Den religiøse mangfoldighed bider sig fast i Aarhus

På 10 år er antallet af muslimer vokset med 40 procent i Aarhus. Men antallet af religiøse grupper er kun vokset svagt

Arkivfoto. Ormslev Kirke ved Aarhus i solskin.
Arkivfoto. Ormslev Kirke ved Aarhus i solskin. Foto: Brian Rasmussen/ Denmark.

Det er den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman, der beskriver vores nuværende samfund som præget af en flydende modernitet. Det påvirker alt, herunder religionen. Også den bliver flydende, strømmende, mobil. Selv når strømmen, lad os sige en flydende spiritualitet, rammer noget solidt, lad os sige en statskirke, så bliver også det faste forandret om ikke skyllet væk.

Sådan består det religiøse landskab af både det flydende og det solide, det løse og det faste. Religionerne havde tidligere deres kanoniske territorier, men nu er man også på dette felt gået over til mobilteknologiens frie bevægelighed (free roaming). Al ting er til stede samtidig alle vegne. Om ikke andet så ved et klik på den elektroniske mus. De sociale medier og internettet forandrer grundlæggende den måde, man er religiøs på.

LÆS OGSÅ: Mange unge kirker i smilets by

Det er ved at være 10 år siden, at en forskergruppe ved Aarhus Universitet inden for Det Danske Pluralismeprojekts rammer gennemførte en undersøgelse af religion i Aarhus. Man dokumenterede dengang med tørre tal en voksende religiøs pluralisme, som man beskrev under overskriften fra mono til multi: Samfundet var engang monoetnisk, monokulturelt og monoreligiøst, men var på vej til at blive multietnisk, multikulturelt og multireli-giøst.

Nu har den samme forskergruppe med visse fornyelser inden for Center for Samtidsreligion under ledelse af Marie Vejrup Nielsen gennemført en tilsvarende undersøgelse 10 år efter.

Hvad har de fundet? Ja, de har dokumenteret, at bevægelsen mod mere mangfoldighed har bidt sig fast. Den faktiske vækst i religiøse grupper, fra 69 til 75, ser måske ikke imponerende ud, men tallene dækker over en dynamisk udvikling, hvor 17 er forsvundet, mens der er kommet 23 nye til.

Påvirket af den globale kontekst kommer mangfoldigheden i bølger i høj grad afspejlende de forskellige tiders migrationsmønstre. Således er religionsforskningen med til at dokumentere, hvor gennemgribende de demografiske ændringer forårsaget af de globale migrationsstrømme forandrer samfundene. Således finder man den største ændring i forbindelse med islam, hvor der på 10 år er blevet 40 procent flere muslimer i en by som Aarhus.

I overensstemmelse med den mobile modernitet ser vi både en afinstitutionalisering og en reorganisering inden for de forskellige religiøse grupper. Man ser ændringer, sammenlægninger og forsøg på nye organisationsformer, der afspejler en bevidstgørelsesproces, som i øvrigt er svær at kategorisere.

Man bekræftes i, hvor tæt forbindelsen er mellem religion og kultur. I folkekirken, hvor man kan høre til uden at tro, finder man en dansk kulturreligiøsitet. I migrantmiljøerne, hvor man tror uden noget stærkt tilhørsforhold, møder man på tilsvarende vis en migrant kulturreligiøsitet. Og så er der endelig dem, der hverken tror eller hører til, men som blot praktiserer, for det kan jo være, det hjælper. Det er i det lys, man kan betragte den fitnessificering af den velærværdige indiske meditationspraksis yoga, som gør sig bred i disse år. Ikke alene lærer man som her nogle nye ord, men man får sat tal og ord på de betydelige forandringer, som det religiøse landskab undergår i disse år. Mangfoldigheden vokser, det gælder etnisk, kulturelt og institutionelt, men også på det teologiske område og i de praksisformer, der udvikles. Pluralismen bider sig fast.

Viggo Mortensen er professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet.