Den nye Paulus

En række forskere har de senere år kæmpet for at vriste Paulus ud af kløerne på luthersk protestantisme. En af de mest markante fortalere for denne bestræbelse er professor Troels Engberg-Pedersen. For ham er Paulus en kolossal og uomgængelig inspirator for moderne kristen tænkning, men han må også modsiges

– Vores verden udvikler sig i en retning med en helt grotesk dyrkelse af de mest ligegyldige værdier, og Paulus giver os mulighed for at tænke en alternativ verden, siger Troels Engberg-Pedersen, teologiprofessor ved Københavns Universitet. –
– Vores verden udvikler sig i en retning med en helt grotesk dyrkelse af de mest ligegyldige værdier, og Paulus giver os mulighed for at tænke en alternativ verden, siger Troels Engberg-Pedersen, teologiprofessor ved Københavns Universitet. – Foto: Hans Christian Jacobsen.

Hvad man så end måtte mene om Paulus og hans skrifter, må man give ham, at han 2000 år efter sin fødsel er lige så aktuel og kontroversiel, som han var i levende live. Det er i sig selv en bedrift, der vel kun overgås af Paulus' egen mester, Jesus fra Nazaret.

Det er en kendt sag, at bølgerne kan gå endog meget højt, når fronterne tørner sammen i kirkelige debatter om for eksempel holdningen til kvindelige præster eller ægteskab mellem homoseksuelle, hvor Paulus og fortolkningen af hans breve ofte spiller en hovedrolle.

Mindre kendt er det måske, at bølgegangen ikke er mindre, når de akademiske spidser diskuterer, hvem Paulus var, og hvad han ville. De seneste 30 år er der sket et nybrud i dele af den nationale og internationale Paulus-forskning, som under overskriften "det nye Paulusbillede" vil gøre op med det traditionelle, luthersk-protestantiske billede af Paulus som en mand, der i et opgør med jødedommen ville grundlægge en ny religion.

Tilhængere af det nye Paulusbillede argumenterer for, at Paulus slet ikke ønskede at grundlægge en ny religion og forstår i højere grad Paulus som en del af den jødiske kultur og datidens tænkning. Debatten om det nye Paulusbillede er man fristes til at sige naturligvis lige så intens og følelsesladet, som når præster og lægfolk diskuterer kvindelige præster og homoseksualitet.

Troels Engberg-Pedersen, dr.phil. og dr.theol. og professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er om nogen kommet til at stå som eksponent for det nye Paulusbillede. Siden forskeren for omkring 20 år siden flyttede sit akademiske udgangspunkt fra filosofien til teologien, har Paulus været hovedpersonen i hans arbejde.

For Troels Engberg-Pedersen er radikalitet et nøgleord til at forstå Paulus.

Paulus står for en radikal udvidelse af jødedommen, fordi han åbner plads for ikke-jøder. Man kan selvfølgelig sige, at resultatet blev, at Paulus sprængte jødedommen, men det opgør ønskede han egentlig ikke, siger Troels Eng-berg-Pedersen.

Et andet eksempel på Paulus' radikalitet fører ind i en højspændt teologisk strid mellem en traditionel luthersk forståelse af mennesket og det nye Paulusbillede.

Paulus forestiller sig, at erfaringen af Jesus-begivenheden fører til en radikal opfyldelse af Moseloven, så den bliver fuldendt, ikke tilsidesat. Hvor man i en luthersk forståelse af mennesket taler om, at mennesket på samme tid er retfærdiggjort og synder, taler Paulus i stedet om, at mennesket ikke længere er synder og heller ikke synder længere, når det som Kristus-troende har opfyldt loven, siger Troels Engberg-Pedersen.

Et tredje kendetegn ved Paulus' teologiske radikalitet, som er mindre kontroversielt, er, at han har en stærk forestilling om eksistensen af to forskellige verdener.

