De tyrkiske imamer i Europa præges af mere konservativ islam

Afsløringen af tyrkisk overvågning i Danmark retter fokus mod de tyrkisk finansierede imamer. De udstationerede imamer er udvalgt til at bære Recep Tayyip Erdogans politiske og religiøse projekt ud i verden, siger analytiker

Under indflydelse af Recep Tayyip Erdogans AKP-parti har Diyanets rolle ændret sig drastisk. Det fortæller Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke, der særligt beskæftiger sig med Tyrkiet.
Under indflydelse af Recep Tayyip Erdogans AKP-parti har Diyanets rolle ændret sig drastisk. Det fortæller Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke, der særligt beskæftiger sig med Tyrkiet. . Foto: Manish Swarup/AP/Ritzau Foto.

Der er langt fra Ankara til Avedøre. Flere tusinde kilometer.

Men rent ideologisk tyder det ifølge iagttagere på, at afstanden med årene er blevet stadig kortere. I Avedøre ved København ligger en af de 28 tyrkiske moskéer i Danmark, der huser sammenlagt 29 imamer, som finansieres fra Tyrkiet og Ankara. Arbejdsgiveren Diyanet, det tyrkiske religionsministerium, udsender hver fredag prædikener, som blandt andet kan høres i moskéen i Avedøre og i de øvrige tyrkiske moskéer, der ligger spredt rundt i Danmark.

Det er disse tyrkiske imamer i Danmark, som en række politikere fra regeringsbærende partier nu vil fratage deres særstatus. Det skyldes blandt andet afsløringen af, at deres nu tidligere religiøse vejleder ved den tyrkiske ambassade i København Adnan Bülent Baloglu har indrømmet og forsvaret tyrkisk overvågning af danske tyrkere.

Oprindeligt skulle Diyanet, der blev grundlagt i 1924, fungere som en forsikring for, at der ikke blev forkyndt radikal islam i moskéerne, men inden for de senere år har Diyanet anlagt en mere konservativ religiøs linje end tidligere.

Under indflydelse af Recep Tayyip Erdogans AKP-parti har Diyanets rolle ændret sig drastisk. Det fortæller Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke, der særligt beskæftiger sig med Tyrkiet.

”Diyanet er blevet mange gange større og nyder ikke den samme uafhængighed som tidligere. I virkeligheden er udviklingen omkring Diyanet meget illustrativ for, hvordan de statslige institutioner har udviklet sig under Erdogans styre. I dag er Diyanets ledende medarbejdere udpeget af regeringen og har en loyalitet over for styret. Der går en lige linje fra Diyanet til Erdogan. Samtidig er Diyanet, der blev brugt til at holde politisk islam i ørerne, nu et middel til at udbrede statens fortolkning af islam,” siger Pola Rojan Bagger.

Diyanets nye og mere profilerede position ses helt tydeligt i statsbudgetterne. Siden 2006 er Diyanets budget firedoblet, så det i dag udgør over 10 milliarder kroner ifølge en artikel fra Foreign Affairs. Dermed er budgettet 40 procent større end budgettet for det tyrkiske indenrigsministerium og lige så stort som udenrigsministeriet, -energi, - kultur,- og turistministeriet tilsammen.

Antallet af medarbejdere er fordoblet, så Diyanet i dag beskæftiger flere end 150.000 ansatte. Diyanet har ansvar for Tyrkiets 85.000 moskéer og de godt 2000 tyrkiske moskéer i udlandet. Det er også i en række af disse tyrkiske moskéer i europæiske lande, at imamer har været mistænkt for at have overvåget Erdogan-kritiske tyrkere, hvorefter oplysningerne er blevet sendt til Diyanet i Ankara.

Og de ansatte imamer i Europa er tæt knyttet til styret i Tyrkiet. Det vurderer Pola Rojan Bagger, ligesom den franske professor Samim Akgönül gjorde det i gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad.

”De er statens embedsmænd. De er ikke bare knyttet til institutionen Diyanet, men er udvalgt til at videreføre AKP’s politiske og religiøse projekt. Det er ikke bare islam, der bliver forkyndt, men en afgrænset og meget specifik sunniislamisk retning, hanafi, der ikke bare bliver brugt pro-islamisk, men også meget sekterisk og ekskluderende over for andre religiøse minoriteter,” siger Pola Rojan Bagger.