Når konflikter bryder frem i folkekirken, kan det hurtigt udvikle sig til en hel "religionskrig", for bag selv banale skænderier, ligger ofte teologiske uoverensstemmelser, som sætter stærke følelser i spil.
Sognepræst og konsulent Hans Old Jensen taler i den forbindelse om "den religiøse jalousi".
– Billedlig set kan man tale om kampen om at være tættest Gud, for det er jo i bund og grund det, det drejer sig om, når man begynder at skændes om teologien, og denne teologiske uenighed kan så ubevidst få indflydelse på samarbejdet om de helt praktiske ting i et sogn. Så bliver det måske pludselig til en konflikt, om der skal serveres boller eller kringle til kaffen ved sogneaftenen, fordi det andet kører i underbevidstheden.
– Samtidig forstærkes konflikten af, at der er ofte er en stor offentlig bevågenhed omkring stridigheder i kirken. Der bliver skrevet om dem i avisen, og stridens parter hører måske til i hver sin kirkelige gruppering, så det ikke længere kun er de enkelte personer, der er involveret, men udvikler sig til en strid mellem for eksempel de grundtvigske og missionske.
Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital har i en undersøgelse dokumenteret, at det står galt til med arbejdsmiljøet i hver fjerde sogn i folkekirken. Professor, dr.med. Finn Gyntelberg konkluderede i den forbindelse, at kun fængselsvæsenet har et dårligere arbejdsmiljø end folkekirken.
Et andet konfliktpotentiale ligger gemt i det forhold, at mange forskellige faggrupper, med skarpe faggrænser, skal arbejde sammen i folkekirken – fra præster og organister til kirketjener, kordegn, sognemedhjælper, korsangere og kirkegårdspersonale.
– Det er mange forskellige uddannelser, med hver deres fagsprog og interesser, og ofte med meget forskellige arbejdsvilkår, som skal arbejde sammen i et team, påpeger Hans Jensen. Nogle af dem er timeansat og for dem slutter arbejdsdagen måske klokken 16, hos andre er arbejdstiden mere flydende, og hvis nu præsten og organisten er blevet enige om et arrangement søndag aften, og kirketjeneren siger, at det ikke dur, fordi det er hans fridag, så er der allerede her kimen til en uenighed.
De 15 sogne fra Viborg Stift, der deltager i "Projekt folkekirkeligt samspil", er udvalgt geografisk, så man kommer rundt i hele stiftet, og alle med mindst seks ansatte, så det drejer sig først og fremmest om bykirker. Hans Jensen understreger, at sognene ikke er udvalgt, fordi de har flere problemer end andre, for projektet lægger lige så meget op til at få sat fokus på de steder, hvor det går godt.
Op mod 200 ansatte og menighedsrådenes kontaktpersoner vil blive involveret. For hvert enkelt sogn bliver der tale om et forløb over cirka tre måneder, med konsulentbesøg, interviews og evaluering. Tanken er, gennem samtalerne at give den enkelte personalegruppe redskaber til håndtering af arbejdsmiljøet, så problemer fremover kan blive grebet og snakket igennem, inden de får lov til at vokse sig store. For samtlige deltagende sogne sluttes af med et to dages vidensdelingsseminar på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster med deltagelse af to fra hvert af de 15 sogne, og repræsentanter for de involverede kirkelige fagorganisationer.
Det er meningen, at der skal oprettes en hjemmeside på internettet, hvor der løbende kan fortælles om projektet, og til sin tid udarbejdes et arbejdsmiljø-katalog til brug for hele folkekirken.
KIRKEN OG arbejdsmiljøet
"Der er to arbejdsområder med ondt i det psykiske arbejdsmiljø. Det værste er fængselsvæsenet, og dernæst kommer folkekirken". Citat: Professor, dr.med. Finn Gyntelberg, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.
Arbejdsmedicinsk Klinik foretog i 2002 en undersøgelse af arbejdsmiljøet i 500 af folkekirkens omkring 2200 sogne. Den viste, at der i hvert fjerde sogn var personlige konflikter eller uoverensstemmelser.
Selvom undersøgelsen mest markant påpegede, at præster er en meget stresset personalegruppe, så gælder det også andre ansatte i folkekirken, bl.a. kordegne og organister, som desuden klagede over manglende feedback.
"Projekt Folkekirkeligt Samspil" inddrager 15 sogne i følgende provstier: Holstebro, Vesthimmerland, Lemvig, Viborg, Bjerringbro-Hvorslev-Tjele, Herning og Ikast. 15 personalegrupper i de tilmeldte sogne skal hver for sig igennem et forløb over tre måneder med konsulentbesøg og arbejdseftermiddage. Det hele sluttes af med et vidensdelingsseminar på Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster.
Erfaringerne skal bredes ud til hele landet via en internet-hjemmeside, artikler i fagblade, seminarer og stiftsstævner. Desuden udarbejdes et idé-katalog.