Den lokale præst - hvem?

Tre ud af fem har enten slet ikke hørt om eller kender ikke deres lokale præst, viser ny undersøgelse. Biskop tager det helt roligt

Bo Svensson under træning i går i Reykjavik.
Bo Svensson under træning i går i Reykjavik. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN.

Præsten er folkekirkens ansigt, men det ansigt er for flertallet mere fremmed end velkendt. For 61 procent af 1005 repræsentativt udvalgte danskere har aldrig hørt om eller har hørt om, men kender ikke deres sognepræst, fremgår det af en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Bibelselskabet og Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet. I Region Hovedstaden er tallet tilmed oppe på 72 procent.

Så selvom knap 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, betyder det langtfra, at medlemmerne kender den præst, de vil opsøge ved eksempelvis dåb, bryllup eller begravelse. Og det er problematisk, mener Kirsten Donskov Felter, teolog og ph.d. tilknyttet Center for Kirkeforskning.

LÆS OGSÅ: Biskop: Præster skal ud og drikke kaffe i sognet

De her resultater er kritiske for folkekirkens selvforståelse, så længe kirken holder fast ved sognet som det, der organiserer kirken. Det sætter spørgsmålstegn ved, om sognene er den rigtige måde at organisere folkekirken på.

Der er flere årsager til folks manglende kendskab til den lokale præst, mener Kirsten Donskov Felter. Eksempelvis søger folk i højere grad mod andre kirker end den lokale sognekirke, fordi de ønsker en bestemt kirkelig profil eller et særligt fællesskab. Men når få kender deres lokale præst, risikerer kirken, at antallet af kirkefremmede vokser.

Derfor kan folkekirken ikke tillade sig at være ligeglad med undersøgelsen. Præsterne er måske ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at de skal kunne findes på andre måder, end at folk møder op i kirken. Hvis kirkens budskab skal bringes ud til mennesker i dag, må præsterne spille med på de elektroniske kommunikationsformer i samfundet, siger Kirsten Donskov Felter.

Der er dog ingen grund til, at præsterne begynder at rive håret af sig over undersøgelsens resultater, mener Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift. Særligt ikke i landsognene, hvor befolkningens kendskab til den lokale præst er højere, end undersøgelsen antyder.

At man ikke kender sin lokale præst behøver ikke betyde, at man ikke søger kirken, når man trænger til det. Kirken står der jo, og folkekirken er et symbol på et åbent og inkluderende samfund, hvor man kan komme, når man trænger. Derfor er det her ingen katastrofe, men det er altid godt at kende mennesker, for det giver tryghed og tillid.

Blandt de af undersøgelsens deltager, som i større eller mindre grad kender deres lokale præst, synes 72 procent godt eller meget godt om præsten.