Til marts holder Sverigedemokraterne (SD) årsmøde i lokalafdelingen i Skaraborg i det sydlige Sverige. Men det kommer ikke til at foregå i stiftsgården i Flämslätt, som partiet ellers ønskede.
Kirken har nemlig nægtet rigsdagspartiet at leje konferencefaciliteter og restaurant, fordi biskop Åke Bonnier mener, at partiets indvandrerkritiske linje ikke passer til en kristen livsopfattelse. Det forklarer Jaqueline Björnram, leder af stiftets menigheder. Hun fortæller, man ikke har overblik over, hvor ofte partier lejer sig ind i stiftsgården, men at det er sket tidligere, og at man i hvert tilfælde tager stilling.
”For os handler det om, hvilket menneskesyn de har, og efter at vi har læst SD’s partiprogram, har vi besluttet, at det vil være et dårligt signal fra os at leje ud til dem. Vi arbejder lokalt meget med flygtninge, og det vil være mærkeligt over for dem, hvis vi ikke markerede tydeligt, at vi ikke støtter SD,” siger hun.
Det er langtfra første gang, at hoteller og andre udlejere nægter SD at bruge lokalerne, men i partiet sig over, at netop kirken gør det, fortæller formand for lokalafdelingen af Sverigedemokraterne Hannyah Jörtoft.
”Det er jo nærmest, som om de diskriminerer os på grund af vores politik (...). Vores fundament hviler på de kristne værdier, og vi har mange fællestræk med kirken,” siger hun til public service-kanalen Sveriges Radio.
Sagen er udtryk for en voksende spænding mellem højre- og venstrefløjen i den svenske kirke, mener David Thurfjell, professor i religionsvidenskab ved universitetet i Södertörn.
Han vurderer, at kirkens ledelse med ærkebiskop Antje Jackelén i spidsen har en klar venstredrejet profil.
Sidste år forlod 86.000 personer kirken, hvilket er tæt ved en fordobling i forhold til 2015. Hvis prognoserne holder, vil under halvdelen af svenskerne være medlemmer af kirken i 2030.
”Selvom det måske ikke virker, prøver mange stifter at vinde medlemmer ved at markere sig som fortalere for en åben flygtningepolitik. Eftersom SD også er repræsenteret politisk i kirkemødet (kirkens øverste beslutningsorgan, red.) betyder det, at vi i fremtiden måske ser menigheder fremhæve deres standpunkt som stiftets og dermed kirkens udtryk lokalt,” forklarer han.
David Thurfjell peger på, at kirkens profil har ændret sig ganske kraftigt siden adskillelsen fra staten i 2000.
”Frem til 1996 var alle svenskere født ind i kirken, og statskirken var den omfavnende majoritetskirke, hvor der var plads til de teologiske uenigheder. Nu er man på vej til at blive en minoritetskirke, og den udvikling kan meget vel blive accelereret af den politiske kamp, som udlejningssagen er en del af,” siger han.
I Danmark fortæller domprovst ved domkirken i København Anders Gadegaard, at han ikke mindes, at politiske partier har brugt kirkens lokaler til politiske møder.
”Jeg mener, at den svenske sag er udtryk for en forskelsbehandling, som jeg slet ikke kan forestille mig i en dansk kontekst. For hvis man i det hele taget accepterer politiske organisationer, burde det være en selvfølge, at det er lige for alle,” siger han.
Anders Gadegaard peger på, at han ville modsætte sig, hvis antidemokratiske grupper ville leje kirkens lokaler.
”Vi har ikke været ude for det, men det kan blive aktuelt for menighedsrådet at sige nej, hvis det er grupper, der vil bekæmpe demokratiet. Så vil kirken – som enhver anden udlejer – være i sin gode ret til at afvise,” siger han.
”Problemet opstår, hvis man som kirke gør sig til dommer over legitime eta-blerede grupper og på den måde blander sig i partipolitik. At man grundlæggende har nogle værdier, man vil stå vagt om, er noget andet,” siger han.
Den svenske kirke oplyser, at man ikke har overblik over, hvor ofte politiske partiet lejer kirkens lokaler, og at retningslinjerne er op til de enkelte stifter.
Ifølge en undersøgelse bragt i Kyrkans Tidning fra 2010 vil kun en af ti menigheder i Sverige udleje lokaler til SD.