Fra barnsben har guldsmeden og kunstneren Birgitte Støvring fra Århus ubevidst været præget af det, der nu er en væsentlig del af hendes kunstneriske virke.
Som datter af dansk-norske forældre havde hun en del af sin barndom i Trondheim i Norge og gik hver dag forbi Nidarosdomen, byens store domkirke, på vej til skole. Og allerede som barn begyndte hun at lave ting i ben som for eksempel elfenben og mammutelfenben.
Barndommen i Norge, Sverige og Danmark, og siden bopæl flere steder i verden, fik hende til at undre sig over, hvorfor hun meget ofte følte sig anderledes.
– På et tidligt tidspunkt interesserede jeg mig for Nordens åndelige og religiøse historie, og da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i en udstilling om Olav den Helliges klæder på Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim, begyndte mine tanker at kredse om det nordiske, og hvad det ville sige at være nordisk. Jeg har altid lavet anderledes ting, og jeg begyndte at spørge mig selv hvorfor. Jeg fandt ud af, at det var noget særligt nordisk, der lå i mig og gjorde mig og mine måder at udtrykke mig på anderledes.
– Jeg fik lejlighed til at beskæftige mig med de tre nordiske helgenkonger, Olav, Erik og Knut. Olav den Hellige kom fra Trondheim, men det var først i Den Hellige Birgitta, jeg fandt det kvindelige modstykke, der brugte sin fromhed i stedet for sværdet til at omvende folk, siger Birgitte Støvring.
Birgitte Støvring lavede skulpturer af de tre nordiske, hellige konger til udstillingen "Det Hellige Rum" og en 36 cm høj skulptur, udformet i horn og rav af "Den Hellige Birgitta" af Vadstena.
– Jeg føler mig et eller andet sted beslægtet med Den Hellige Birgitta. Jeg har krydset hendes spor så mange gange, at det ikke er tilfældigt. Det var bare en følelse, men efterhånden opfatter jeg det ikke mere som tilfældigheder, men som en forbundethed eller samhørighed. Da jeg skulle lave udstillingen med Birgitta, skulle jeg bruge en sten, og jeg tog til Øland i Sverige, hvor jeg vidste, der var et brud med de sten, jeg søgte. Jeg gik rundt i bruddet og fandt stenen. Det var dén, det skulle være – det var jeg ikke i tvivl om. Men ejeren blev helt bleg og måtte overveje det flere gange, da stenen altid havde været i bruddet. Men stenen ville med mig og blev skåret op til et smukt, svensk bord, hvor vand risler igennem.
– Senere fandt jeg ud af, at Øland spillede en særlig rolle fra fødsel til grav for Den Hellige Birgitta, og jeg fandt heri kernen til at udtrykke mig på. Den Hellige Birgittas mor, højgravid med Birgitta, var sat i land på sydspidsen af øen, da hun var kuldsejlet og samlet op af svenskekongen. Den Hellige Birgittas kiste blev bragt fra Rom, hvor hun døde, til Sverige, og kisten kom forbi stenbruddet på Øland. For nogle måneder siden blev jeg ringet op af min søster, som bor ved Trondheim. Ikke langt fra det sted, hvor hun bor, og hvor jeg også selv er vokset op, har man netop fundet frem til, at Den Hellige Birgitta har gået på en pilgrims- vandring. Jeg føler mig beslægtet med hende på en eller anden måde, siger Birgitte Støvring, der også har lavet et pilgrimsmærke: et lille vedhæng i sølv med Birgittas kors med de fem huller i.
Birgitte Støvring
Født 1952. Udlært guldsmed i 1976, elev af guldsmed Ole Bent Peter-sen i Kø-benhavn.
Elfenbens-
skærer i årene fra 1985. Trædrejer, Skive Tekniske Skole 1995. Har blandt andet været ansat hos Georg Jensen. Reproduktion af grønlandske redskaber fra en fiskerlandsby år 1900
for UNESCO og Forhistorisk Museum, Moesgaard
ved Århus.