Den bidende novemberkulde har lagt sig over Uppsala, men inde bag de store glasvinduer i byens kongres-center er det let at holde varmen. Debatten er livlig, og blandt de delegerede lader det ikke til, at stemningen er blevet mindre ophedet af, at de politiske partier ved sidste års kirkevalg fik endnu større indflydelse i den svenske kirke.
”De politiske lister forsøger at køre partidagsordener og politik ind på bekostning af teologi og kirkens bedste. Og det går desværre den gale vej,” siger Amanda Carls-hamre, der er valgt for den partipolitisk ubundne liste Posk.
Hun er en af de i alt 251 delegerede, der siden i mandags har været samlet i Uppsala til anden afdeling af årets kirkemøde, der er kirkens øverste beslutnings- organ. Sidste år stod det store slag om den længe ventede kirkebog med retningslinjer for gudstjenester, hvor det fik stor opmærksomhed, at kirken i en række passager valgte at omtale Gud i kønsneutrale vendinger.
Dette års møde er nok mindre dramatisk, men de politiske stridigheder og markeringer er ikke blevet færre efter kirkevalget i 2017, fortæller Per Ewert, der er direktør for den kristne tænketank Claphaminstitutet.
Sverigedemokraterne stillede i år forslag om, at kirken skal kritisere muslimske bønnekald, hvilket blev stemt ned. Og gruppen Visk, der har bånd til Venstrepartiet (på venstrefløjen i svensk politik), har foreslået at forbyde fremmedfjendtlige grupper at stille op til kirkevalg. Det blev også afvist.
”Kirkemødet og kirken generelt er blevet endnu mere politiseret siden sidste års møde. Socialdemokraterne, Centerpartiet og Sverige- demokraterne gik alle frem ved kirkevalget. Og det tyder på, at kirken vil fortsætte polariseringen, fordi nationale partidagsordener fylder mere og mere,” siger Per Ewert.
Sidste år satte kirken rekord i antal udmeldinger efter en række skandaler om luksusrejser blandt kirkeligt ansatte, hvilket blandt andet førte til kampagner for at forlade kirken. Initiativet ”Mit kors”, der opfordrede folk til at lægge billeder op på Facebook sammen med et kors som støtteerklæring til forfulgte kristne, delte i 2016 kirken i to lejre.
Siden de sidste års store kampe er stormvejret i medierne dog løjet en anelse af, men det betyder langtfra, at der er en forbrødring på vej mellem konservative og venstrefløjen, mener Eskil Franck, der er docent i teologi ved Uppsala universitet.
”På det seneste har vi ikke set de store kontroverser, men generelt vil jeg sige, at de, der vil have en mere pluralistisk kirke, bliver stadig stærkere, mens de konservative har mistet indflydelse, og flere har forladt kirken. Samtidig er mange bekymret over, at kirken i deres øjne ikke har et tydeligt og troværdigt budskab, netop fordi der er dybe kløfter,” siger Eskil Franck.
I 2015 spåede en analyse udarbejdet af kirken, at dens medlemmer i 2026 vil udgøre en minoritet af svenskerne, og kritikere har ytret, at kirken vil have gavn af at kappe de partipolitiske bånd, hvilket i nogles øjne ville gøre den bedre rustet til at koncentrere sig om kerneopgaven. Men det er Jesper Eneroth, der er leder af Socialdemokraterne i kirken, uenig i.
”Jeg kan ikke den ene dag være kristen og den næste dag socialdemokrat. Jeg er begge dele hele tiden, og så skal man i øvrigt huske, at det er evangeliet og ikke partiprogrammet, som er udgangspunktet. Så længe, man kan adskille de to, mener jeg, at det er berigende at få de politiske partiers indspark,” siger han.
Sidste år meldte i alt 93.093 sig ud af kirken. Hvis de resterende måneder af året forløber som sidste år, vil knap 68.000 forlade kirken i 2018.