Alle kirker skal have en gudstjeneste hver søndag samt morgen- og aftenbøn. Sådan lyder det i dag i Church of Englands lovgivning. Men den lov vil den engelske kirke nu ændre, så det ikke længere skal være obligatorisk at holde søndagsgudstjeneste i hver eneste kirke i landet.
Kirken har i denne uge offentliggjort et notat, som skal bane vejen for et mere fleksibelt regelsæt, som skal vedtages af kirkens lovgivende forsamling, synoden.
Dette sker som følge af alt for få kirkegængere og mangel på præster. Allerede i dag bliver reglen om obligatoriske søndagsgudstjenester i praksis brudt mange steder, fordi der er en lav kirkegang i en række landdistrikter, hvor den samme præst kan være præst for op til ti kirker.
Kirkens egne prognoser forudser et fortsat fald i kirkegangen. I dag er 18 ud 1000 englændere regelmæssige kirkegængere. Det tal forventer Church of England vil være faldet til 10 ud af 1000 om 30 år.
”Der er dele af landet, hvor Church of England nok ikke vil overleve om 30 år, medmindre vi gør noget for at bringe nye mennesker til kirken og fornyer engagementet i samfundet og bygger på alt det gode, der allerede finder sted. Vi siger, at det er nødvendigt med en kursændring, hvor kirken skal omstrukturere sig selv for at udbrede kristendommen i landet,” siger lederen af udvalget, der skal ændre kirkens love, biskop Pete Broadbent fra Willesden, til det britiske onlinemedie Christian Today.
Professor i religionssociologi Linda Woodhead fra Lancaster University er ikke overrasket over ønsket om at ændre loven.
”Men det afspejler mere en krise i præstestanden end i antallet af kirkegængere. Kirken har også fejlet i at udvise en idérigdom i, hvordan man i landdistrikter kan gøre kirken mindre afhængig af præster og i større grad bruge lægfolk,” siger Linda Woodhead til Kristeligt Dagblad.
Hun fremhæver, at det ikke er nødvendigt med en præst ved morgen- og aftenbøn, og at selv nadveren kan indrettes, så lægfolk kan stå for den.
Ifølge Linda Woodhead er kirken dog også i tilbagegang, og hun er medforfatter til en debatbog fra i sommer, som hedder ”That Was The Church That Was” (Det var kirken, der var) og handler om, hvordan kirken har mistet sit tag i det engelske folk.
En af de præster, som har flere kirker at holde styr på, er Eleanor Robertshaw fra Great Snaith-sognet, som ligger nær Leeds. Hun har ansvaret for seks kirker, hvoraf den største har 40 kirkegængere om søndagen, mens den mindste typisk har seks.
”Hvis vi ønsker, at vores kirke skal vokse, så skal vi også tænke over, hvordan vi bruger vore præster. Det er ikke nødvendigvis fornuftigt at sende dem rundt, så de hopper fra den ene gudstjeneste til den næste, så de ikke har mulighed for at tale med folk,” forklarer Eleanor Robertshaw til avisen The Guardian.
Hun understreger samtidig vigtigheden af at holde fast i de små landsbykirker.
”Mange folk kører ikke bil, og de kan ikke let komme til den næste landsby. Men der er også de personlige relationer og familierelationer. Det er noget, som folk sætter meget pris på, særligt i en landlig sammenhæng,” fortsætter hun.
Nyheden om, at Church of England vil slække på kravet om faste søndagsgudstjenester, har også fået det nationale sekulære samfund, National Secular Society, på banen. Direktør Keith Porteous Wood argumenterer i en pressemeddelelse for, at kirkens rolle som statskirke og dermed en del af det britiske establishment ikke er holdbar, hvis kirken ikke lever op til sin egen forpligtigelse om at være til stede i alle sogne i England.