Den svenske kirke er i frit fald

I dag træder den svenske kirkes øverste instans sammen. På dagsordenen er den voksende medlemsflugt, hvor 80.377 medlemmer har meldt sig ud i 2016. Kirken har haft for travlt med klima og flygtninge, mens den mister teologien, advarer ekspert

Over 80.000 svenskere har i år meldt sig ud af den svenske kirke i 2016. Her nyder beboerne i Stockholm naturen uden for en kirke i Vitabergsparken.
Over 80.000 svenskere har i år meldt sig ud af den svenske kirke i 2016. Her nyder beboerne i Stockholm naturen uden for en kirke i Vitabergsparken. Foto: Folio

Når den svenske kirke i dag indleder sidste afdeling af sit årlige kirkemøde, er det i lyset af et historisk fald i opbakningen til landets største evangelisk-lutherske trossamfund.

80.377 personer har allerede forladt kirken de første 10 måneder af 2016, hvilken er et rekordhøjt tal. Det kan betyde, at op mod 100.000 i år melder sig ud.

Til sammenligning forlod 20.106 den danske folkekirke de tre første kvartaler af året. Siden den svenske kirke fik klippet båndene til staten i 2000, er andelen af medlemmer samlet faldet fra 83 til 63 procent af befolkningen, og hvis prognosen holder, vil det tal være under 50 procent i 2030.

Den alarmerende udvikling skal drøftes, når kirkens øverste organ, kirkemødet, træder sammen fra i dag til på onsdag. Og ifølge teolog Eskil Franck, der er lektor emeritus ved Uppsala Universitet, er der nok at tage fat på.

”Kirken er blevet ramt af indre sekularisering, hvor traditionelle trosspørgsmål spiller en mindre og mindre rolle, mens man til gengæld engagerer sig tilsvarende mere i symbolspørgsmål som klima- og flygtningepolitik. Man har stadig den ydre skal og kirkerummets aura, afholder bryllup og bisættelser, men kirken er langsomt ved at miste troen og teologien,” siger han.

Sidste år forlod 46.895 kirken, og årsagen til, at det netop er i år, krisen rammer, er en række kedelige sager. Iagttagere peger på, at hovedforklaringen er afsløringen af, at en række ansatte har brugt kirkens midler til private rejser og middage. Desuden har ateister på samme måde som i Danmark startet en internet-kampagne for at få folk til at droppe trosfælleskabet. Kampagnen vurderes dog at spille en mindre rolle, eftersom kirken kort tid efter lanceringen i september gjorde det klart, at man ikke accepterer digitale underskrifter.

Eskil Franck peger desuden på, at en øget politisering fra kirkens ærkebiskop, Antje Jackelén, der kritiseres for at dreje kirken til venstre, har skabt vrede blandt konservative kirkefolk. Hun har blandt andet langet ud efter regeringens skærpede asylpolitik.

”På trods af, at hun og den tidligere ærkebiskop K.G. Hammar har spillet en fremtrædende rolle i offentligheden, har kirken tabt indflydelse, og præsternes ord tabt vægt. Som individer er de kommet i fokus, men i folkedybet er man mere ligeglad med kirken i dag,” siger han.

Eskil Franck mener, at Sverige stikker ud fra de øvrige skandinaviske lande, ved at sekulariseringen har et langt større tag i befolkningen. Derfor bør de danske og norske kirker ikke frygte, at medlemstilbagegangen når svenske højder.

”Den ydre samfundssekularisering er gået langt hurtigere i Sverige end de to andre lande, og særligt i Norge står kristendommen fast som en rodfæstet del af det nationale fællesskab. I Sverige har man siden 1960’ernes socialdemokratiske æra haft en stærk antireligiøs tradition, hvor man allerede dengang gjorde skolerne sekulære,” forklarer han.

En af de ting, der i årevis har været drøftet i forbindelse med kirkemødet, er den demokratiske struktur. I modsætning til Danmark og Norge er der i Sverige tradition for, at de politiske partier stiller op til kirkevalg og dermed opnår direkte indflydelse på kirken.

I år har Socialdemokraterne eksempelvis foreslået, at man tvinger alle præster til at vie homoseksuelle. Forslaget spås ikke at få megen opbakning, men ifølge Martin Lembke, der er ph.d. i religionsfilosofi ved Lunds Universitet, udstiller det partipolitikkens øgede indflydelse.

”Der er lang tradition for partirepræsentation, men skruen er de seneste år blevet strammet på den måde, at der er gået mere symbolpolitik i kirkens ageren. Det betyder også, at biskopperne i praksis har mistet stor indflydelse,” siger han.

Hvis medlemstilbagegangen fortsætter, og det økonomiske tilskud dermed daler, kan det betyde et farvel til kirkens tilstedeværelse flere steder i de mindre befolkede sogne, mener Lembke. Frem mod 2030 skal kirken spare cirka to milliarder kroner.

”Kirken bliver svagere og svagere, selvom muslimsk indvandring øger interessen og behovet for viden om religion. Nedturen gør, at kirken kan blive tvunget til at lukke nogle steder, og at kristendommens nærvær forsvinder på landet,” siger han.