Den kristne kulturarv lever i sproget

Bibelske idiomer indgår som fast bestanddel i moderne dansk sprogbrug. Mange af udtrykkene har gennem tiden fået nye betydninger og mistet de gamle. Men den kristne kulturarv lever i sproget, siger sprogforsker

Selv om de færreste ved, hvad en skæppe er, lever det bibelske udtryk "at sætte sit lys under en skæppe" stadig i bedste velgående. Foto: Colourbox.com
Selv om de færreste ved, hvad en skæppe er, lever det bibelske udtryk "at sætte sit lys under en skæppe" stadig i bedste velgående. Foto: Colourbox.com. Foto: colourbox.com.

Bibelske idiomer indgår som fast bestanddel i moderne dansk sprogbrug. Men mange af udtrykkene har gennem tiden fået nye betydninger og mistet de gamle. Men den kristne kulturarv lever i sproget, siger sprogforsker.

Der er mange eksempler på, at bibelske udtryk får helt nye betydninger i moderne sprogbrug. Det fortæller sprogforsker Oxana Steen, som i fredags forsvarede sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne sprogbrug.

"I moderne dansk avissprog anvendes idiomet 'anstødssten' om en forhindring, vanskelighed eller årsag til uenighed, utilfredshed. Men ud over den betydning anvendes anstødssten i moderne dansk også i en anden betydning, nemlig når der er tale om en udløsende faktor," siger Oxana Steen, og nævner følgende citat fra en artikel i dagbladet Information fra 2006:

"Hamas har det formelle ansvar og er under kritik fra Fatah for ikke at kunne leve op til sine forpligtelser, hvilket har været anstødsstenen til det politiske magtspil, der flere steder er kammet over i åbne skudkampe."

"Den brug, som giver ordet en helt ny betydning, er et nyt fænomen," konkluderer Oxana Steen.

"Udtrykket 'at klæde sig i sæk og aske', der flere gange optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor personer giver udtryk for stor sorg eller beklagelse, for eksempel i Esters Bog: "Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine klæder; klædte sig i sæk og aske, gik ind i byen og udstødte høje veråb".

Det danske idiom anvendes i moderne dansk i to betydninger. Dels som udtryk for at angre eller beklage noget, og dels som omtale af et trist tøjvalg eller fravær af sansen for pænt tøj.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet og medlem af bestyrelsen for Dansk Sprognævn, er alle former for vendinger konstant i gang med en betydningsændring, fordi sproget påvirkes af sine omgivelser.

"Idiomer løber i dagligsproget og løsner sig fuldstændig fra det, de kom af. De selvstændiggør sig. Og dermed tager de også farve af den sammenhæng, de indgår i," siger han.

Forandringen sker ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, efterhånden som nye generationer vokser op, som ikke nødvendigvis oplever en bibelsk tilgang til udtrykkene.

"Jeg prøvede engang at spørge et hold studerende, om de vidste, hvor vendingen 'skriften på væggen' kommer fra. Det var der ingen, der vidste. Når man ikke ved det, løber det idiom rundt i verden og kan betyde hvad som helst," siger han.

I Danmark har man vejledende sprogregler, og det er en tilbagevendende diskussion i sprogvidenskab, om man kan tale om ords faste betydninger, eller om betydningerne naturligt forandrer sig gennem tid.

"Hos Dansk Sprognævn får vi hele tiden tæsk, fordi vi ikke forbyder brugen af udtryk i forskellige betydninger. Men vi bedriver ikke politik. Vi forsøger bare at sætte normer gennem ordbøger og at registrere ændringerne," siger Johannes Nørregaard Frandsen

"Det er naturligt, at også sprogbilleder bevæger sig. Det morsomme ved idiomer er, at de formmæssigt bliver ved med at være de samme. Man kan ikke ændre på formen i 'du må ikke sætte dit lys under en skæppe'. Heller ikke selvom folk ikke ved, hvad en skæppe er," forklarer han.

Dermed indgår sprogbrugen ifølge Johannes Nørregaard Frandsen som et vigtigt element i fastholdelsen af den kristne kulturarv i det danske samfund

Vendingerne fastholder en kulturhistorisk rest af noget andet. Det bliver af og til i debatten luftet, at den kristne kulturarv bliver udtyndet. Men den lever i sproget, siger han.


 

TO EKSEMPLER

Fordi man er socialdemokrat, behøver man ikke automatisk gå klædt i sæk og aske. Men fordi Helle Thorning-Schmidt tillader sig at have nogle tasker fra et bestemt firma, hvilket rigtig mange kvinder har i disse år, skal hun straks nedgøres med øgenavnet 'Gucci-Helle'.
(Ekstra Bladet 12.01.2005)

Jeg har aldrig hørt kritik fra de humanitære organisationer på grund af min fremtoning. I det daglige gik jeg jo i et finansielt miljø, og der klæder man sig jo ikke i sæk og aske. Mændene går jo også i mørkt jakkesæt. Og jeg har nu faktisk ingen Guccitasker«, siger hun. (direktør for investeringsforeningen Banco, Kirsten Fjord, OS)
(Politiken 19.04.2006)