Der er en radikalt anden verden allerede nu, som har sat sig igennem i de Kristus-troende. Den verden vil snart sætte sig igennem, så verden, som vi kender den, bliver forvandlet. Paulus var apokalyptiker og tænkte denne forvandling meget konkret i lyset af sin egen tids verdensbillede, siger Troels Engberg-Pedersen og fremhæver et fjerde eksempel på den radikale Paulus. Paulus har nemlig et stærkt fokus på menigheden som en konkret gruppe mennesker, der er radikalt forskellige fra verden.

Menigheden er en særlig størrelse i denne verden, og Paulus introducerer en forestilling om en radikal kærlighed, som hører til inden for menigheden. I forhold til verden udenfor skal man godt nok gøre det gode, men den radikale etik og den radikale hensyntagen til de andre er kun rettet mod menigheden. Det egentlige, det vigtigste, er for Paulus det, der foregår inden for menigheden, siger Troels Engberg-Pedersen.

For professoren, der også er ekspert i hellenistisk filosofi, er Paulus en blændende omend meget speciel tænker, der på sin særlige måde er fuldt på højde med de største antikke filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles. Og Paulus læses i dag også af moderne politiske filosoffer.

Paulus er på den måde en kolossal gave til os, fordi han har gennemtænkt så mange ting. Og han er en uomgængelig inspirator for moderne kristen tænkning, men også kun inspirator. Han levede i en anden tid og havde et andet verdensbillede. Derfor må han også modsiges, siger Troels Engberg-Pedersen, der mener, at der især på to punkter er brug for et opgør med Paulus.

Det er for det første forholdet mellem mænd og kvinder, hvor Paulus afspejler en mandsdomineret kultur. Og for det andet er det Paulus' syn på krop og seksualitet.

Det er to områder, hvor vi bliver nødt til at gøre radikalt op med Paulus, mener Troels Engberg-Pedersen, der omvendt også mener, at der er en række områder, hvor det er helt afgørende at lade sig inspirere af Paulus.

Paulus taler om, at der sker en radikal transformation forvandling af mennesket, når det får troen og modtager Ånden. Den tanke bliver vi nødt til at fastholde, hvis kristendommen overhovedet skal have nogen mening. Vi kan ikke forestille os, at det faktisk sker, som Paulus forestillede sig, men vi må fastholde tanken om transformation på en eller anden måde og tale om den på vores egen måde. Vi kan ikke fortsætte med at leve, som vi altid har gjort, siger Troels Engberg-Pedersen.

Det samme gælder både Paulus' formulering af den radikale kærlighed til Gud og mennesker og hans understregning af menighedens betydning.

Jeg synes ikke, man kan komme uden om, at der er et eller andet i kirkeforståelsen i dansk folkekirkekristendom, som let kan gå hen og blive noget slattent og vagt. Paulus stod fast på, hvor central menigheden er for kristendommen. Vi kan ikke være bundet af, hvad Paulus kom frem til, men vi kan lade os inspirere af, hvor central menigheden var for Paulus, siger Troels Engberg-Pedersen, der også ser Paulus som et værn mod en generel forfladigelse af kulturen.

Paulus' forestilling om, at menigheden hørte til i en anden og bedre verden end den foreliggende, kan være til inspiration for os i dag. Vores verden udvikler sig i en retning med en helt grotesk dyrkelse af de mest ligegyldige værdier, og Paulus giver os mulighed for at tænke en alternativ verden.

For Troels Engberg-Pedersen er det bedre at se Paulus i hans grundlæggende radikalitet og så forkaste noget af det bagefter end bare surt at fokusere på enkelte elementer, som man ikke bryder sig om.

Paulus' radikalitet er på en vis måde meget tiltrækkende og frastødende på samme tid. Under alle omstændigheder er den livsbekræftende og betagende at være i nærheden af også selvom vi godt ved, at vi ikke kan udleve den radikalitet. Alligevel kan vi godt lade den være styrende for den måde, vi lever med andre mennesker på.

kirke@kristeligt-dagblad.dk