Dengang de stærke jyder fik lov at undervise frit

En ny æra for kristne lægfolk begyndte, da østjyder for 200 år siden fik lov at undervise efter gamle lærebøger

De Stærke Jyder fra Vejle-egnen samledes i tiden efter år 1800 til egne møder, hvor man læste en prædiken af Luther og sang en god gammel salme.
De Stærke Jyder fra Vejle-egnen samledes i tiden efter år 1800 til egne møder, hvor man læste en prædiken af Luther og sang en god gammel salme. .

I 1815 foregik der nogle usædvanlige konfirmationer på Vejle-egnen. I Korning Kirke blev smedens sønner konfirmeret i en alder af 18 og 20 år. Smeden, Hans Nielsen, kunne ikke acceptere, at hans børn skulle forberedes til konfirmation efter den nye lærebog, Balles lærebog.

Den bog var for ham at se ”unyttig og ufrugtbar” i henseende til børnenes salighed. Efter retssag og bødestraffe til smeden landede man på et kompromis: Smedens granvoksne sønner måtte konfirmeres alene efter Luthers katekismus.

Lidt længere østpå, i Rårup Sogn, fik gårdejer Peder Laursen i endnu højere grad sine ønsker opfyldt af myndighederne, for han fik i 1815 dispensation til, at hans børn måtte konfirmeres efter Pontoppidans forklaring. Det var den gamle lærebog fra pietismens tid, og den elskede alle de kristeligt vakte på Vejle-egnen.

Almuens krav blev således imødekommet af myndighederne i København. Forud for dette var gået et par årtier med diverse sammenstød mellem myndighederne og en række kristeligt vakte lægfolk på Vejle-egnen. Disse var begyndt at samles til møder efter kirketid, såkaldt gudelige forsamlinger, fordi de fandt præstens forkyndelse mangelfuld eller direkte fejlagtig. Derfor samledes de til egne møder, hvor man læste en prædiken af Luther og sang en god gammel salme.

Præsternes forkyndelse var i årene efter 1800 stærkt præget af oplysningstiden, og de var dermed på afstand af det pietistisk-lutherske præg, som lægfolket havde lært det i de gamle bøger. Det blev derfor netop de gamle bøger, der kom til at stå strid om. De pietistisk-lutherske lægfolk ville heller ikke finde sig i, at deres gamle salmebog skulle udskiftes med en ny, som var mere præget af oplysningstiden. Det kom der nogle dramatiske og bizarre episoder ud af, hvor præst og menighed sang om kap mod hinanden i kirkerne.

Den teologiske kerne i de kristeligt vaktes kamp handlede om oplysningstidens menneskesyn: Er mennesket stadig at betragte som en fortabt synder, der har brug for den nåde, Jesus Kristus har vundet på korset? Oplysningstiden var ikke enig heri, men understregede hellere menneskets iboende muligheder og godhed.

Derfor var det for den generation af præster menneskets fornuft og betydningen af gode gerninger, der blev trukket frem. De kristeligt vakte anså oplysningstankegangen som et frafald fra luthersk-bibelsk kristendom, og de tog derfor kampen op med gudelige forsamlinger, sangkrige og kamp mod den nye lærebog.

I 1815 fandt myndighederne for første gang en mindelig løsning, der pegede frem mod en ny tid med religiøs frihed. Ikke at kampene dermed var til ende. Hans Nielsen Smeds retssag kørte helt til Højesteret, hvor han i 1817 blev idømt et års tugthus. En stridbar herredsfoged bad også ligefrem om at få militæret sat ind mod de stadig standhaftige bønder. Langsomt blev der dog mere frihed. De vakte på Vejle-egnen fik siden lov at oprette privatskoler og benyttede sig heraf i stort omfang.

Begivenhederne på Vejle-egnen rygtedes ud over landet. En skribent fandt på at give dem navnet ”de stærke jyder”, og stærke var de i deres overbevisning og offervilje. Andre gammeldagstroende ud over landet lod sig inspirere af de stærke jyders kampvilje over for myndighederne. Set fra en samfundsmæssig vinkel var der tale om mennesker, der ikke længere ville stå som almue med hatten i hånden over for de såkaldt høje herrer.

Få år senere begyndte der ud over landet at holdes mange flere gudelige forsamlinger. Holdningen til myndighederne og til lægfolkets rettigheder havde disse lægfolk hentet inspiration til hos de stærke jyder.

Først i 1849 kom Grundloven med forsamlingsfrihed, og de nye gudelige forsamlinger blev grundlaget for store kirkelige retninger som grundtvigianismen, Indre Mission og baptisterne. Men allerede i 1815 havde de stærke jyder tilkæmpet sig den første rettighed, og den kom til at sætte spor.