Debat om ateistisk sommerlejr

Den første ateistiske sommerlejr for børn i Storbritannien løber af stablen den 27. juli og fem dage frem. To fremtrædende "anti-Gud-professorer" deltager, og det møder kritik fra den kristne fløj

Der er plads nok på det årlige sommerstævne for DanskOase. Også til at fordybe sig. En gruppe 10-14-årige er samlet uden for RockSolid-teltet, hvor energisk rockmusik nu er afløst af samtaler om Helligånden. Og selvom Helligånden ikke er så ligetil at definere, er der enighed om, at Han lever i alle mennesker.
Der er plads nok på det årlige sommerstævne for DanskOase. Også til at fordybe sig. En gruppe 10-14-årige er samlet uden for RockSolid-teltet, hvor energisk rockmusik nu er afløst af samtaler om Helligånden. Og selvom Helligånden ikke er så ligetil at definere, er der enighed om, at Han lever i alle mennesker. Foto: Lars Aarø.

I slutningen af juli samles en gruppe børn og unge i flere dage i Bruton sydvest for London for at deltage i den første ateistiske sommerlejr holdt i Storbritannien nogensinde. Det skriver Ecumenical News International.

De 24 børn, som er tilmeldt sommerlejren Camp Quest UK, er i alderen 7 til 17 år.

LÆS OGSÅ: Følg FDF'erne på sommerlejr

Lejren er "et gudeløst alternativ" til en traditionel religiøs sommerlejr, og det ateistiske islæt viser sig tydeligt ved lejrens aktiviteter.

Børnene skal eksempelvis lære om rationel skepsis, moralfilosofi, og John Lennons sang "Imagine" vil være en af sommerlejrens fællessange.

Denne sang understreger i gudeløs ånd, at der hverken eksisterer en himmel eller et helvede. På lejren skal børnene også deltage i gængse lejraktiviteter som at ro i kano og lave mad udendørs.

Sommerlejren bakkes op af to af Storbritanniens mest kendte "anti-Gud forfattere": Richard Dawkins, evolutionsteoretiker og professor fra Oxford Universitet, og Anthony Clifford Grayling, der er filosofiprofessor ved afdelingen Birkbeck College under Londons Universitet.

Men lejren møder kritik fra talsmand Simon Calvert fra The Christian Institute:

- Ateister bliver mere og mere militante i deres desperate forsøg på at fjerne troen fra samfundet. Det er dybt bekymrende, at de nu vil til at bruge børn til at angribe kristendommen i skolerne. Mange forældre vil blive bekymrede ved tanken om, at militante ateister går efter deres børn, siger Simon Calvert til avisen The Telegraph.

Sommerlejren kommer i forlængelse af, at en større national forsamling af ateister, humanister og sekulære studerende blev dannet i marts.

Det fællesskab støttes også af de to professorer, og målet er at skabe et ateistisk skolenetværk, der kan modsvare kristendommen i skolerne.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Inden for i RockSolid-teltet kæmper børn og ledere under den årlige SommerOase. For at få gang i energien samler de næsten 150 10-14-årige børn sig i en kæmpe klump, hvor lederne forsøger at rive dem fra hinanden. Til bragende musik tramper gummistøvler rundt i klumpen, inden det kort efter er tid til åndelig fordybelse.
Inden for i RockSolid-teltet kæmper børn og ledere under den årlige SommerOase. For at få gang i energien samler de næsten 150 10-14-årige børn sig i en kæmpe klump, hvor lederne forsøger at rive dem fra hinanden. Til bragende musik tramper gummistøvler rundt i klumpen, inden det kort efter er tid til åndelig fordybelse. Foto: Lars Aarø/Fokus.
Trods det tvivlsomme danske sommervejr er humøret højt på SommerOase. Lidt i 10 en regnfuld og blæsende formiddag møder knap 150 børn op for at synge, danse, bede og fordybe sig inden for i RockSolid-teltet - Verdens vildeste juniorklub med stævnets egen formulering.
Trods det tvivlsomme danske sommervejr er humøret højt på SommerOase. Lidt i 10 en regnfuld og blæsende formiddag møder knap 150 børn op for at synge, danse, bede og fordybe sig inden for i RockSolid-teltet - Verdens vildeste juniorklub med stævnets egen formulering. Foto: Lars Aarø/Fokus.