Prøv avisen

Er buddhisme den fredselskende religion?

Buddhistiske munke demonstrerer i Yangon i Myanmar mod en FN-resolution, der opfordrer Myanmar til at give et muslimsk mindretal statsborgerskab. Foto: Lynn Bo Bo / EPA

Også buddhister er indblandet i kulturelle magtkampe og konflikter. Det billede går imod en vestlig opfattelse af buddhismen som en blød og rund religion

I Myanmar (Burma) er der i dag religiøse konflikter på samme måde, som de kan opleves i Mellemøsten. Det mener Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, der blandt andet fremhæver nationalistiske munke, som opildner til had mod muslimer, der i disse år fordrives fra landet af buddhister.

”Det er dog ikke så udbredt som i Mellemøsten. Men der findes eksempler, også på Sri Lanka,” siger han om øen, hvor mange ikke-buddhister er blevet dræbt i borgerkrig.

Et andet eksempel fra Myanmar er bevægelsen 969, der støtter kampen for at fordrive muslimer, der i det overvejende buddhistiske Myanmar udgør omkring fem procent af den samlede befolkning. 969-bevægelsen har opfordret til at boykotte alle muslimske butikker og indføre en lov, der forbyder muslimer at få mere end to børn.

Jørn Borup mener, at der generelt er brug for et mere komplekst og retvisende billede af buddhismen, som får alle sider af religionen med. Ikke mindst i Vesten.

”Når man for eksempel skal sige noget om Dalai Lama, skal man sætte sig ind i kulturelle magtkampe og konflikter, som alle religioner har. For meget ofte bliver Dalai Lamas historie en hagiografi, en hellig historie. Jeg vil også gerne præsentere en menneskelig og kulturel historie,” siger han.

Erik Meier Carlsen, cand.mag. i religionsvidenskab, selv buddhist og forfatter til flere bøger om buddhismen, mener, at billedet af buddhismen i Vesten tenderer til at være ”et glansbillede, der bygger på en vrangforestilling”.

”Det er væsentligt at have et nøgternt og realistisk forhold til religionen. For mig er det, at der formentlig har været lige så meget sammenblanding af religion, vold og intolerance i den buddhistiske tradition som i de fleste andre religioner. Det er en vigtig erkendelse, hvis man vil engagere sig fuldt ud i en religion.”

Han giver et eksempel, som kan illustrere, hvordan buddhismen ikke kun er et billede på fredelig sameksistens. I begyndelsen af 1990'erne var der en ifølge Erik Meier Carlsen ret voldsom strid inden for tibetansk buddhisme om, hvem der skulle lede en bestemt gren, fordi den tidligere leder døde.

”Jeg synes, det er vigtigt at korrigere myterne om buddhismen og ikke skjule eksempelvis magtkampe. Men jeg tror, vi er oppe imod kræfter, som vi ikke kan påvirke særlig meget. For det er hele den brede form for moderne spiritualitet, som til dels bygger på den vestlige tolkning af buddhismen,” siger han og tilføjer, at den religionskritik, som eksempelvis kristendommen og islam er underlagt, kunne være gavnlig for buddhismen.

Han fastholder, at han dog ikke så forkert, da han for 40 år siden blev optaget af buddhismen. En buddhisme, hvor han i begyndelsen ikke kendte til for eksempel de interne magtkampe.

”Da jeg mødte mestrene fra buddhistiske samfund i Asien, gjorde det et kæmpe indtryk på mig. Jeg mener, det var autentisk. Det var ikke en fejltagelse, selvom jeg ikke i begyndelsen så skyggesiderne og de store problemer. Meget af det, som jeg var overordentlig opmærksom på ved min egen tradition, kristendommen. Den erkendelse og viden har jeg fået senere, og jeg gør nu, hvad jeg kan, for at sætte mig ind i buddhismen og oplyse andre om hele billedet,” siger Erik Meier Carlsen.