Den katolske kirke har åbnet arkiver: Her er fem ømtålelige spørgsmål, man søger svar på

I går fik en lang række forskere adgang til Vatikanets arkiv med hidtil fortroligt materiale fra tiden omkring Anden Verdenskrig. De 16 millioner dokumenter kan blive afgørende for den daværende paves eftermæle og billedet af den katolske kirkes handlinger i midten af 1900-tallet. Kristeligt Dagblad samler her nogle af de vigtigste sager

Arkiverne blev åbnet mandag og rummer op mod 16 millioner dokumenter vedrørende pave Pius XII og hans år som pave.
Arkiverne blev åbnet mandag og rummer op mod 16 millioner dokumenter vedrørende pave Pius XII og hans år som pave. . Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix.

Lukkede pave Pius XII det ene øje for nazisternes jødeforfølgelser?

Dette er det helt store spørgsmål, som mange håber at få besvaret med åbningen af Vatikanets arkiv fra pave Pius XII’s embedsperiode. Pius XII var den katolske kirkes overhoved fra marts 1939 til sin død i 1958, og han er en af de mest omdiskuterede paver i nyere tid. I 1960’erne blev der sået tvivl om hans rolle før og under Anden Verdenskrig, og kritikken mod ham hævder, at han var antisemit og gjorde for lidt for at handle eller tale højt imod det nazistiske styre og jødeforfølgelserne i perioden. Særligt jødiske organisationer har i årtier ønsket at få adgang til det hemmelige arkiv, som rummer alle dokumenter om Pius XII’s tid som pave, heriblandt private optegnelser og breve. Om det er sandsynligt at finde klare beviser for det ene eller det andet i dokumenterne, er tvivlsomt. Men det er det, mange historikere i første omgang vil forsøge på.

Skal Pius XII helgenkåres?

Om Pius XII skal helgenkåres er ikke noget, de mange historikere, der skal undersøge arkivet, kommer til at afgøre. Men konklusionerne om Pius XII’s rolle under holocaust vil kunne påvirke, hvordan verdens katolikker kommer til at se på den mulige helgenkåring og måske også kunne fremskynde den. Mens kritikerne af pave Pius XII håber at få afklaret hans manglende afstandtagen til jødeforfølgelserne, mener andre nemlig, at arkivet i stedet vil vise, at det katolske overhoved var en helt. Op til åbningen har pave Frans udtalt, at pave Pius XII under Anden Verdenskrig arbejdede på at hjælpe jøderne i det skjulte. Det skyldtes, at pa-ven dengang frygtede, at situationen ville blive værre for Europas jøder og katolikker, hvis stod han frem og kritiserede nazisterne. Nogle peger også på, at paven ligefrem stod bag redningen af op imod en million jøder under krigen. Det skulle angiveligt være sket gennem pavestolens diplomatiske arbejde og ved at give kirker og klostre besked om at gemme jøder.

Hvilken rolle spillede den katolske kirke i Europa under Anden Verdenskrig?

Vatikanets arkiv viser ikke kun, hvordan pave Pius XII handlede i tiden omkring Anden Verdenskrig, men også hvad den katolske kirke i resten af Europa mente og gjorde. Håbet er, at man kan se, hvilke instrukser der er blevet givet oppefra, og hvordan de forskellige bispedømmer har ageret over for regeringer og modstandsbevægelser. Her vil det blandt andet være interessant at finde ud af, hvad pavens ambassadør i Berlin har rapporteret videre til Rom under krigen, og hvor meget de katolske kirker i det hele taget vidste om jødeforfølgelserne. Derudover er det muligt at blive klogere på, hvilke tanker den katolske kirke har gjort sig om Europa efter krigen, og på dens indflydelse på oprettelsen af det nuværende EU.

Har der været hemmelig kontakt mellem Vatikanet og de italienske kommunister efter krigen?

I efterkrigsårene gjorde Vatikanet det klart, at den var bekymret for, at kommunistpartiet i Italien ville få magten. Den forsøgte sig med offentlige appeller, hvor katolikker, der stemte kommunistisk, for eksempel blev truet med udelukkelse fra kirkens synlige fællesskab. Åbningen af Vatikanets arkiver vil kunne give en indsigt i, hvad der foregik bag kulisserne. Man vil kunne se, hvordan den katolske kirke har ageret under den kolde krig, og hvilke mellemregninger der har været. Har der for eksempel været hemmelig kontakt mellem Vatikanet og kommunistpartiet for det tilfælde, at partiet skulle få magten i landet? Det vil i så fald være kontroversielt.

Hvordan samarbejdede Vatikanet med østlandene efter krigen?

I dag ved man, at Vatikanet i 1970’erne forsøgte at få en ordning med Sovjetunionen og andre kommunistiske lande. Men historikere mener, at Vatikanets arkiv vil vise, at kontakten til Sovjetunionen allerede begyndte i årene efter Anden Verdenskrig. Målet var at sikre sig, at kristendommen og det katolske kirkeliv kunne fortsætte under de kommunistiske styrer. Dette indebar mange forhandlinger med totalitære regimer, hvilket siden har medført kritik for reelt ikke at have hjulpet katolikkerne i østlandene. Samtidig tyder noget på, at Vatikanet også forsøgte at balancere forholdet til USA under den kolde krig for ikke at brænde alle broer til Sovjetunionen.