Journalister og fotografer strækker hals og kameralinser for at se hen over den fyldte sal. 70 diskussionslystne danskere har trodset vinterkulden for at diskutere omskæring af drengebørn. Det er torsdag aften, og Trykkefrihedsselskabet har inviteret til det første debatmøde siden mordforsøget på foreningens formand, Lars Hedegaard.
Hvis der er noget, vi er blevet klar over, er det, hvor vigtig vores otte års kamp for ytringsfriheden er. Den fortsætter vi med fornyet styrke, indleder foreningens næstformand, teolog Katrine Winkel Holm.
LÆS OGSÅ: Religiøst pres på ytringsfriheden vokser i Europa
Med de ord er aftenens debat i gang. For uløseligt forbundet med ytringsfriheden er religionsfriheden. Og da landsretten i Köln i sommer fastslog, at religiøst motiveret drengeomskæring er strafbar, skabte det debat herhjemme. Mellem dem, der mente, at et forbud mod omskæring var et hensyn til drengebørnenes ukrænkelighed. Og dem, der mente, at det var et udtryk for en religionsfjendtlig statsmagt.
Overlæge Morten Frisch, der har forsket i seksuelle problemer blandt omskårne, viser billeder af penisser i forskellige aldre og størrelser frem. Og fortæller forsamlingen, at en tredjedel af alle verdens drengebørn bliver omskåret, før de er 15 år, på grund af forældrenes religiøse eller kulturelle baggrund. Med komplikationer til følge:
Er det bare en lille hudlap, der fjernes, som det bagatelliseres til? Nej, forhuden har en række væsentlige funktioner. Det er helt uacceptabelt, når der er tale om et indgreb, der er medicinsk ubegrundet.
Men den jødiske omskæring handler om meget og andet end medicinske argumenter, mener den danske overrabbiner, Bent Lexner.
Det er en pagt med Gud. Romerne forbød den jødiske omskæring, fordi de vidste, den bandt jøderne sammen. Der er forskel på kristendom og jødedom. Kristendom er pragmatisk, mens jødedom er meget bogstavelig. Og det er ikke bare et ritual, men også et spørgsmål om jødisk identitet, siger han og tilføjer, at et forbud vil få alle jøder til at rømme landet.
LÆS OGSÅ: Forhudsamputation: Religionsfriheden stopper, hvor rettigheder bliver krænket
Desuden er det utopi at tro, at barnet kan beskyttes fra at blive født ind i et religiøst fællesskab, siger folketingspolitiker Marie Krarup (DF):
Man fødes og lever med en religiøs og kulturel arv, der skaber fællesskab og familie. Det kan en stat ikke forhindre. Forældre skal have ret til at gøre deres børn til en del af deres kultur, så længe det foregår under ordnede forhold.
Men fra flere steder i salen rejses der spørgsmål om vigtigheden af et 4000 år gammelt ritual. Og Bent Lautrup-Nielsen, der sidder på en af de bageste rækker, spørger, om jødedommen ikke kan leve videre uden omskæring, når den jødiske kultur har vist sig stærk på så mange andre måder.
Men da må Katrine Winkel Holm blande sig, som hun siger.
Det her drejer sig om, at vi giver plads til jødedommen. Jeg hører religiøs analfabetisme. De kan altså ikke bare ændre deres religion. Ikke uden at forråde den.