Debatmøde understregede partiernes uenighed om folkekirkens fremtid

Valgkampen er afsluttet, og snart vil det vise sig, hvilke konsekvenser resultatet får for kirkepolitikken. Til et debatmøde i Bellahøj Kirke ved København fik man en forsmag på partiernes planer for folkekirken

Politikerne fik en sidste mulighed for at komme med deres bud på fremtidens folkekirke mandag aften, kort før krydset skulle sættes. –
Politikerne fik en sidste mulighed for at komme med deres bud på fremtidens folkekirke mandag aften, kort før krydset skulle sættes. – . Foto: Johanne Faigh Larsen.

Der var lagt brochurer på stolene, og flere paneldeltagere var forsinkede, da et af denne valgkamps sidste vælgermøder løb af stablen mandag aften. Kirken var både den fysiske ramme og emnet, da folkekirken blev diskuteret i Bellahøj Kirke ved København. Flere kirker har i løbet af valgkampen afholdt lignende arrangementer for de kirkeinteresserede vælgere.

Et af de emner, der fyldte særligt meget i debatten, var, om kirke og stat skal skilles ad. Fem ud af seks fra panelet svarede nej. Yildiz Akdogan (A) fortalte, at hun ikke selv er medlem af folkekirken, men at hun og Socialdemokratiet mener, at stat og kirke skal forblive sammen.

”Jeg er måske den eneste herinde, der ikke er medlem af folkekirken, men jeg er gift med en, der er. Og holdningen i Socialdemokratiet er, at kirke og stat ikke skal adskilles. Men vi vil gerne nedsætte et udvalg, der skal kigge på en eventuel ændring og modernisering af strukturen og styringsformen. Jeg er personligt meget inspireret af den måde, som kirken formår at skabe medborgerskab på,” sagde hun.

Jonathan Simmel fra Enhedslisten er modsat Yildiz Akdogan medlem af folkekirken, men stod alene med den holdning, at kirke og stat skal afskilles.

”Vi vil gerne splitte kirke og stat, og det er ikke en hemmelighed. Det sker ud fra en ligeværdig behandling af religioner. Vi vil ikke bekæmpe religion og religiøse mennesker. Det handler om, at vi ønsker et samfund, hvor det ikke har en særstatus i sig selv at være religiøs, og hvor der er lighed mellem de forskellige religioner,” sagde han.

Nina Svane-Mikkelsen fra Alternativet sagde, at det havde været en længere proces at finde ud af, hvad partiets holdning var, da der var forskellige meninger internt.

”Men vores politik er, at vi ønsker en folkekirke og ikke ønsker en adskillelse af kirke og stat. Vi ønsker også en inkludering af andre tros- og livssynssamfund, der skal understøttes af staten på samme måde som folkekirken. Jeg kunne forstille mig en uddannelse for rabbinere og imamer, ligesom vi i dag har teologi,” sagde hun.

Flere mente dog ikke, at der var grund til forandringer. Både Stig Grenov fra Kristendemokraterne og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti tog den holdning på sig, at kirker skal have mulighed for at gøre deres arbejde i fred.

”Det er farligt at rode alt for meget rundt i det. Lige nu er der ro om folkekirken, og det har vi brug for, at der er,” sagde Peter Skaarup.

Jonathan Simmel (Ø) undrede sig over budskabet om ro i folkekirken. Han mente, at det godt kunne diskuteres, i hvor høj grad præsterne selv skulle bestemme, om de eksempelvis ville vie homoseksuelle.

”Jeg køber ikke Peter Skaarups præmis om, at der skal være ro om folkekirken. Jeg tror faktisk, at det vil være sundt både for folk inden for og uden for folkekirken at få skabt en debat,” sagde han.

I sin sidste kommentar i aftenens debat holdt Peter Skaarup dog fast i sit budskab om bevarelse.

”Jeg mener, at folkekirken har det allerbedst med, at vi ikke laver alt for meget om.”