Den gamle Abraham er blevet en politisk figur

Den kendte bibelske fortælling om Guds påbud til Abraham om at ofre Isak er udtryk for kompromisløs og blind gudstro, som kan misbruges til at retfærdiggøre forfærdelige handlinger i Guds navn, mener prodekan på Det Teologiske Fakultet i Århus, Troels Nørager

Kristendommen må tilpasse sig en demokratisk virkelighed, og derfør bør vi tage afsked med Abraham, mener prodekan og lektor i religionsetik og filosofi ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus, Troels Nørager.
Kristendommen må tilpasse sig en demokratisk virkelighed, og derfør bør vi tage afsked med Abraham, mener prodekan og lektor i religionsetik og filosofi ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus, Troels Nørager. Foto: Mr. Niels Aage Skovbo/Fokus.

Fundamentalistiske muslimer brugte ham til at retfærdiggøre terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. For ortodokse jøder er han udtryk for den absolutte gudstro, der står over menneskelig etik. Og han kan tages til indtægt for konservative kristne bevægelser som Evangelist og Faderhusets voldsomme behandling af børn i Guds navn, såvel som den katolske kirkes nej til en ni-årig piges abort.

Det handler om patriarken Abraham og fortællingen fra Det Gamle Testamente, som er fælles for de tre store religioner, hvor han er snublende nær ved at ofre sin egen søn, Isak, på Guds befaling. Det er en dybt skadelig fortælling, som folkekirken og andre kristne bør lægge afstand til og lægge bag sig, konkluderer prodekan og lektor i religionsetik og filosofi på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, Troels Nørager, i sin nye bog, "Taking leave of Abraham" (At tage afsked med Abraham).

- Jeg nægter ikke, at man kan tale opbyggeligt om historien fra en prædikestol. Men jeg spørger mig selv, hvorfor vi i kristendommen skal holde fast i en fortælling, der ud fra både en etisk, moralsk og demokratisk vinkel både er skadelig og farlig, siger Troels Nørager.

Fortællingen lægger ifølge Troels Nørager i bred forstand op til en blind og fundamentalistisk gudstro, hvor Guds lov står over menneskets. En tankegang, der ifølge Nørager ikke hører hjemme i et demokratisk samfund, og som i værste fald kan resultere i vold og terror, som vi har set fra især islamiske fundamentalister de senere år.

En af flykaprerne bag 11. september, Mohammed Atta, sammenligner eksempelvis i et afskedsbrev sig selv med Isak, der i Attas optik bliver en velvillig martyr for Guds vilje.

Og selvom Atta var islamist, er det dybest set den samme logik, kristne fundamentalister bruger, selvom de ikke ligefrem begår terror, mener Troels Nørager. Han henviser til anklagerne mod Faderhuset og Evangelist herhjemme og den brasilianske abortsag, hvor den katolske kirke fordømte handlingen og ekskommunikerede pigens mor og abortlægerne.

- Alle eksemplerne har det til fælles, at de er udtryk for en gudstro, der ikke vil gå på kompromis med det omkringliggende samfunds etiske og moralske normer, siger Troels Nørager.

Den århusianske teolog er langt fra den første, der har været optaget af de etiske og moralske dilemmaer i fortællingen om Abraham og Isak, der af mange regnes for en af de mest fortolkede og indflydelsesrige fortællinger i den kristne kulturarv.

Lige fra antikken har store filosoffer og teologer, heriblandt også Søren Kierkegaard, taget livtag med fortællingen. Men selvom de fleste af dem anerkender, at fortællingen er kontroversiel, ender de i sidste ende med at forsvare Abraham. Måske fordi fortidens tænkere ikke turde stille det provokerende spørgsmål: Hvordan kan vi være sikre på, at det rent faktisk er Gud, der er på spil i fortællingen?

- Abraham kan egentlig kun være sikker på en ting, når han vil slå sin søn ihjel. Og det er, at han bryder moralloven. Han kan til gengæld ikke være sikker på, at det faktisk er Gud, der befaler ham at gøre det. Det kunne jo være en hallucination, siger Troels Nørager, der er klar over, at han står meget alene med sit synspunkt.

Selv blandt hans egne studerende, der i modsætning til fortidens store tænkere lever i et moderne, demokratisk samfund, bliver Abrahams gerninger taget som en selvfølge.

- Det, synes jeg, er lidt tankevækkende. Jeg mener ikke, at man kan have et uskyldigt forhold til en fortælling som denne, og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der har taget Isaks parti. Han bliver jo ikke spurgt, om det er i orden, at han bliver ofret, siger Troels Nørager. Han tilføjer:

- Jeg er klar over, at der gennem historien er masser af eksempler på, at kristne har brudt almindelig etik og moral med hensyn til at følge Guds love. Og selvom det måske var i orden på Abrahams tid, i antikken og middelalderen, så lever vi i dag i en demokratisk tidsalder med helt andre normer og spilleregler, siger Troels Nørager.

Han mener, at opgøret med Abraham og Isaks historie er blevet mere påtrængende i de seneste år. Især i lyset af den gryende dialog mellem kristne, jøder og muslimer. Ifølge Nørager bygger dialogen i høj grad på, at de tre religioner har fælles religiøse rødder i Det Gamle Testamente.

- Og det er rigtigt, at vi har fælles historiske rødder. Men netop ved at tage afsked med Abraham og hele gudstroen fra Det Gamle Testamente kan vi også distancere kristendommen fra de radikale elementer af autoritær gudstro, der især findes i islam og jødedom. Det er en gudstro, der tager patent på, hvad der er sandt og rigtigt. Og det er fra mit synspunkt et meget problematisk livssyn i forhold til et moderne og pluralistisk samfund, siger han.