Prøv avisen

Den kirkelige elite skød debat i gang

Både nuværende og tidligere kirkeledere, som Per Stig Møller (tv) og Bertel Haarder(Th) var blandt de inviterede til den offentlige debat om folkekirkens fremtid og styreform. Foto: Torkil AdsersenDenmark

Folkekirkens fremtid var første offentlige møde om den nye styrelsesstruktur for folkekirken det foregik i kirkeudvalgets regi

Det var folkekirkens ledere, der deltog, da startskuddet gik for den offentlige debat om folkekirkens fremtid og styreform.

Det skete i Landstingssalen i Folketinget i onsdags, og der var offentlig adgang. Ikke desto mindre var det mestendels generalsekretærer for blandt andet de kirkelige retninger, organisationsformænd, nuværende og tidligere kirkeministre, biskopper og kirkeordførere, der satte sig klar til oplægsholderne: Kirkeminister Manu Sareen (R), kirkeordfører for De Konservative Per Stig Møller og Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock.

Manu Sareen begyndte og understregede, at han havde fået frikort til ikke selv at afsløre, hvordan han mente, folkekirken bør indrettes. Derfor holdt han sig til en lyn-gennemgang af Debat-oplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, der blev offentliggjort i slutningen af april.

Men når den offentlige debat er ovre om seks måneder, og udvalget senest til marts leverer et endeligt forslag til mig, så er det politikerne, der tager over, sagde han, og understregede flere gange, at der ikke er en model i oplægget, som truer folkekirkens forhold til staten.

Per Stig Møller (K), tidligere kirkeminister, advarede imod at man gik så langt med mere selvstændighed i folkekirken, at man risikerede at karambolere med Grundlovens paragraf fire, der understreger, at staten understøtter folkekirken.

Hvis det sker, skal der en grundlovsændring til, og der er vist ingen, der tror, at befolkningen vil strømme til stemmeurnerne af den grund, mente han.

SE OGSÅ:Billedserie: Kirkedagene er i gang

Ikke desto mindre kunne Per Stig Møller blive enig med SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge om, at der lige nu er en sjælden historisk mulighed for forandring.

Også til at værne folkekirken mod Folketinget.

Per Stig Møller advarede også udvalget mod at give et eventuelt folkekirkeråd mandat til at udtale sig om alt. Ifølge udvalgets rapport kommer det heller ikke på tale.

Tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) erklærede sig som tilhænger af folkekirken, som den er nu.

Jeg tror, at politikerne er bedre til at finde løsninger for folkekirken på en måde, så alle bliver i kirken.

Mette Bock fra Liberal Alliance havde både ris og ros til udvalget ris især fordi udvalget ikke har været radikalt nok.

Og især havde hun et problem: Den tilsyneladende centralisering, hierarkisering og statsliggørelse, der er sket i folkekirken i de senere år, fordi den reguleres mere og mere. Det var et emne, som formand for Grundtvigsk Forums styrelse Torsten Johannessen også pegede på, og det påpeges i øvrigt også i udvalgsrapporten, hvor der udtrykkes bekymring for, om provsti eller stift risikerer at erstatte menighedsråds-demokratiet. Johannessen så dog dertil gerne en gennemgribende udredning af sogn, provsti og stifters kompetence og opgaver.

Mette Bock oprørte vist ikke kun Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, da hun foreslog en anden præsteansættelse:

For jeg forstår ikke, hvorfor præster skal ansættes i Kirkeministeret fremfor af menighedsrådene. Der er jo ikke ansættelsesformen, der forhindrer forkyndelsesfrihed.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, meddelte, at uanset hvad der måtte komme ud af udvalgsarbejdet og den eventuelle senere lovgivning, så ville han være imod.

Der skal ikke ændres noget.

Efter Landstingssalen er det lægfolket, der sættes fokus på med 11 store debatmøder, et i hvert af landets ti stifter og et ekstra på Bornholm. Derudover har mange af de 20 udvalgsmedlemmer en række foredrag planlagt i kalenderen.