Færre melder sig ud af folkekirken

Et historisk højt udmeldelsestal i 2012 er faldet markant i 2014, viser nye tal. Den økonomiske krise kan være en del af forklaringen, siger økonom

77,6 procent af danskerne er stadig medlemmer af den danske folkekirke. Arkivfoto: Daugbjerg Kirke
77,6 procent af danskerne er stadig medlemmer af den danske folkekirke. Arkivfoto: Daugbjerg Kirke. Foto: Jens Christiansen.

2012 var et annus horribilis for folkekirkens medlems-udvikling. Et rædselsfuldt år med et historisk stort an-tal danskere, som valgte at sløjfe deres medlemskab: 21.118 ville ikke længere være med i den kirke, de var døbt ind i.

Men 2014 viser sig nu med nye tal fra Danmarks Statistik at være et år, hvor medlemstabet er standset. Med et udmeldelsestal på 9548 skal man tilbage til 2007 for at opleve, at færre meldte sig ud.

Folkekirken har fortsat et solidt tag i danskerne med et medlemstal på 4.400.754, og dermed svarer nedgangen i 2014 til et medlemstab på 0,2 procent.

”Nogle af de udmeldte i 2012 var imod, at folkekirken indførte vielse af homoseksuelle,” siger religionssociolog og postdoc på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Peter Lüchau.

”Men det helt afgørende flertal var i forvejen usikre medlemmer, som fik nok af debatten og reagerede negativt på, at homoseksuelle ikke måtte få de samme rettigheder som heteroseksuelle, og dermed meldte sig ud,” siger Peter Lüchau.

Han har i mange år fulgt folkekirkens medlemstal, og ifølge Peter Lüchau er det svært at finde de enkle forklaringer, fordi tallene svinger meget fra år til år. Men nu er antallet af udmeldelser faldet brat.

”Det skyldes, at størsteparten af de potentielle udmeldere meldte sig ud, og nu er der ikke særligt mange af dem tilbage, og så flader udmeldelserne ud,” siger Peter Lüchau.

For ham ligger hemmeligheden om folkekirkens medlemstal, som falder år for år, et sted mellem færre døbte spædbørn i forhold til et større antal danskere, som tager folkekirkemedlem-skabet med sig i døden. Men der er også sociologiske faktorer.

”De mennesker, som i de seneste 10-15 år og frem til i dag har meldt sig ud, er børn af forældre, som selv var børn i 1970'erne og 1980'erne. Dengang var der et negativt forhold til religion, som er blevet givet videre mellem generationerne. Men i 1990'erne skete der et omsving til en mere positiv holdning til religion. Derfor vil vi i de kommende år formentlig se en yderligere nedgang i udmeldelser, fordi et stigende antal danskere vil have et positivt forhold til tro og folkekirke og dermed holde fast i deres medlemskab,” siger Peter Lüchau.

Når man melder sig ud af folkekirken, kan det også ses på selvangivelsen og pengepungen, fordi man slipper for kirkeskatten. Det er ikke hele forklaringen på, at antallet af udmeldelser falder fra 2012 til 2014, men kan sagtens være en medvirkende årsag, påpeger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

”Det ville være mærkeligt, hvis en økonomisk krise ikke på kort sigt ville indvirke på medlemskabet af folkekirken. Det er også et økonomisk spørgsmål, hvor nogle vil være tilbøjelige til at spare pengene. De økonomiske nøgletal passer perfekt med, at udmeldelsestallet begynder med krisen i 2008 og stiger de næste fire år. Nu har vi stigning i realindkomsten og fremgang i beskæftigelsen, så nu falder udmeldelsestallet igen. Men på langt sigt ved vi som økonomer godt, at medlemskab af folkekirken ikke har noget med økonomi at gøre, her er der langt større faktorer på spil,” siger Las Olsen.

De 4.400.754 danskere, der ifølge Danmarks Statistik er medlem af folkekirken, svarer til 77,76 procent af den samlede befolkning.