Debatmøde om danskhed: Vi bliver nødt til at afmystificere hinanden

Grænseforeningens unge kulturmødeambassadører stod onsdag aften i København for første gang i en kirke med budskabet om, at vi bør tage dialogen om det, der adskiller os

Grænseforeningens kulturambassadører holdt onsdag aften debatmøde i Stefanskirken på Nørrebro i København. Forrest ses dansk-tamileren Subasini Arunagirinathan, bagerst til højre ses dansk-palæstinenseren Sally T. Issaoui og bagerst til venstre sydslesviger Rebecca Kortnum Mogensen.
Grænseforeningens kulturambassadører holdt onsdag aften debatmøde i Stefanskirken på Nørrebro i København. Forrest ses dansk-tamileren Subasini Arunagirinathan, bagerst til højre ses dansk-palæstinenseren Sally T. Issaoui og bagerst til venstre sydslesviger Rebecca Kortnum Mogensen. . Foto: Leif Tuxen.

Hvem af os tre går oftest i bedehus? Det kan være kirke, moské eller tempel?

Spørgsmålet bliver stillet til de godt 60 fremmødte, der i Stefanskirken på Nørrebro i København onsdag aften debatterede, om minoriteter udfordrer det danske medborgerskab.

Spørgsmålet blev stillet, efter at tilhørerne fik præsenteret aftenens tre kulturmødeambassadører fra Grænseforeningen: Dansk-tamileren Subasini Arunagirinathan, dansk-palæstinenseren Sally T. Issaoui og Rebecca Kortnum Mogensen, der er sydslesviger fra det danske mindretal.

Ved håndsoprækning stemte publikum uden dog at være meget enige, og Subasini Arunagirinathan afslørerede, at hun oftest går i bedehus. To til tre gange om måneden besøger hun et hinduistisk tempel.

LÆS OGSÅ: Schweiz vil afskaffe Gud i nationalsangen

Det blev også oplyst, hvem der bærer et religiøst symbol. Det gør de alle. Nemlig et tørklæde, et kors og det hinduistiske mærke i panden.

Spørgsmålene blev stillet for, som ambassadørerne siger, at gøre tilhørerne mere nysgerrige på, hvem de er, og for at understrege det, de trods deres oprindelse deler.

Grænseforeningens 35 kulturmødeambassadører er alle studerende og er mellem 18 og 25 år. De har det, projektleder Maya Bram Sommer kalder en bindestregsidentitet.

Fælles for dem er det, at de ikke føler, at de kan vælge at være enten danskere eller palæstinensere. De er begge dele, forklarer hun.

Undervejs i debatten blev det gentaget, at det danske fællesskab udgøres af summen af de mennesker, der bor i Danmark.

Fra en mandlig tilhører lød det blandt andet: At gå med tørklæde kan være et symbol på, at man gerne vil være med i fællesskabet, men samtidig være sig selv.

Siden 2009 har de unge ambassadører været rundt på for eksempel uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og i organisationer. Det er første gang, et dialogmøde bliver holdt i en kirke, forklarer Maya Bram Sommer.

Tit bliver danskhed koblet sammen med kristendom. Det gør det meget svært for en hindu, tamiler og muslim at blive dansker. Derfor vil vi gerne se på, hvilke mange andre fællesskaber der kan udgøre det danske medborgerskab. Hvis vi skal møde hinanden som medborgere og finde fællesskaber på tværs af forskellighederne, mener jeg også, at det er afgørende at få afmystificeret hinanden. Og det kan man for eksempel gøre ved ikke kun at åbne de religiøse, men også andre fællesskaber op og invitere hinanden indenfor. Vores erfaring er, at vi ikke er så forskellige fra hinanden, når vi først mødes i dialogen, siger hun.

Op til mødet i Stefanskirken blev der agiteret mod arrangementet. Den Danske Forening kom for eksempel med en opfordring til nationalt sindede om at møde op og sige fra over for, at "den danske folkekirke skal gå muslimernes ærinde og være med til at afskaffe alt dansk".

Onsdag aften mødte få kritikere op. Der blev kort viftet med et dannebrogsflag og en enkelt gav udtryk for, at fordomme om indvandring var blevet til dårlige erfaringer.

Viggo Julsgaard Jensen er præst i Stefanskirken, der også før har mødt kritik, når kirken i den multietniske bydel Nørrebro har inviteret til eksempelvis Ramadanmiddag.

Nogle vil sige, at det ikke er kirkens opgave at holde mangfoldighedsmøder. Hvad vil du sige til dem?

Det er for mig helt uforståeligt, at man kan være imod, at mennesker går i dialog med hinanden. Det er nerven i kristendommen. Vi tror på en Gud, som vandrede rundt på jorden og ikke lavede andet end at møde mennesker og spise sammen med mennesker. Også dem, som man ikke normalt ville spise eller tale med. Det gjorde han af den ene gode grund, at han ville have folk i tale og nedbryde grænser mellem mennesker, som mennesker har skabt. Det er helt naturligt, at vi som kirke tager del i det, siger Viggo Julsgaard Jensen.

Fra en ung kvinde lød det afslutningsvis under debatten:

Det er dejligt, at der er et rum her i Stefanskirken, hvor man kan tale om vigtige ting. Det er virkelig fedt.