Prøv avisen

Den ærkedanske moderstad

Et møde med middelalderen i ny fortælling på et af Sveriges førende kulturhistoriske museer - Lunds Kulturen - er også en brobygning mellem svensk og dansk

Pulsen er høj og heftig i det blomstrende Lund, den smukkeste by i Skåne. Gaderne, parkerne og de generøst udformede torverum summer af sol og studenterflid. Den udfoldes ved de traditionsomspundne magnolier foran Lunds Universitet, under kastanjernes lys og i syrenernes søde ånde. I pausen mellem forelæsningerne fyldes fakulteternes imposante indgangstrapper med de sol- og lærdomshungrende, som også i høflig hensyntagen til talrige turister fylder plænerne. På turistbureaet nævnes med stolthed et andet hjørne af Lunds kreative videnskabsmiljø. Ideon er navnet på Sveriges første og Skandinaviens største forskningscenter. Ideon-byen skal fremme højteknologisk udviklingsarbejde i det svenske erhvervsliv i nært samarbejde med Lunds Universitet. Den høje puls stiger til hjertebanken, når der hviskes om den videnskabelige blomstring på Lunds Universitetssygehus, hvis internationalt højklassede forskning just nu synes svanger med en Nobelpris-kandidat. Det er svært hemmeligt, det må overhovedet ikke omtales, bevar os vel, men hvem kan vel holde mund med udsigten til slige sensationer? Midt i Lund hæver sig domkirken, blomsten af europæisk kirkebyggeri i middelalderen. Åbent og venligt tager den imod både de fremmede og byens egne, hvoraf mange med største selvfølge bruger den som gennemgangssted til en anden gade. Hverken de eller turistguidens foredrag om domkirkens astronomiske ur forstyrrer de andagtssøgende. Her er nemlig plads for alle, også dem, der alene vil opleve historiens store vingeslag i det sælsomt dragende Lund. Danmarks moderstad I spændingsfeltet mellem livets udfoldelse under Lunds sol og mødet med en gæstfri domkirke ligger Kulturen, det folkelige navn på Lunds kulturhistoriske museum - et af Sveriges fineste, lige i hælene på Nordiska Museet i Stockholm. Højt respekteret for sine samlingers standard, sin omhyggelige forskning bag formidlingen og for sin alsidighed. Navnlig Kulturens middelalderforskning nyder stor respekt og i årenes løb har mange europæiske museer lånt fra Lunds vældige arkæologiske skat. Broen over Øresund vil meget snart lokke nye titusinder af danske til Skåne. De bør ved turens planlægning notere sig, at Kulturen i Lund med en stor udvidelse om middelalder i det gamle Danmark bringer ny dynamik til nordisk historieforståelse. En slags brobygning af åndelig art, der passer strålende til ingeniørkunstens bro over Øresund, selvom udstillingen Metropolis gennem en årrække har været planlagt på sine egne præmisser. Især udfra ønsket om, at den skulle være en permanent udvidelse af museet. »Visselig var Lund en meget betydningsfuld stad i det danske rige«, siger udstillingens ledende planlægger, middelalderarkæologen Claes Wahlöö, stedfortrædende museumschef og stadsantikvar i Lund. »Ofte blev den i middelalderen kaldt for Metropolis Daniae, hvilket betyder Danmarks moderstad - det læses som hovedstad, selvom der ikke fandtes hovedstæder i nutidig forstand. Men anledningen til, at udstillingen Metropolis blev mulig, skyldes en smuk donation fra stiftelsen Nikeno Trust, som drives af Märta Rausing med familie«. Grundlæggeren Sven Tveskæg Det er svært at fastslå præcist, hvornår Skåne, Halland og Blekinge blev danske landskaber, men nogen påstår, at det var de i henved 800 år. Da de som bekendt gik tabt for Danmark i 1658, kan man med forsigtig subtraktion komme et pænt stykke på den anden side af 1000-tallet, da middelalderen i Norden begyndte med kristendommens etablering. Men dansk må det have været også i hedenskabets tid, som fremstilles med en inspirerende optakt til udstillingen Metropolis. Forbindelsen med den store verden afspejles i runesten fra det berømte Hunnestads-monument, ristet ved Ystad omkring år 1000. På den ene af stenene ses en skikkelse, der med sin særlige økse - og måden den bæres på - kan tolkes som en væring, det vil sige en