Prøv avisen

Sareen i retten: Brød han loven ved at indføre homovielser?

Tidligere kirkeminister Manu Sareen, der netop er skiftet til Alternativet, var i går i retten for at forklare baggrunden for loven om vielse af homoseksuelle i folkekirken. Dommen falder først den 31. maj. Foto: Emil Hougaard

Østre Landsret dannede i dag ramme om længe ventet retssag om lovliggørelsen af vielser af homoseksuelle. Dommen falder først i maj, men Manu Sareen understregede igen, at det var hans og ikke biskoppernes ønske at få indført den nye lov

Det er ikke hver dag, at folkekirkens bekendelsesskrifter bliver brugt som bevismateriale i retten. Men i dag var også en særlig dag i dansk retshistorie. Efter at have været varslet i mere end to år skulle retten vurdere, om en af folkekirkens mest omstridte regelændringer måtte rulles tilbage. Det drejede sig om loven om vielse af homoseksuelle i folkekirken, og retssal 1 i Østre Landsret var fyldt til sidste plads.

Samlet i den ene ende af salen var støtter af prædikant Johny Noer, der, som formand for foreningen Med Grundlov Skal Land Bygges, havde ønsket en retssag mod staten i protest mod loven om vielser af homoseksuelle fra 2012. Modsat sad tilhængere af lovændringen.

Jurister havde på forhånd ikke givet sagsøgerne mange forhåbninger om at få annulleret loven, og advokat Nikolaj Nikolajsen, der førte sagen for modstanderne af lovændringen fra 2012, havde også på forhånd givet udtrykt for, at de havde en svær sag.

I Østre Landsret i dag begyndte han fremførelsen af sagsøgernes primære indvending mod loven om vielse af homoseksuelle i folkekirken:

”Folketinget og regeringen kan og må ikke regulere folkekirkens indre anliggender.”

Dernæst gjorde han rede for den uenighed, der havde været blandt biskopperne omkring det delikate emne: 8 biskopper havde endt med at støtte at homoseksuelle kunne giftes i kirken , mens Lise Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift, og Steen Skovsgaard, biskop over Lollands Falsters Stift, havde modsat sig reguleringen af folkekirkens indre anliggender. Derudover beskrev advokat Nikolaj Nikolajsen også, hvordan tidligere kirkeminister Manu Sareen i sin selvbiografi havde beskrevet, hvordan han med ”en genistreg” havde lokket biskopperne til at gå med til at støtte en den nye vielseslov. 

Kort efter entrerede netop Manu Sareen retssalen som vidne iført cowboystøvler og med en motorcykelhjelm i hånden.

Han gjorde det klart, at det var hans ”holdning” og ”tankegang”, og ikke biskoppernes ønske, at homoseksuelle kunne vies i folkekirken, og at han udmærket var bekendt med forholdene fra biskopperne.

”Men der var et arbejde i gang omkring vielser af personer af samme køn. Biskopper havde bare i for lang tid sjosket rundt, sparket det til hjørne, og så ønskede de at kalde det livsfæller,” sagde Manu Sareen blandt andet.

Deri lå en del af striden begravet: Flere biskopper ønskede at viede homoseksuelle i folkekirken skulle betegnes som ”livsfæller,” mens kirkeministeren ønskede betegnelsen ”ægtefæller.” Og sådan blev det. 

Folkekirken er understøttet af staten og reguleres som sådan også staten. Det er meget afgørende for sagen, bemærkede kammeradvokaten, der førte sagen for staten og de berørte ministerier.

Dermed har regeringen og Kirkeministeriet netop den kompetence til ved at regulere folkekirkens indre anliggender, som sagsøgerne bestrider, sagde kammeradvokaten. Han medgav, at der havde været uenighed blandt biskopperne, men at et enigt bispekollegium ikke var en forudsætning for, at en politisk beslutning om folkekirken kan gennemføres.

”Biskopperne har ingen formel rolle i beslutningsprocessen,” sagde kammeradvokaten og understregede flere gange, hvordan stat-kirke-forholdet i Danmark muliggør indgreb i kirkens indre anliggender - og dermed også sikrer, at loven om vielse af homoseksuelle i folkekirken ikke kan annulleres på den baggrund.

Der er ikke planlagt flere retsmøder i sagen. Dommen afsiges den 31. maj klokken 10.