Dekan: Vi leverer så mange teologer til folkekirken, som vi kan

Folkekirken går efter alt at dømme en tid med præstemangel i møde, og senest har et udvalg nedsat af Kirkeministeriet foreslået at lade andre akademikere end teologer blive præster. Nu svarer teologidekan på, om Københavns Universitet har forsømt at afhjælpe præstemangel

”Ingen, der har med uddannelse at gøre, kan vågne op en morgen og konstatere, at tjek! nu har vi gjort nok - så har man misforstået opgaven," siger dekan ved Teologisk Fakultet Kirsten Busch Nielsen.
”Ingen, der har med uddannelse at gøre, kan vågne op en morgen og konstatere, at tjek! nu har vi gjort nok - så har man misforstået opgaven," siger dekan ved Teologisk Fakultet Kirsten Busch Nielsen. Foto: Leif Tuxen.

”I de fire år, jeg har været indskrevet ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet har jeg undret mig over, hvor fraværende den absolutte hovedaftager af kandidater er på fakultetet.”

Ovenstående ord fra teologistuderende Morten Bangsgaard kunne man forleden læse i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Reaktionen kom i kølvandet på den betænkning om præstemangel, der de seneste uger har fået stor opmærksomhed, idet den forudser præstemangel i folkekirken i de kommende år og derfor forslår at genoplive en ordning, der gør det muligt for andre akademikere end blot teologer at blive præst.

Men hvad med universiteterne? Har de været gode nok til at åbne de studerendes øjne for folkekirken som fremtidig arbejdsplads? Kristeligt Dagblad har spurgt dekan ved Teologisk Fakultet Kirsten Busch Nielsen om netop det.

”Ja, vi har løst vores opgave gennem en række forskellige karriererådgivningstilbud, som vi gennem tiden har tilpasset og i øvrigt altid i dialog med de studerende og vores aftagerpanel,” siger dekanen med henvisning til et lovbestemt aftagerpanel, som alle universitetsuddannelser er forpligtet på at samarbejde med for at sikre brobygning til erhvervslivet, og hvor især folkekirken er en væsentlig spiller i forbindelse med uddannelsen i teologi.

Alligevel ser der jo ud til at komme præstemangel i folkekirken i fremtiden. Så har I gjort det godt nok?

”Ja, fordi vi netop giver den vejledning til de studerende, som vi skal. Jeg er ikke bevidst om, at vi har forsømt noget,” siger Kirsten Busch Nielsen.

Hvordan formidler I på Københavns Universitet forbindelsen til den kommende arbejdsgiver, som folkekirken er?

”Helt fra studiestart og gennem hele uddannelsen er der karrierearrangementer, hvor blandt andet præster deltager som oplægsholdere. På forskellig vis er folkekirken som emne jo også del af pensum i faget praktisk teologi,” svarer dekanen.

Gennem de senere år har de teologistuderende i København efterspurgt mere praktisk erfaring i uddannelsen, og ifølge Kirsten Busch Nielsen har muligheden for praktik været der i mange år.

”Men i foråret 2018 har vi gjort den ordning mere synlig for de studerende. En lektor hjælper med at organisere et praktikforløb, og der er i samarbejde med relevante arbejdspladser udviklet eksemplariske modeller for, hvordan sådan et forløb kan se ud,” siger hun.

Ifølge tal for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter blev 86 procent af landets teologikandidater i 2017 optaget på et af landets pastoralseminarier, og folkekirken er således den helt store aftager af færdiguddannede teologer. Men samtidig var frafaldsprocenten på teologi i 2017 på 69 procent på bacheloruddannelsen og på 22 procent på kandidatuddannelsen. Det er tal, der ifølge dekanen er påvirket af loven om dobbeltuddannelse, som betyder, at det ikke længere er tilladt at tage to uddannelser på samme niveau uden en karantænetid på seks år, hvorfor nogle potentielle teologistuderende derfor mistes.

Med blik på de høje frafaldstal er det nærliggende at tænke, at præstemanglen ville være mindre, hvis flere teologer gennemførte deres uddannelse og senere blev præster.

Hvad gør I for at holde på de studerende?

”På bacheloruddannelsen gennemføres et omfattende studiestartsprogram, der skal få de studerende bedst muligt i gang med studiet. Desuden er vi meget opmærksomme på, at den information om studiet, som de potentielle nye studerende finder, inden de vælger, er så præcis som muligt. Endelig har også teologistudiet været mærket af uddannelsesreformer, der mod vores ønske desværre har medvirket til at skabe frafald. Jeg tænker på fremdriftsreformen, der har klemt studerende ud, og også på lovgivningen mod dobbeltuddannelse,” siger hun.

”Men selv ikke den bedste informationsindsats og forventningsafstemning er en garanti mod, at et ungt menneske kan komme til at træffe et forkert valg. Ordet ’frafald’ er jo negativt – i nogle tilfælde kan der faktisk være der tale om velbegrundede studieskift.”

Har jeres arbejde for at fastholde de studerende været godt nok?

”Ingen, der har med uddannelse at gøre, kan vågne op en morgen og konstatere, at tjek! nu har vi gjort nok – så har man misforstået opgaven. For vi arbejder med unge mennesker, et givet fagligt indhold og nogle rammevilkår, som hele tiden forandrer sig, og derfor er opgaven vedvarende. Derfor justerer vi hele tiden på knapperne. Men jeg tror ikke, det kan få frafaldet ned på 0 procent.”

Er det universiteternes ansvar at sørge for, at der er præster nok?

”Vi uddanner naturligvis så mange som muligt og så godt, vi kan, inden for den uddannelsesdimensionering, der er. Det må være opgaven.”