Skiller man et par enæggede tvillinger ad ved fødslen og opdrager dem i to forskellige miljøer, et meget religiøst og et ikke-religiøst, vil de sandsynligvis i de første årtier af deres liv komme til at ligne det miljø, de er vokset op i. Men efterhånden som de bliver ældre, vil de formodentlig komme til at ligne hinanden mere og mere religiøst set.
Er de født med gener, der disponerer for en religiøs søgen, er der stor sandsynlighed for, at de som midaldrende begge bliver troende.
Om de går i kirke, vil til gengæld afhænge mere af, hvad de er blevet socialiseret til i opvæksten. Det viser et nyt studie af sammenhængen mellem gener, miljø og religiøs tro og praksis, som er udført ved hjælp af det danske tvillingeregister.
Bag studiet står blandt andre teolog Niels Christian Hvidt, der i de seneste 10-15 år har forsket i sammenhæng mellem tro og helbred.
”Studiet af de danske tvillinger viser stort set det samme som lignende studier i USA, nemlig at både vores gener, altså den personlighedsstruktur, vi er født med, samt opdragelse og socialisering i barndommen har stor indflydelse på, om vi bliver troende, og om vi bliver aktive i et trossamfund. Men også afgørende begivenheder i vores liv af glædelig og smertelig karakter har indflydelse. Det sidste bliver særlig tydeligt i det danske studie, fordi færre danskere vokser op i et religiøst miljø. Derfor kan man sige, at de personer, som er født med en personlighedsstruktur, der tenderer i retning af en religiøs søgen, ofte først aktiverer denne del af deres medfødte egenskaber, når noget provokerer det frem,” siger Niels Christian Hvidt, forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.
De amerikanske tvillingestudier af sammenhængen mellem gener, socialisering i familien og religiøs tro og adfærd viser, at gener kan forklare omkring en tredjedel af variationen, familiens indflydelse en anden tredjedel, mens individuelle livsbegivenheder står for den sidste tredjedel. Men hvordan gør det sig gældende i en dansk og meget mere sekulariseret sammenhæng?
Det Danske Tvillingeregister giver unikke muligheder for at undersøge gener i forhold til socialisering. Ved at sammenligne tvillinger, der er enæggede og derfor har alle deres gener tilfælles, med tvillinger, der er tveæggede og derfor kun delvis har fælles gener, kan man få en idé om, hvor stor en rolle henholdsvis gener og miljø har spillet. Hvis de enæggede tvillingepar i højere grad er ens i forhold til for eksempel hyppigheden af bøn, tyder det på en vis genetisk indflydelse.
Den danske undersøgelse bekræftede netop, hvad amerikanske undersøgelser har vist: at generne har ganske stor betydning.
”Men det betyder ikke, at der er findes et 'religions-gen', som man kan pille ud og dermed tage en persons religiøse søgen eller tro væk, eller føje den til,” understreger Niels Christian Hvidt.
”Til gengæld kan vi identificere nogle bestemte personlighedsstrukturer, som gør, at et menneske er mere tilbøjeligt til at søge Gud. Det har for eksempel vist sig, at frygtsomt anlagte personer har større sandsynlighed for at blive religiøse end mennesker med en mindre frygtsom personlighed. Men det betyder ikke, at frygtsomme børn altid bliver frygtsomme - og religiøse - voksne. For der er et kompliceret samspil med forældrenes påvirkning og med begivenheder senere i livet,” siger han.
Undersøgelsen viste, at især hvad angår sociale udtryk for religiøsitet som kirkegang, spiller opdragelse og barndomsmiljø stærkt ind. Når det gælder personlig tro, bøn, meditation og følelsen af at have en relation til Gud, spiller generne en større rolle.
”Nogle er mere disponeret for at søge en mening i det religiøse, mens andre ikke har samme umiddelbare trang. Det er ikke så overraskende. Vi ved godt, at går to mennesker ind i en katedral, vil det ofte være sådan, at den ene oplever noget åndeligt ved det, mens den anden tænker mere over, hvordan bygningen er konstrueret, eller hvor mange penge det har kostet at bygge den. Det overraskende og interessante er mere, at det ser ud til, at jo ældre vi bliver, jo tydeligere bryder de medfødte tendenser igennem. Man kan sige, at når vi bliver mere modne, bliver vi bedre i stand til at lytte til vores egne behov og leve efter den personlighed, vi er født med. Det er en viden, som jeg mener bør få nogle særlige konsekvenser i et så sekulariseret samfund som det danske,” siger Niels Christian Hvidt.
Eftersom de færreste danske børn vokser op i en familie, hvor forældrene aktivt opdrager dem religiøst og introducerer dem til bøn og kirkegang, vil mange mennesker først ret sent i livet ”aktivere” deres religiøse tendens, eksempelvis i forbindelse med sygdom, vurderer forskeren:
”Det stiller sundhedsvæsenet over for en stor opgave, fordi de kommer til at møde patienter, som ikke har noget religiøst beredskab og ikke har nogen erfaring med at bruge religion som mestringsredskab, men for hvem det religiøse med ét bliver livsvigtigt,” siger Niels Christian Hvidt.”