Prøv avisen

Den katolske kirke vil arbejde for fred ved Middelhavet

Ved Middelhavet er der for mange konfliktsituationer som denne på billedet. Men hvordan skruer man ned for konflikterne og op for freden? Det mødtes katolske biskopper for at debattere i weekenden. Arkivfoto. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

Biskopper fra 20 lande omkring Middelhavet har den seneste uge diskuteret, hvordan den katolske kirke kan arbejde for dialog og fred i området og forandre fremmed-fjendtlighed til fremmed-venlighed

I en tid, hvor Middelhavet er blevet mere synonymt med en kirkegård for flygtninge og migranter end kulturel udveksling, og hvor det danner mere grænse mellem rig og fattig, end det bygger bro, gør den katolske kirke nu et forsøg på at komme til at spille en større rolle for at promovere dialog og fred i landene omkring havet og give især Europa et andet syn på området.

58 katolske biskopper fra 20 lande omkring Middelhavet mødtes i sidste uge i Bari i det sydlige Italien for at diskutere, hvordan de kan arbejde mod, at det bliver et ”fredens hav”.

Historikeren Adriano Roccucci fra universitetet Roma Tre var en af oplægsholderne i Bari. Han definerede en række af udfordringerne for den katolske kirke i middelhavsområderne og konkluderede, at den største ”er fred.”

”Kristne er ikke dømt til irrelevans. Der er en tørst efter fred omkring Middelhavet, som er såret af for mange konflikter, men freden har brug for dialog og venskaber for at konstruere broer og overvinde mure af forskelle og had,” sagde Roccucci, som mener, at kristne har et særligt ansvar i de svære tider:

”At gøre det mulige og umulige for at slutte krigene.”

Idéen til konferencen kommer fra kardinal Gualtiero Bassetti, præsident for den italienske bispekonference Cei, der i velkomsten opfordrede til at gøre den katolske kirke ”mere profetisk” og erkende, hvordan kirken selv gennem historien har været med til at skabe politiske, økonomiske, militære skel og strid.

Luxembourgs ærkebiskop, kardinal Jean-Claude Hollerich, der var med i sin egenskab af præsident for komitéen for bispekonferencerne i EU, ser det nye udspil som en stor mulighed.

”For i den aktuelle situation, hvor Middelhavet er grænse mellem civilisationer, kan det ændres til at være et bindeled, og det er helt nødvendigt. Ellers dør folk i Middelhavet eller lider i lejre i Libyen, og det er uværdigt. Det er imod Kristi lære, mod dét, vi står for, og mod menneskeheden. Hvis regeringerne ikke vil gøre noget, så må kirken hæve sin stemme,” sagde Hollerich forleden til Vatican News.

Pave Frans kom til Bari i søndags, hvor han holdt en afsluttende tale til konferencedeltagerne. Inden talte Pierbattista Pizzabella, patriark og ærkebiskop i Jerusalem, om Middelhavet som historisk center for kulturelle, kommercielle og religiøse udvekslinger af enhver slags.

”Men det har også været et teater for krige, konflikter, politisk og religiøs strid, og snarere end at være færre, ser der ud til at blive flere i disse år. Fremtiden for hele befolkninger er blevet underlagt de fås interesser,” sagde patriarken.

Middelhavs-biskopperne understregede i løbet af ugen, hvor vigtigt, det er for dem at mødes og lytte til hinanden, så de kan tale med fælles stemme. Konferencen endte med at formulere nogle ikke offentliggjorte forslag til pave Frans. Kardinal Bassetti sagde i lørdags på en pressekonference, at mødet i Bari kun er det første skridt.

”Vi er sikre på, at det kun er begyndelsen på den vej, som det er nødvendigt at gå med evangeliet for at give vores svar på kirkens problemer til vores kirker og til verden i dag.”

Et af forslagene til paven kom fra den kaldæiske patriark Louis Raphaël Sako, der ønsker at nedsætte et muslimsk-kristent råd, som skal diskutere, hvordan man sikrer religiøs frihed og menneskelig værdighed – to af de emner, der ligesom krige og konflikter i området, migration og flygtninge, forfølgelse af kristne og evangelisering af unge var på dagsordenen i den forløbne uge.

I sin tale i Bari sagde pave Frans, at han bliver bange, når han hører ”nogle ledere af de nye former for populisme”.

”De får mig til at tænke på de taler, der såede frygt og had i 30’erne i det sidste århundrede.”

Paven sagde også, at det er utænkeligt at løse problemer med migration ved at sætte mure op, og han erklærede, at det er ”hykleri og en grov synd”, når lande taler mod krig på internationale konferencer for derefter at sælge våben til andre lande i krig.

Den koptisk-katolske patriark Ibrahim Isaac Sedrak sagde til Vatican News, at konferencen var en unik mulighed for at diskutere de problemer, som kirken bør og skal konfrontere.

”Angsten skaber mistænksomhed, had og krig, som ikke gør andet end at skille os. Derfor må vi befri os fra angsten.”

Kardinal Bassetti sagde, at Middelhavs-biskopperne nu vil fortsætte diskussionen og arbejdet på alle de måder, der skal til.

”Vi vil være hyrder, der lugter af får, ligesom paven beder os om at være.”

”Vi er sikre på, at det kun er begyndelsen på den vej, som det er nødvendigt at gå.

Kardinal Bassetti