Prøv avisen

De store religioner om tværreligiøse ægteskaber

Marie Cavallier koverterede til lutherdom og blev medlem af Folkekirken før brylluppet med prins Joachim. Hvis hun forblev romersk-katolsk, kunne hun slet ikke blive gift, for katolikkerne anerkender ikke Joachims skilsmisse. Foto: .

Få holdningerne til ægteskaber på tværs i i protestantisme, katolicisme, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme

Kristendom
Protestanter

Hvis den ene ikke er medlem af folkekirken, kan en præst sige nej, men de fleste præster vil sige ja. Det afhænger dog af, om vedkommende med en anden religion kan acceptere at sige ja til ritualet i vielsen eksempelvis den afsluttende bøn og fadervor med håndspålæggelsen. Der er ingen religioner, som den protestantiske kristendom ikke accepterer, at den anden part kan have, men præsten er kun forpligtet på at vie et ægtepar, hvis de begge er medlemmer af folkekirken.

Kilde: Johannes Værge, tidligere sognepræst ved Københavns Domkirke

Katolikker
En katolik kan gifte sig med en protestant, fordi de begge er døbt. Men for at en katolik og en ikke-kristen kan blive gift, skal biskoppen først give dispensation til det. Her vil det betyde meget, at den katolske part har frihed til at udøve sin tro, og det er vigtigt, at eventuelle børn bliver døbt i den katolske tro. Hvis eksempelvis en muslimsk mand ikke vil tillade dåb, er det et problem, og der skal derfor tungtvejende grunde til, for at en dispensation kan gives.

Kilde: Jesper Fich, sognepræst i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg i København

Islam
Det er tilladt for en muslimsk mand at gifte sig med en kvinde, der ikke er muslim, men hun skal være fra Bogens folk og det vil sige enten kristen eller jøde. For de tror ikke på flere guder, eller at der ingen Gud findes. Ifølge islam må en muslimsk kvinde kun gifte sig med en mand, der er muslim. Det kan der være flere grunde til, men et muligt svar er, at kvinder oftere tillægger sig deres mands tilgang til livet end omvendt, og derfor skal manden være muslim.

Kilde: Imam Abdul Wahid Pedersen

Jødedom
Jøder skal gifte sig med jøder. En jødisk mand og en kristen kvinde kan eksempelvis ikke blive gift i synagogen. Jødedommen konstaterer, at det kun er børn af jødiske mødre, der bliver betegnet som jøder. Hvis du lever i et blandet ægteskab, hvor moderen er ikke-jøde, og faderen er jøde, så bliver børnene ikke jøder. Hvis man mener, at der er værdi i den religion, man er opdraget i, og man ønsker at videregive det til sine børn, så er det bedst at gifte sig med en jøde.

Kilde: Bent Lexner, overrabbiner, Det Mosaiske Troessamfund

Buddhisme
Buddhismen har ikke noget udestående med andre religioner, så der er ingen konflikt, hvis en buddhist vil gifte sig med en med anden religion. De behøver ikke formelt være buddhister. Men det kræver, at de har et positivt forhold til buddhismen, og at den ene anerkender de grundlæggende sandheder i buddhismen og godkender de 10 forskrifter. De skal begge fuldt ud acceptere den andens tro. Der må ikke være modstand, for det vil skabe konflikt i ægteskabet.

Kilde: Denko John Mortensen, abbed Egely Kloster

Hinduisme
Hinduer kan i princippet gifte sig med mennesker fra alle religioner. Generelt ser man mange blandede ægteskaber, fordi hinduer har en meget åben forståelse for, hvad hinduismen er for en størrelse. I selve ægteskabsceremonien sker der ikke en konvertering, men man bliver en del af den brede hinduisme, for hinduer mener, at man på en eller anden måde bliver hindu via ægteskabet. Men det betyder ikke, at man skal forlade sin tro, hvis man eksempelvis er muslim eller kristen.

Kilde: Marianne Qvortrup Fibiger, lektor, ph.d. og studieleder, Aarhus Universitet

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Katolsk bryllup. – Foto: .
Muslimsk bryllup. – Foto: .
Jødisk bryllup. – Foto: .
Hinduistisk bryllup. – Foto: .