Prøv avisen
Kirken på landet

Delte meninger om ny brug af gamle landkirker

I Sdr. Asmindrup Kirke i Vipperup Sogn ved Holbæk er man i gang med en renovering af kirkerummet, der skal gøre det mere egnet til at bruge gulvet til forskellige pladskrævende aktiviteter. Her ses en tidlig billedskitse af projektet. – Model Foto: Sdr. Asmindrup Kirke

I flere affolkede landområder arbejder sognekirker på at indrette deres rum til unge, åndeligt søgende og fugleelskere. Men menighedsrådsformand efterspørger mere kritisk tilgang til kirkens brug

Hvis man føler sig dus med himlens fugle og befinder sig i nærheden af fuglereservatet i Agerø på Mors, kan man passende slå et smut forbi den lokale kirke. Her er der mulighed for at holde spisepause i kirkerummet eller se film om fugle og natur på storskærm med andre interesserede.

Agerø Kirke, der er en af landets mindste kirker med under 30 sognebørn, er nemlig blevet udpeget som Sydvestmors pastorats natur- og fuglekirke. På samme måde har fem af dens nabokirker fået særlige profiler som en del af et større arbejde med at styrke sammenhængen mellem de små landbyer i området, fortæller Poul Erik Olsen, der er projektkoordinator for klyngelandsbyen Landsbyen de 7 Sogne.

”Om man er troende eller ej, er kirkerne og det kristne budskab en grundlæggende faktor i vores liv. Men hvis man skal være meget pragmatisk, er der kun brug for én kirke i vores område. Derfor har vi givet hver kirke sin egen profil, så de markerer sig tydeligere i landskabet og får ny relevans,” siger han.

Ud over natur- og fuglekirken har Sydvestmors Pastorat fået børne- og familiekirker, en kirke for åndeligt søgende, en pilgrimskirke og en kirke for vejfarende. Nogle af profiler har indebåret, at bænke er eller skal fjernes for at få plads til meditation, dukketeater eller pladser til overnatning, siger Poul Erik Olsen, som tilføjer, at de nye profiler har øget kirkegangen.

Sydvestmors er ikke det eneste sted, hvor der eksperimenteres med indretningen i gamle landsbykirker. I Udby Kirke ved Middelfart skal der fjernes bænke, så kirken kan bruges til afspænding og gruppeaktiviteter, og i Sdr. Asmindrup Kirke i Vipperød Sogn ved Holbæk er man i gang med en indvendig renovering, hvor bænkene fjernes, og der lægges trægulv.

Nationalmuseet, som skal tillade ændringer i de fredede middelalderkirker, har ikke et overblik over, hvor mange ansøgninger de modtager om renoveringer. Men arkitekt Anna Mette Exner, som har været inde over flere projekter om kirker i landområderne, oplever en øget interesse.

”Jeg inviteres oftere og oftere ud for at holde foredrag og tale med menighedsråd om alternativ brug af kirkerummet, og folk er utrolig interesserede og begejstrede. Mange steder har kirkerne allerede andre funktioner, og det er for eksempel blevet mere normalt at spise et måltid sammen i kirken eller sove der,” siger hun.

Udfordringen er ifølge Anna Mette Exner, at der er grænser for, hvad man må ændre ved de bevaringsværdige kirker. Derudover er der stadig en berøringsangst i mange menighedsråd.

”Nogle kan finde det blasfemisk at ændre på kirken, men glemmer, at kirkerummet ikke altid har været fyldt op med bænkerækker, og at der ikke er regler for, hvor alteret skal stå. Så der er fortsat en vanetænkning, men jeg fornemmer en større velvillighed til dialog i menighedsrådene.”

Sognepræst i Vestermarie-Nylarsker Pastorat på Bornholm Laura Cæcilie Jessen er enig i, at en kirke ikke er defineret af indretningen, og hun støtter, at man bruger rummet anderledes. Men man skal overveje, hvad det sker på bekostning af.

”Hvis vi forestiller os, at der kan være en vis mængde aktiviteter i en kirke, så vil der, når man putter noget nyt ind, ryge noget andet ud,” siger hun og tilføjer, at der også kan være ulemper ved profilkirker på landet.

”Vi har en vis uniformitet i kirken, og folk skal ikke gå ind i en kirke og føle, at de er gået forkert, fordi de ikke er pilgrimme. Det er ærgerligt, hvis folk skubbes ud. Men det kan samtidig være, at andre kommer ind,” siger hun.

I Ovsted Kirke ved Skanderborg mener menighedsrådsformand Niels Bjørn Povls-gaard, at man skal passe på med at ændre rummets funktion.

”Jeg savner faktisk, at man forholder sig mere kritisk til, hvad kirken bruges til. Vi kan godt lave rummene om, men vi skal være meget bevidste om, hvad vi piller ved, og hvilken rolle sognekirken spiller i samfundet. Bare fordi der er gode eksempler på kirken som scenerum, er det ikke sikkert, at det er løsningen alle steder,” siger han.