kejserlig soldat i Miklagård, det gamle Konstantinopel. En religiøs brydningstid afspejles her. I mystisk, lidt ubehagelig stemning fra et blåt lys blandt træstammer føres vi til noget, der kunne være det første Lund. Fundene fra Uppåkra taler om et rigt og mægtigt centralsted i det forhistoriske Skåne, en hedensk offerlund, førende som kultsted, der ganske enkelt blev i Skåne. Staden Lund blev dog grundlagt et par kilometer fra Uppåkra, hvis storhedstid dermed ophørte. Men navnet knytter sig altså til hedningetiden. En model af den hedenske tids gård viser, hvordan familien og slægten havde tilværelsens centrum med husfaderen som hovedperson i kulten. Grundlæggeren af Lund var den danske konge Sven Haraldsen (Tveskæg), og byens start kan dateres til senest år 990. Målinger i stavkirken Sct. Drotten, som vises i rekonstruktion på udstillingen, har ført til en ændret datering - engang var formodningen, at Knud den Store, dansk konge fra 1014, var Lunds grundlægger. Stavkirken er Lunds og Skånes ældste kirke. I den kan Sven Tveskæg være gravlagt, da hans lig var ført hjem fra England, hvor han døde 1014. Det gode selskab Kun tre institutioner i Danmark går tusind år tilbage i tiden: kongemagten, kirken og møntvæsenet. Tilsammen konstituerer de den nye tid, der oprandt med Danmarks middelalder. Måske var det i Lund, året 995, Sven Tveskæg, lod slå en mønt af international enhed. Det var første gang, en dansk konge fik fremstillet en mønt med både kongens og landets navn. Med et kors på mønten fastslog kongen også, at han var en kristen konge og dermed hørte til i det gode europæiske selskab. Helt klart, at Lund ved middelalderens start var en af Danmarks vigtigste byer, bliver det, da kong Knud den Store placerer et møntværksted i byen. Møntmesterens navn, Askelet, er med på Knud den Stores første mønt. Falskmønteri var en meget grov forbrydelse. Udstillingen på Kulturen fortæller om advarslerne til menigmand, der ikke blot risikerede offentlig henrettelse men også lemlæstelse før henrettelsen f.eks. i form af afhuggede fingre. Knud den Stores rige strakte sig over Nordsøen til dele af England og omfattede også Norge. I det magtapparat, som konge og kirke opbyggede i kristendommens første århundrede, havde Skåne tidligt en bemærkelsesværdig plads. Da Sven Estridsen var Danmarks konge, fik han omkring år 1070 besøg af den lærde tyske præst, magister Adam af Bremen, som har skrevet det første stykke Danmarkshistorie, vi kender til. Magisteren glæder sig over det store Guds under, der er sket med danerne: disse grusomme barbarer og hedninge, der havde hærget så frygteligt i Vesteuropa, var blevet kristne og lod andre i fred. Man var kommet så vidt, at der var bygget kirker over store dele af landet. Bortset fra Jylland, som magisteren med gysen kalder en skrækindjagende ødemark, regner han med 100 kirker på Fyn, 150 på Sjælland og hele 300 i Skåne. Det stemmer meget godt med, hvad udstillingen Metropolis fortæller i dag: Lund blev en af katoliscismens stærkeste fæstninger i Norden. Kirken besad 70 procent af agerjorden i Skåne - langt mere end det var normen (ca. en tredjedel) i det øvrige Danmark. Her har vi også forklaringen på, at Lund blev ærkebispesædet, da det lykkedes Danmark at rive sig løs fra Hamburg-Bremen ærkesædets overhøjhed. Sin enestående status Metropolis Daniae fik Lund i 1104. Men så måtte Danmarks moderstad naturligvis også bekræftes med Danmarks skønneste katedral. Kirkens magt, udtrykt gennem ærkebiskoppen, metropolitten, kan eksemplificeres med det raseri, som kong Sven Estridsen udfoldede, da kirken krævede hans skilsmisse fra en rig svensk fyrstinde. Ærkebispen mente, at de var for nært beslægtede, og kong Sven kom ingen vegne med sin store og ellers så magtfulde vrede. De blev skilt. Myrdet i domkirken Udstillingen Metropolis har mange gode historier at fortælle. De dokumenteres med et fantastisk væld af arkæologiske fund, som siger noget om en værdifuld udgravnings-tradition i Lund. Vi får fin besked om menigmands vilkår i middelalderen, med en tolkning, der