Den danske bondes gennembrud

HISTORIENS KANON 13: Stavnsbåndets ophævelse var blot én blandt de mange store landboreformer, som fra 1788 omformede Danmark

Frihedsstøtten står midt i København som et monument over bøndernes frihed -- og over den konge, som fik en god del af æren, selvom han på grund af sin sindslidelse var ude af stand til at regere. -- Foto: Scanpix.
Frihedsstøtten står midt i København som et monument over bøndernes frihed -- og over den konge, som fik en god del af æren, selvom han på grund af sin sindslidelse var ude af stand til at regere. -- Foto: Scanpix.

Det staar en Sten paa Vesterbro, det er en Ære-Støtte for Hjærtet, som i Kongebo for Bondens lænker blødte.

Ordene er Grundtvigs fra 1840 og var med til at vedligeholde myten om, hvordan kongens hjerte et halvt århundrede tidligere blødte for de arme danske bønder, som blev holdt slaveri af godsejerne, men nu fik deres frihed og blev herrer i eget hus.

Stenen på Vesterbro refererer naturligvis til Frihedsstøtten, som blev rejst i 1792 lige over for det sted, hvor Købehavns Hovedbanegård i dag ligger. Og stenen står endnu med sit budskab om, at kongen gav bønderne deres frihed. Kongen var dog den sindssyge Christian VII, så mere reelt var det hans søn, den senere kong Frederik VI, der stod bag. Og mere konkret var tankerne tænkt af godsejerne A.P. Berns-torff, Ludvig og Christian Ditlev Reventlow samt juristen Christian Colbjørnsen.

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 er blot en enkelt af den serie af landboreformer, som omdannede det danske samfund på tærskelen fra det attende til det nittende århundrede, konstaterer Keld Grinder-Hansen, direktør for Dansk Skolemuseum og medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg.

– Med denne reform begyndte en proces, som skabte en mere fri bondebefolkning og som førte frem til såvel de første samlede skolelove i 1814 som indførelsen af demokrati i Danmark i 1849, fortæller han.

Selve stavnsbåndet var ikke nogen urgammel tradition. Det var en ordning, der var indført ved lov i 1733 og gik ud på, at den mandlige del af bondebefolkningen ikke måtte flytte fra fødegodset uden godsejerens tilladelse. På dette tidspunkt var der nemlig krise i landbruget, og mange bønder ønskede at prøve lykken andre steder. Med stavnsbåndet var godsejerne sikret billig arbejdskraft, eftersom bønderne ikke kunne andet end tage imod det tilbudte arbejde. Først når man var fyldt 40 år, havde man lov til at rejse væk.

Ud over arbejdskraftens frie bevægelighed fik Reventlow-brødrene, Berstorff, Colbjørnsen og deres tilhængere afskaffet bøndernes pligt til at udføre hoveriarbejder for herremanden. Straffemetoder som træhest, halsjern og hundehul blev forbudt. Og i en omfattende jordreform fik bønderne deres egen gård, som lå på deres dertil hørende, sammenhængende jordlod, idet det gamle ineffektive jordfællesskab blev opløst.

Dermed opstod det kulturlandskab, som i store træk er bevaret frem til nutiden.

Den danske bonde havde fået sit store gennembrud. Bønderne blev en ny magtfuld klasse, som udgjorde en hjørnesten i Danmarks økonomi og stod bag nye stærke bevægelser som højskolebevægelsen og andelsbevægelsen.

– Den frie danske selvejerbonde kom i denne periode så meget i fokus, at man næsten helt overså, at friheden ikke gjaldt hele landbefolkningen, konstaterer Keld Grinder-Hansen.

For sagen var, at husmænd og landarbejdere kun fik begrænset glæde af 1700-tallets landboreformer. De måtte vente længe endnu på friheden. Og de fik aldrig en "Ære-Støtte" på Vesterbro.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 13. artikel i serien.

Læs alle artikler i serien på kristeligt-dagblad.dk