Prøv avisen
Interview

Konfirmander om ny udgave af "Herren er min hyrde": Den salme får en til at føle sig tryg

De bornholmske konfirmander Emma Victoria Bryne Poulsen og Rakel Rønne Andersen, der her ses ved fårene foran Hammershus på Nordbornholm, er enige om, at den nudanske oversættelse af salme 23 giver god mening. – Foto: Pelle Rink

Også for en bornholmsk konfirmand giver det mening at tale om, at Herren er min hyrde, mener Emma Victoria Bryne Poulsen og Rakel Rønne Andersen

Fårene flygter, da vi nærmer os med fotografen.

”De mangler nok deres hyrde. Det er nok derfor, at de er så bange,” siger 13-årige Emma Victoria Bryne Poulsen, der i søndags blev konfirmeret i Sct. Nicolai Kirke i Rønne.

Hendes 13-årige veninde Rakel Rønne Andersen, der først skal konfirmeres i Østermarie på søndag, nikker.

De to piger går i samme klasse på den kristne friskole Peterskolen i Rønne, men nu er de bogstaveligt talt kommet med ud på fremmed mark for i rette omgivelser at tale om den nye oversættelse af ”Herren er min hyrde” fra ”Tak – Salmernes Bog på nudansk”.

For her på Nordbornholm savner fårene ingenting på den grønne eng omkring Hammershus, hvor der ovenikøbet er en sti ned til det stille vand i en lille indsø, hvor sorte og hvide lam leger side om side – hvis de da ikke bliver for skræmt af uventede konfirmander.

På vej herop i bilen talte de to piger om, hvordan den gamle oversættelse fra 1931 var svær at fatte. Ordet ’fattes’ skulle ikke engang forstås på den måde, og udtrykket ”kvæger min sjæl” havde ikke noget med kvæg at gøre, mens ’miskundhed’ virkede helt sort på de to konfirmander.

”Det er altså mærkeligt,” som Emma Victoria Bryne Poulsen konstaterede.

”Ja, vi er jo ikke så gamle, så vi forstår ikke så godt det gamle sprog,” siger Rakel Rønne Andersen, der dog som præstedatter har hørt den gamle version før.

Mere forståelig synes pigerne, at den nudanske udgave er, selvom ”det både lyder mærkeligt og rart at få sit hoved masseret med olie”, som Rakel Rønne Andersen tilføjede. Men nu står de to piger og griner, mens fårene bræger om ørene på dem.

Det lyder som mobiltelefoner, der ligger og brummer på et bord. Men det er levende får og lam, som løber rundt her i en hverdag, der måske ligger nærmere hyrdedrengen Davids i oldtiden end en dansk teenagers.

”Det må ikke altid have været sjovt at være hyrde. Mine sokker er allerede våde,” siger Emma Victoria Bryne Poulsen, der dog alligevel godt forstår hyrdebilledet i salmen.

”Jeg synes, at det er en god salme. For den salme får en til at føle sig tryg og glad,” siger hun, mens Rakel Rønne Andersen nikker:

”Ja, man bliver tryg indeni, når man læser den op. For det er en god måde at sige, at Gud passer på os og viser os den rigtige vej, lige meget hvor vi er henne. Får er jo meget bange dyr, men når hyrden er der, kan de slappe af.”

Sådan forstår Emma Victoria Bryne Poulsen også den stadig svære sætning om, at ”Selvom jeg går i dødsskyggens dal, frygter jeg ingenting, for du er med mig, du gør mig tryg.”

”Altså, får er jo bange for rovdyr, men vi kan jo være bange for andre mennesker. Det kan være folk, der mobber eller taler om en. Men så er det godt at vide, at Gud er der hele tiden,” siger Emma Victoria Bryne Poulsen, der godt kan føle sig som det får i salmen, der ikke savner noget. Ud over tørre sokker måske.

Foto: Pelle Rink
Foto: Pelle Rink