Prøv avisen
Kirken i verden

Den skæggede Kristus vandt over den skægløse i kunsten

Et billede af Kristi ansigt fra det sjette århundrede er opdaget i en gammel kirke i det nuværende Israel. Forskere har tegnet streger på billedet for at trække ansigtets former klarere frem. – Foto: Dror Maayan. Optegning af ansigt og hår: Emma Maayan-Fanar

Et tidligt Kristus-portræt er fundet i en antik kirke i ørkenbyen Shivta, ovenikøbet i form af en ungdommeligt udseende Kristus med kort, krøllet hår – og uden skæg

Som bekendt handler det nogle gange om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Den israelske kunsthistoriker Emma Maayan-Fanar indrømmer blankt, at det for nylig var tilfældet for hende. Hun var som en del af et team fra universitetet i Haifa draget på feltstudier i Negevørkenen for at afdække mere af mysteriet om, hvordan det lykkedes Romerriget i den kristne, byzantinske periode fra det 4. til 8. århundrede at etablere blomstrende byer på den karavanerute, der bragte Østens krydderier til de vestlige markeder. Noget, som ingen anden civilisation er lykkedes med før eller siden.

En dag, da hun undersøgte ruinerne af en apse i en af disse byers mange kirker, så hun op på hvælvingen, tilsyneladende netop som lyset faldt rigtigt. For ”pludselig så jeg øjne på muren”, fortalte hun efterfølgende. Et svagt rødligt, næsten udvisket billede stod på grund af lysets beskaffenhed frem af murens gule sandsten.

Men hvem tilhørte disse øjne? Placeringen i en kirke kunne jo pege på Kristus. Det samme kunne det, at en anden figur lød sig tyde på billedet, der ligner Johannes Døberen. Dermed er det oplagt selve dåbsscenen, der gengives, hvilket vil have været velvalgt, da hele herligheden blev fundet ved kirkens store korsformede dåbsbassin.

De nærmere undersøgelser overbeviste efterfølgende Emma Maayan-Fanar om, at det virkelig er et Kristusportræt, hun så den dag. Trods århundreders hårdhændet behandling af vind og vejr har det være muligt for hende at genskabe omridset af hele ansigtet. Og her ventede næste overraskelse: Kristus havde kort, krøllet hår.

Spørgsmålet om, hvordan man skal portrættere Kristus, har fyldt meget i kirkens historie. Selve idéen om afbildning af ham har ikke altid været populær. En bestemt periode i det 8. og 9. århundrede kendes som den ikonoklastiske, navngivet efter den udbredte smadring af Kristus-ikoner i den østlige, byzantinske kirke.

Men ønsket om at beskue troens fikspunkt i ikonet vandt. Det samme gjorde den langhårede Kristus med skæg. Derfor er det mindre kendt, at Kristus i en periode af kirkens historie havde kort, krøllet hår og intet skæg. Der findes sådanne portrætteringer af Kristus på marmorsarkofager fundet i katakomber fra perioden omkring år 300, da kirken stadig blev forfulgt af det romerske rige.

Forskerne ved ikke præcis, hvorfor Kristus ifølge denne tradition er gengivet uden skæg, eller hvorfor han tabte slaget mod den skæggede Kristus i det lange løb. En mulig forklaring er, at den skægløse Kristus opstod i en periode, hvor dyrkelsen af de græsk-romerske guder stadig var stærk. De gengives ofte som smukke, skægløse yndlinge. Kristus gengivet som for eksempel den græske solgud Apollo ville altså være en måde at markere guddommelighed på.

Det specielle ved dette portræt er imidlertid, at det blev tegnet længe efter, at Romerriget var blevet kristent, og længe efter, at den skæggede Kristus havde vundet indpas. Selve kirken blev grundlagt i det 6. århundrede, og armensk graffiti indikerer, at den var i brug frem til det 9. århundrede. Forskerne daterer Kristus-portrættet til kirkens tidlige periode på grund af udseendet, der svarer til andre fund fra denne tidlige periode.

Hvis det er tilfældet, er det den ældste dåbsscene af Jesus og Johannes Døberen, der er fundet i Israel.

Det er dog som sagt ikke det ældste portræt, der kendes af Kristus. Den ære går til et betagende freskomaleri fundet i Dura-Europos i den syriske ørken, som dateres til før år 250. Det er malet på væggen i, hvad der tillige anslås at være den hidtil ældst fundne kirke, og viser helbredelsen af den lamme i Kapernaum. Vi kommer ind i scenen, hvor den lamme er helbredt. Han står nu med sin seng på ryggen, mens Jesus med strakt hånd peger på vejen foran ham, som vil han sige: ”Den vej, unge mand.”

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.