Kristi himmelfart: Den klemte helligdag får nyt liv i år

Efter otte ugers nedlukning markerer Kristi himmelfart torsdag genåbningen af landets kirker. Det er nyt for den lille helligdag, som normalt blegner lidt i forhold til påske og pinse

Hos kirkegængere fylder Kristi himmelfart normalt ikke på samme måde meget påske og pinse, men i år bliver alligevel ganske særligt. For mange er det nemlig første gang i to måneder, de skal til gudstjeneste, om end det ikke bliver lige så tæt pakket som på billedet, der er fra en gudstjeneste før coronakrisen (arkivfoto).
Hos kirkegængere fylder Kristi himmelfart normalt ikke på samme måde meget påske og pinse, men i år bliver alligevel ganske særligt. For mange er det nemlig første gang i to måneder, de skal til gudstjeneste, om end det ikke bliver lige så tæt pakket som på billedet, der er fra en gudstjeneste før coronakrisen (arkivfoto).

Kristi himmelfartsdag bliver noget ganske særligt i år for Birgitte Nør Jahn. For i morgen skal sognepræsten i Tarm Pastorat i Vestjylland for første gang i to måneder holde en rigtig gudstjeneste.

”Det er jo lidt surrealistisk, efter at vi har haft Facebook-gudstjenester i så lang tid. Jeg glæder mig til at tale til levende mennesker i stedet for et kamera,” siger hun.

I mandags fik landets kirker lov til at åbne igen, og flere har ligesom Birgitte Nør Jahn valgt at holde deres første gudstjeneste efter corona-nedlukningen på Kristi himmelfartsdag i morgen.

Og dette kan måske give den kristne festdag lidt mere opbakning, end den plejer at få. I hvert fald har Birgitte Nør Jahn svært ved at vurdere, hvor mange fremmødte, hun skal vente sig i kirkerne i Hoven og Tarm, hvor der med de nye retningslinjer kan være henholdsvis 20 og 100 deltagere.

”Kristi himmelfartsdag tæller med som én af de store helligdage. Det er dog normalt ikke noget, der kan ses på kirkegangen. I påsken og pinsen kommer der mindst dobbelt så mange som ved en almindelig gudstjeneste hos os, men ved Kristi himmelfartsdag kan der nogle gange være færre end normalt, fordi mange for eksempel besøger familien den dag. I år har jeg svært ved at forudsige, hvor mange der kommer. Nogle holder sig måske stadig væk af frygt for smitte – og det kan jeg godt forstå – men jeg kan også mærke på folk, at de savner at komme i kirken og til gudstjeneste. De savner fællesskabet,” siger hun.

Den lavere kirkegang på Kristi himmelfartsdag er ikke kun noget, man oplever i Tarm Pastorat. For normalt er der ikke nogen stor fejring forbundet med helligdagen i morgen. Faktisk er den ret ubetydelig, siger kirkehistoriker fra Aarhus Universitet Carsten Bach-Nielsen.

”Nu skal man selvfølgelig ikke kalde nogen helligdage for overflødige, men Kristi himmelfartsdag er blevet lidt af et relikvie. Den skal være der, men der er ikke nogen, der fejrer den i nævneværdig grad. Det er anderledes med påsken, som er vigtig på grund af korsfæstelsen og opstandelsen. Og pinsen, som jo er lige om hjørnet, bliver set som kirkens fødselsdag. Så hvorfor futte alt fyrværkeriet af på Kristi himmelfartsdag?”, siger han.

At helligdagen har mindre betydning herhjemme, skyldes ifølge Carsten Bach-Nielsen også, at budskabet ikke passer til danskernes tro.

”Kristi himmelfart er dagen, hvor vi hører, at Jesus fór til himmels og engang vil vende tilbage. Men det er meget få i en almindelig folkekirkelig kontekst, der tænker meget på Kristi genkomst. Det er mere udbredt at tænke, at Guds rige er her på Jorden og ikke noget, vi skal vente på. Så det giver dagen mindre betydning for os,” siger han og tilføjer, at fejringen heller ikke er koblet med nogen folkelige traditioner.

”Normalt vil pinsen for eksempel blive forbundet med oppyntning med grønne grene eller gudstjenester i det fri. Men Kristi himmelfartsdag forbinder man ikke med noget.”

Gennem tiden er der ifølge Carsten Bach-Nielsen gjort forsøg på at styrke helligdagen og blandt andet gøre den til en dag, der handler om mission og menneskers pligt til nu at udbrede det kristne budskab. Men i dag ser mange danskere den sandsynligvis bare som en feriedag eller en stor konfirmationsdag ligesom store bededag, siger han.

”Det er ikke en dag, hvor man tænker, at nu skal man i kirke.”

I den katolske kirke er Kristi himmelfart omvendt en dag, hvor det forventes, at man går i kirke. Men den opnår ikke samme fejring som påsken og pinsen, fortæller Marcelino Gauguin, der er leder af Pastoral-Centret i den katolske kirke i Danmark.

”Kristi himmelfart er en vigtig del af påsketiden, men den kommer ikke op i nærheden af selve påskefesten og afslutter heller ikke kirkens påskefejring. Den er på en måde et intermezzo. Den er anden akt, og så kommer tredje akt i pinsen, hvor Helligånden kommer til kirken. Så helligdagen ligger altså midt imellem to relativt store fester og får mindre opmærksomhed end dem,” siger han og tilføjer, at dagen dog stadig er en vigtig fejring.

”Fordi Kristi himmelfart falder mellem påskefesten og pinsen, bruger katolikker den til at se både frem og tilbage. Dagen minder os både om, at Jesus er opstanden, og peger frem mod det håb, vi har om at blive forenet med Gud.”

I Vatikanet i Rom bliver Kristi himmelfart fejret som en højtid, og i år bliver det måske særligt festligt, da Peterskirken netop er blevet åbnet, siger Marcelino Gauguin.

Tilbage i Tarm ser sognepræst Birgitte Nør Jahn også en fin symbolik i, at Kristi himmelfart kobles sammen med åbningen af kirkerne.

”Nu har vi jo praktiseret nærvær på afstand i samfundet i virkelig lang tid, og ligegyldigt, hvordan vi gør det, kommer det stadig til at føles som mere afstand end nærvær. Men sådan var det ikke med Jesus. Kristi himmelfartsdag handler om, at Jesus farer til himmels for netop at være os alle mere nær. Så jeg synes på en måde, at det er meget stærkt, at vi kan samles igen den dag,” siger hun.