placerer sig velgøren-de neutralt mellem begreberne »lys« eller »mørk« middelalder. Vi får stærkt indtryk af hverdagslivet i hjemmet, hvor arnen var det centrale punkt. I kongemagtens ældste beskatninger i Lund læses der om den såkaldte härdskatt, som også blev kaldt arnegæld. I Herrerummet fortælles om den privilegerede gruppe, der flokkedes om magthaverne. Kirkens højere dignitarer kom ofte fra samme stormandsslægter som de verdslige herremænd. I døden gjaldt det om at have gjort op med sit jordegods. Materiel rigdom kunne ved sjælevejningen tippe vægtskålen til den forkerte side. Verdensrummet fortæller om Lunds kontakt med den store verden, lovrummet om stadsrettens udvikling fra 1200-tallet, arbejdsrummet om Lunds økonomiske liv, forvandlingsrummet om reformationen 1536, som blev strengere i det meget katolske Lund end mange andre steder. Reformationens lange optakt med indre stridigheder i Danmark havde allerede i 1525 rejst de skånske bønder til et oprør. De blev besejret udenfor Lund af Frederik I's lejetropper, hvis grusomheder fortsatte efter overgivelsen. Mange bønder havde søgt tilflugt i domkirken. De blev ubarmhjertigt nedslagtet. 1500 mistede livet. En række kranier fra denne massakre er sammen med navnene placeret i udstillingen Metropolis. Hvad man end vil mene om dette udstillingsprincip - ofrene er i hvert fald ikke glemt. Den nye tid Lunds middelalder sluttede i ruinbunker og støvskyer, siger udstillingen på Kulturen. Afviklingen af den katolske kirke i en af dens stærkeste bastioner blev dramatisk alene gennem nedrivningen af kirker og klostre. Lund var forvandlet til det ukendelige. Af 30 kirker blev de 25 nedrevet. Og dog lå en blomstring forude i renæssancen. Opdagelsen af Amerika i 1492 indebar ikke blot en bekræftelse af, at jorden var rund. Den skabte også vældige rigdomme i Europa, først og fremmest i form af sølv fra den nye verden. Lund måtte gennem nye prøvelser i 1676, da Skåne var blevet svensk, og den danske kong Christian V kastede Danmark og Sverige ud i ulykkelige revanchekrige. Slaget ved Lund i december 1676 blev det blodigste mellem nordiske folk - »et mord og ikke et feltslag«, siger Claes Wahlöö. En ny tid i Norden blev født i sorg og bitterhed. Over halvdelen af alle gårdene i Lund blev ødelagt ved en brand, som retirerende danske tropper havde påsat i august 1678. Gnister anrettede nogen skade på domkirken, som det dog lykkedes at redde. I udstillingen fortæller en runesten fra 1050, at »Toke lod kirke bygge«. Stenen er en kopi - originalen står i Københavns bispegård, hvortil en svensk biskop skænkede den midt i 1800-tallet. Måske et udslag af den forbrødrende skandinavisme i det 19. århundrede. Et værdifuldt supplement til udstillingen på Kulturen i Lund er bogen »Metropolis Daniae«. »Et stycke Europa«. Redigeret af udstillingens primus motor, Claes Wahlöö, med Margareta Alin som ansvarlig udgiver. 222 sider. I Filmsalonen afrundes udstillingen med en impressionistisk tolkning af Middelalderstaden Lund. Den giver et billede af den dybt religiøse farvestærke dynamisk buldrende men også tit brutale æra. Den er fotograferet og redigeret af Gunnar Menander med musik af Lars Beijbom. Danmarks Moderstad I århundreder bar staden Lund i Skåne betegnelsen Metropolis Daniae, hvilket betyder Danmarks Moderstad. I kirkelig henseende en slags hovedstad for hele Norden. I Lund, der blev grundlagt af den danske konge Sven Tveskæg, residerede ærkebiskoppen - metropolitten - og her opførtes Danmarks skønneste katedral. Intetsteds på vore himmelstrøg havde man set mage til kirke, for her var ærkebiskoppen primas for hele Norden, Island og Grønland iberegnet. Det blev Europas største ærkebispedømme i udstrækning. Museet Kulturen i Lund fortæller i en meget stor og flot anlagt udstilling historien om middelalderen, i det der indtil 1658 var dansk land. Den nye tid i Skånelandene fællesbetegnelsen der også omfatter Halland og Bleking kom til udtryk i opførelsen af Lunds Universitet i 1666. Den dag i dag et af byens og regionens stærke tyngdepunkter.