Prøv avisen

Den svære erkendelse

Fire socialdemokrater og en SF'er har med en ny bog lagt op til markante ændringer i venstrefløjens syn på indvandring

Umiddelbart lyder det som om, at den politiske venstrefløj er trukket ud i overhalingsbanen og nu gør klar til at suse forbi Dansk Folkeparti i så høj fart, at selv Pia Kjærsgaard vil få svært ved at følge med.

For med forslag om at forbyde fætter/kusine-ægteskaber, mindske indvandringen og indføre syv års selvforsørgelse ved familiesammenføring har en del af den politiske venstrefløj bevæget sig ud på et område, som hidtil har været forbeholdt det yderste højre.

De kontroversielle forslag kan læses i bogen »Forsvar for fællesskabet«, som udkommer i dag. Bag bogen står, hvad der må betegnes som nogle af den danske venstrefløjs fremtidige bannerførere og frontfigurer. Det er LO's næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, EU-parlamentsmedlem Helle Thorning-Schmidt (S), folketingsmedlem og tidligere DSU-formand Morten Bødskov (S), SF-hovedbestyrelsesmedlem Villy Dyhr og journalist Lars Olsen fra LO. Men hvad er det, der sker til venstre for højrefløjen?

- For mit eget vedkommende er der da tale om en svær selverkendelse. Som halalhippie, pladderhumanist og hvad jeg ellers er blevet kaldt gennem tiderne, har jeg haft en tro på, at vi kunne integrere os ud af stort set alle problemer. Men tvivlen har da bredt sig, så jeg i dag siger, at typen og omfanget af indvandring er afgørende for, om vi kan bevare et solidarisk, humanistisk samfund, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

I det hele taget er Tine Aurvig-Huggenberger ked af, at den spirende debat på venstrefløjen bliver kædet sammen med højrefløjens indvandringspolitik. For hvor højrefløjen kæmper mod indvandring, kæmper venstrefløjen for et fællesskab, lyder det fra Tine Aurvig-Huggenberger.

Bedre integration

- Når vi har skrevet denne bog, er det, fordi vi i det danske samfund ser tendenser til, at fællesskabet er ved at forsvinde, og at vi risikerer at miste solidariteten med dem, der har det dårligere end os selv. Vi ønsker ikke et ghettosamfund, hvor vi ikke i fællesskab løser de problemer, der findes i samfundet, men i stedet isolerer os fra hinanden. Og hvis det ikke skal ske, er det nødvendigt med en bedre integration. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis indvandringen er for stor, og den i for høj grad er præget af mennesker med dårlig uddannelse og ringe evne til at bidrage til samfundet. I modsætning til højrefløjen ønsker vi heller ikke at mindske flygtninges mulighed for hjælp. Vi taler udelukkende om den frie indvandring, ikke om at afvise mennesker i nød, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Villy Dyhr, SF-hovedbestyrelsesmedlem og medforfatter på bogen ser de nye toner på venstrefløjen som første skridt på vejen mod en ny indvandringspolitik, uden halalhippier eller fremmedhadere.

- Jeg tror naturligvis ikke, at alle SF's medlemmer og vælgere umiddelbart vil støtte alle forslagene i vores bog. Men i stedet for at lade som om, at der ikke er problemer, som vi nok har haft en tendens til tidligere, når vi ikke havde en løsning, tror jeg, at der nu er grundlag for en mere nuanceret debat, hvor vi kan tale åbent om alle de problemer, der er opstået som en kombination af en dårlig indvandrings- og integrationspolitik. Vi må gøre det klart, at i Danmark accepterer vi ikke omskæring af piger eller tvangsægteskaber. Men samtidig siger vi også, at hvis nogen har et problem med, at muslimske piger bærer tørlæder, så er det deres problem, ikke samfundets, siger Villy Dyhr.

En tredje vej

Også SF's ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, har noteret sig de nye toner på venstrefløjen, og han glæder sig over den spirende debat. Men selv om der nu også til venstre for midten tales om stramninger, advarer også han mod at sætte lighedstegn mellem venstrefløjen og det yderste højre.

- For mig handler det om at formulere et nyt politisk projekt, en tredje vej. Debatten har været præget af kulturkustoder, som uanset politisk standpunkt forsøgte at forklare alt med kultur, religion eller etnicitet. Men det er en helt forkert diagnose. Målet må være at gøre op med fundamentalisme, uanset om den så kommer fra Søren Krarup eller Abu Laban, siger Kamal Qureshi, som ikke tror, at de nye politiske toner nødvendigvis vil markere en fælles indvandringspolitik på tværs af det politiske spekter.

- Forskellen på mig og Søren Krarup er, at jeg åbent tager afstand fra alle former for fundamentalisme. Jeg har ikke hørt Søren Krarup tage afstand fra voldelige overfald på muslimske kioskejere eller fra fundamentalistiske kristne, som fordømmer homoseksualitet. Jeg har ikke hørt ham tage afstand fra dem, som vil bevare retten til at slå deres børn eller dem, som med religionen som våben, kæmper mod abort. Hans kritik er snævert fokuseret på islam, og derfor kan man slet ikke sammenligne venstrefløjens mere kritiske holdning med det, som Dansk Folkeparti og højrefløjen ellers repræsenterer, siger han.

Tine Aurvig-Huggenberger, Morten Bødskov, Villy Dyhr, Lars Olsen og Helle Thorning-Schmidt: »Forsvar for fællesskabet«. 198 kroner Forlaget Fremad.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk