"Vi har udstået 3 skrækkelige dage og nætter, i hvilke en stor del af byen er ødelagt, blandt andet Frue Tårn afbrændt. Endelig er vi ude af faren, men 20 linieskibe og fregatter er prisen for byens redning... Denne måde at føre krig på er den grusomste af alle, thi man overøste byen i en tid af 3 gange 24 timer med mere end 12.000 bomber, brandkugler o.s.v. uden at et forsvar var muligt."
Således sammenfattede fysikeren H.C. Ørsted den 8. september 1807 i et brev til vennen Adam Oehlenschläger, hvad hovedstaden var blevet udsat for.
Den stemning af chok og rædsel, Københavns bombardement i september 1807 hensatte H.C. Ørsted og de andre københavnere i, må have været mindst lige så voldsom, som new yorkernes reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001. For disse septemberdage for 200 år siden oplevede indbyggerne i Danmarks hovedstad en af verdenshistoriens første terrorbombninger af en civilbefolkning.
Netop derfor er begivenheden ifølge Undervisningsministeriets historieudvalg uundværlig i historieundervisningen, når skoleelever skal lære om krig.
– Briterne havde gjort teknologiske fremskridt, som betød, at det var muligt at smadre en by ved hjælp af raketter. Det indvarslede en tid, hvor civilbefolkninger kunne blive gidsler og ofre i forbindelse med konflikter, forklarer Keld Grinder-Hansen, direktør for Dansk Skolemuseum og medlem af historieudvalget.
Pointen er, at selvom civilbefolkninger i hundredvis af år havde mærket krigen i form af plyndringer, voldtægter og afbrændinger, var massedød og masseødelæggelse et hidtil ukendt begreb. Man kan sammenligne København 1807 med Hiro- shima og Nagasaki 1945: En supermagt afprøver en ny type våben på en civilbefolkning, men overskrider grænsen for, hvad samtiden etisk kan acceptere.
Baggrunden for bombardementet var Napoleonskrigene 1804-1815 om magten i Europa. Hovedfjenderne var Frankrig og Storbritannien. Briterne ønskede kontrol over havet og krævede, at Danmark, som forsøgte at holde sig neutral, udleverede sin flåde. Danskerne var modvillige og rustede sig i stedet til at forsvare sig – tilsyneladende uden at være klar over, hvilken overmagt man stod over for. Briterne begravede København i bomber, død og ødelæggelse, indtil danskerne kapitulerede. I oktober 1807 kunne briterne afsejle med 80 danske krigsskibe og 243 transportskibe som krigsbytte. Danmarks tid som søfarts-stormagt var forbi. Tilbage var en knækket nation uden flåde, som få år senere mistede Norge og gik statsbankerot.
– Ud over civilbefolkningens nye rolle og de ændrede magtforhold i Europa er begivenhederne i 1807 med til at forklare den neutralitetspolitik, som Danmark senere valgte. For eksempel kan Københavns bombardement være med til at forklare den danske reaktion på Tysklands besættelse af Danmark i 1940, forklarer Keld Grinder-Hansen.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
HISTORIENS KANON
Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 16 artikel i serien.
Læs alle artikler i serien her