet på det højrekirkelige Dansk Bibel-Institut havde i et interview udtalt, at han troede på en skabende gud, hvilket fik flere til at sætte spørgsmålstegn ved hans evner som videnskabsminister.

”Risikoen for at blive udstillet som en idiot på grund af sin religiøse holdning kan nok holde mange fra at tale om det,” siger Jarl Cordua.

Ifølge teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodberg, der forsker i religion og politik, har det kirkelige dog ikke helt forladt Venstre.

”De diskussioner, Venstre internt har haft om burkaforbud og omskæring, vidner om, at der stadig er folk i partiet, der hylder princippet om ånds- og religionsfrihed. Og hvis Kristian Jensen engang bliver formand, får partiet en formand, som offentligt vedkender sig et kirkeligt tilhørsforhold. Så det er ikke glemt, men der vil være færre i folketingsgruppen, som klart taler ud fra en kirkelig tankegang,” siger han og tilføjer, at dette netop adskiller sig fra en politiker som Søren Pind.

”Søren Pind lader til at være rodfæstet i den danske folkekirkelige og grundtvigske tradition, og han har som politiker ønsket at være ideolog og tænke principielt teologisk. Kristian Jensen tænker mere ud fra globaliseringen og bruger ikke det kirkelige eksplicit til at beskrive sig selv som politiker.”

Venstre er ifølge Peter Lodberg stadig et af de partier, der mest bevidst vedkender sig et folkekirkeligt tilhørsforhold, men ligesom de fleste andre partier ser de gerne teologi og politik drøftet hver for sig. Modsat forsøger Dansk Folkeparti i højere grad at få det politiske og religiøse til at hænge sammen.

”I øjeblikket er der mange religiøse spørgsmål oppe at vende hos politikerne. Det bunder dog ikke i teologiske ræsonnementer, men i islamkritik og en idé om, hvad der er dansk,” siger professoren.

Ifølge idéhistoriker og tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm har politikernes kirkelige baggrund ikke stor betydning, når den ikke præger den politik, der bliver ført.

”Søren Pind har kunnet ladet det spille ind i spørgsmålet om dannelse, og det er spændende at se, hvad der sker på det område nu. Men jeg skal grave langt tilbage i hukommelsen for at finde politikere, hvis kirkelige baggrund for alvor havde betydning for deres virke. Som barn lærte jeg, at Venstre var et oplagt folkekirkeparti. Nu er det et parti som alle andre,” siger han.