Der mangler konkret indsamling af erfaringer med diskrimination i folkekirken. Det er en af de pointer, der kan trækkes ud af de seneste dages debat om mænds diskrimination af kvindelige præster i Danmark. For trods mange års debat er der dokumenteret forbavsende lidt om diskrimination i folkekirken, som 25 procent af de kvindelige præster har oplevet ifølge en undersøgelse lavet af Morgenavisen Jyllands-Posten.
Meget få kvindelige præster fortæller offentligt om den konkrete forskelsbehandling, de løber ind i. Meget få eksempler er dokumenteret i de dagblade, der har behandlet emnet. Og meget få forskere har et bud på, om fænomenet er større eller mindre i folkekirken end i andre brancher.
Dog er der ifølge undersøgelsen 11 kvinder, der har oplevet, at mandlige kolleger har afvist håndtryk med dem de seneste fem år. Det tyder på, at der stadig er et problem, som ellers behandles som afsluttet i folkekirken, efter Viborg Stift forbød afvisning af håndtryk i 2007.
Det betyder samtidig, at de resterende 46 eksempler på kvinder, der har oplevet håndtryksdiskrimination, er ældre. Mange er sandsynligvis fra før, fænomenet blev forbudt i Viborg Stift.
I det hele taget er det en svaghed ved Jyllands-Postens arbejde, at der er spurgt til oplevet diskrimination uden tidsbegrænsning. Det dokumenterede kan have fundet sted i 1970’erne eller 1980’erne. Med andre ord taler meget for, at man har dokumenteret en del gamle problemer. Til gengæld præsenterer avisen de nævnte problemer som noget nutidigt, der måske kræver politisk handling. Der findes muligvis fortsat alvorlig forskelsbehandling i folkekirken. Men det ville være godt at få dokumenteret på en saglig måde.
Et andet problem ved Jyllands-Postens undersøgelse er, at man spørger, om kvinderne nogensinde ”har følt” sig diskrimineret af en mandlig kollega på baggrund af køn? Det er i overensstemmelse med tidens syn på krænkelser at sætte følt uretfærdighed lig med reel uretfærdighed. Men det er ikke nogen særlig solid tankegang at bygge en vigtig debat på.
Da Politiken i 2007 nåede frem til, at 60 procent af de kvindelige præster havde oplevet modstand fra mandlige kolleger, havde man efter gengivelsen af undersøgelsen at dømme samme metodiske problemer.
Den tidløse tilgang til et område, der har udviklet sig voldsomt de seneste årtier, gør det også svært for andre aktører i debatten. De politikere, man ringer til og spørger, om de vil handle på undersøgelsen, kan strengt taget ikke se, hvor stort problemet er i 2019. Derfor har de mest besindige stemmer i medierne været de politikere, der ikke har villet love handling ud fra det foreliggende materiale.
Det betyder som så ofte, når folkekirkelige problemer debatteres i brede medier, at hele diskussionen foregår på et usikkert grundlag. I de hurtige reaktioner fra politikere og journalister har man mistet det store billede: Folkekirken er en af de mest ligestillede kirker i verden. Kvinder udgør 57 procent af præsterne ifølge Danmarks Statistik. Det er et voksende tal. Den store udvikling går i den modsatte retning. Man skal naturligvis ikke acceptere diskrimination af kvinder, men man skal heller ikke give et skævt billede af folkekirken, som det er sket i de seneste dages mediedebat.