Den nye biskop: Folkekirkens styring skal være så bred som muligt

Den nyvalgte biskop i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, vil styrke samtalen i kirken og arbejde for, at beslutninger træffes med så stor åbenhed, at alle føler sig hørt

Marianne Christiansen, da hun med stort stemmetal blev valgt som ny biskop i Haderslev Stift. Her møder tre af den nye biskops seks børn deres mor, da hun kommer lidt sent til at høre resultatet af bispevalget. –
Marianne Christiansen, da hun med stort stemmetal blev valgt som ny biskop i Haderslev Stift. Her møder tre af den nye biskops seks børn deres mor, da hun kommer lidt sent til at høre resultatet af bispevalget. –. Foto: Claus Fisker.

Erfaring og engagement er nogle af de egenskaber, Marianne Christiansen mener, hun kan byde ind med som nyvalgt biskop. Med valgsejren tirsdag skal hun nu stå i spidsen for Haderslev Stift, og det bliver ifølge eksperter med en moderne linje og med mod på forandring.

Eksperter vurderer også, at valget er en støtte til en ny styring af folkekirken og arbejdet med en kirkeforfatning, hvilket den 49-årige biskop ikke afviser blankt.

LÆS OGSÅ:
Sådan lyder reaktionerne på bispevalget rundt i det kirkelige landskab

Det er korrekt, at jeg er åben for, at der skal arbejdes med folkekirkens styring, fordelingen af folkekirkens fælles midler og en afklaring af folkekirkens indre og ydre anliggender. Hvordan det videre forløb bliver, skal vise sig, når udvalget, der ser på en ny styringsstruktur, fremlægger sine resultater. Indtil da tager jeg ikke direkte stilling til en forfatning.

I Kristeligt Dagblad i går opfordrede præster fra forskellige kirkefløje dig til at frede kirkens styring. Hvordan vil du tilgodese det ønske?

Nu må vi som sagt se, hvad det udvalg barsler med, og derefter gå ind i en diskussion. For mig er det vigtigt, at styringen bliver så bred som muligt. Vi skal ikke have topstyring, men sørge for, at magtspredningen forbliver den samme.

Hvilke tre punkter vil du prioritere mest som biskop?

Helt overordnet: Den frie teologiske samtale blandt både lægfolk og præster og en åbenhed i ledelsen, som betyder, at beslutninger træffes med så stor åbenhed, at alle føler sig hørt, selvom alle ikke føler sig enige.

Jeg vil også på alle områder arbejde for at styrke og inspirere forkyndelsen. Det gør man dels ved at samarbejde med præsterne og sørge for, at de hele tiden har lyst og mod på at dygtiggøre sig, på at sige, hvad de mener, og forkynde så godt, de kan. I menighedsrådene skal man tale om, hvordan vi bruger pengene bedst, og hvordan vi fremmer kirkens kerne, forkyndelsen.

Mener du, man kan lukke kirker uden om et menighedsråd?

Den situation er ikke aktuel i Haderslev Stift, men jeg vil ikke medvirke til det selv.

Hvordan vil du undgå, at det bliver nødvendigt at lukke kirker?

Hvis det bliver aktuelt og nødvendigt, er det, fordi der opstår en situation, hvor ethvert menneske vil se det som den eneste vej. Så vil det være menighedsrådets egen beslutning.