Den tidlige kristendom er blevet en del af nutidens værdikamp

Nye bøger, tv-serier og politiske debatter har stærkt fokus på, hvordan danskerne blev kristne. Ifølge flere iagttagere viser interessen, at netop den periode kan bruges i den aktuelle debat om national identitet

Når debatten om den tidlige kristendom tilsyneladende optager os i disse år, skyldes det, at overgangen mellem asatro og kristendom er blevet omdrejningspunkt i en værdidebat, der handler om national identitet og søgen efter rødder. Billedet er fra Fly Kirke ved Viborg.
Når debatten om den tidlige kristendom tilsyneladende optager os i disse år, skyldes det, at overgangen mellem asatro og kristendom er blevet omdrejningspunkt i en værdidebat, der handler om national identitet og søgen efter rødder. Billedet er fra Fly Kirke ved Viborg. Foto: Rune Feldt-Rasmussen.

Luk øjnene og forestil dig en stemme, der siger: ”Dette er historien om Danmark. Om, hvordan et land blev til et land, og et folk til et folk.”

Hvis skuespiller Lars Mikkelsen toner frem på nethinden, er det ikke så underligt, for det var med præcis de ord, han indledte hvert afsnit i DR’s ”Historien om Danmark”, som blev vist på DR 1 sidste år.

Men tv-serien, der skulle vise ”alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag”, fik blandt andet kritik for den måde, den præsenterede overgangen fra hedenskab til kristendom. Fokus var efter manges mening for entydigt på Harald Blåtand og hans magtpolitiske bevæggrunde, mens tidligere kristne menigheder i landet og muligheden for personlig omvendelse ikke blev nævnt. Kritikken handler dog ikke kun om en enkelt tv-serie. Den indgår ifølge flere eksperter i en aktuel debat om hvornår, hvordan og hvorfor kristendommen kom til Danmark.

Seneste indlæg finder man i den nye bog ”Da vikingerne mødte korset” af sognepræst i Ribe Torben Bramming, der i dagens avis fortæller, hvordan fundet af 3000 kristne grave ved Ribe betyder, ”at Danmarks historie skal skrives om”. Han peger samtidig på, at den nye viden om, at ”der var en menighed i Ribe allerede i 800-tallet, peger på en kristning fra neden, som man ikke har taget højde for tidligere”.

Når debatten om den tidlige kristendom tilsyneladende optager os i disse år, skyldes det, at overgangen mellem asatro og kristendom er blevet omdrejningspunkt i en værdidebat, der handler om national identitet og søgen efter rødder. Det mener blandt andre Mads Mordhorst, der er lektor ved CBS og som gæsteprofessor i Norge leder et projekt om nordiske nationale identiteter.

”I perioder, hvor ens egen nationale identitet er til diskussion og føles usikker, sker det tit, at man søger så langt tilbage i historien som muligt for at finde et ståsted eller et udgangspunkt for sin fortælling om sig selv. Mens man i 1800-tallet fremhævede vikingerne som ’det danske folks dna’, fordi man dér havde behov for en fortælling om ’det stærke, lille land med de seje folk’ oven på krigsnederlagene, så er det for tiden den tidlige kristendom, vi knytter an til,” lyder det fra Mads Mordhorst.

Han ser blandt andet en interesse for at koble kristendommens indførelse med nationalstatens opståen for at give denne historisk legitimitet, ”men Harald Blåtand havde altså ingen idé om, at han skabte en nationalstat, da han ’kristnede danerne’. Vi tolker derimod historien ind i vores egen tid, hvor det nationale er i fokus, og derfor handler vores interesse for særlige perioder i historien altid mere om vores egen tid end om fortiden,” siger han.

Netop denne brug af historien om den tidlige kristendom genkender også Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet.

”I dag bliver den tidlige kristendom ofte brugt som den grundfortælling, der kan etablere en forståelse af, hvem det danske folk er i dag,” siger han.

Som årsager til vores søgen efter rødder i den tidlige kristendom, fremhæver han blandt andet globaliseringen ”men også ophøret af den enhedstænkning, der kendetegnede os tidligere, hvor folk, nation og kirke hang sammen. I dag er befolkningen blevet mere multinational og multireligiøs, så vi er blevet mere usikre på vores egen identitet. I en sådan periode er der behov for en ’skabelsesmyte’, der kan etablere en forståelse af, hvem vi er som folk, og hvor vi kommer fra. Og den søger man så i den tidlige kristendom,” siger Peter Lodberg, der selv har givet sit bidrag til historien i bogen ”Danskernes tro gennem 1000 år”.

Han ville personligt ønske, ”at det var den økumeniske og inkluderende kristendom, vi så ville lade os inspirere af, men jeg oplever desværre, at vi ofte bruger historien om vores kristne rødder til at holde andre ude og mest er optaget af den som traditionsbevarende.”

Også historiker Henrik Jensen kalder vores tid for ”en brydningsperiode, hvor vi er optagede af spørgsmål om identitet og danskhed. Og i forsøget på at finde svar på, hvem og hvad vi er, søger vi så tilbage til den tidlige kristendoms historie,” siger han og tilføjer, at selv om diskussionen om kristendommens rødder måske umiddelbart foregår blandt teologer, ”så tror jeg, den optager bredere. I flere år har jeg faktisk troet, at der ville komme en identitetsmæssig opblomstring omkring kristendommen herhjemme, og denne debat om og interesse for den tidlige kristendom kan være begyndelsen på den.”

Sognepræst Torben Bramming mener dog ikke selv, at hans bog er et indspil i en politisk eller værdimæssig diskussion om national identitet. Men han mener, at historien om, hvordan og hvorfor kristendommen kom til landet, har en eksistentiel betydning for os i dag.

”De nyeste fund i Ribe og dokumentationen af, at kristendommen opstår fra neden og ikke først indføres med kongen, er afgørende. For det vil sige, at det var den enkelte, der via dåben blev taget alvorligt som kristen. Med dåben blev folk fra de højeste og laveste lag nu lige, og det har været et kæmpe skred og et helt nyt perspektiv, der kom ind i det tidligere klansamfund,” siger Torben Bramming, der mener at dette skifte har været med til at skabe grobunden for den respekt for det enkelte menneske, for individet, som han mener har præget tiden lige siden.

”Og så er der nok en sammenhæng mellem interessen for tidlig kristendom og så vores egen tid i forhold til spørgsmålet om mission. Lige som dengang står vi i en ny missionstid i dag, hvor der brug for at besinde sig på, hvad det egentlig vil sige at være kristen, og hvor mange har mistet troen på fremskridtet og den evige materielle vækst, men i stedet er optaget af eksistentielle spørgsmål.”