Martin var missionær i Tyrkiet i 13 år: Det kan være med livet som indsats

I sine 13 år som missionær i Tyrkiet oplevede Martin de Lange løbende at blive arresteret og chikaneret af de tyrkiske myndigheder. Selvom situationen for kristne bliver værre, blomstrer kristendommen i landet, siger sydafrikaneren, som er aktuel med bog

”Jeg vil meget gerne tilbage, for der sker en kristen opblomstring, som jeg gerne vil opleve. Men med den nuværende situation i Tyrkiet føler min kone og jeg ikke, at vi skal rejse,” siger Martin de Lange, der har været missionær i Tyrkiet og i dag bor i Frankrig. – Privatfoto.
”Jeg vil meget gerne tilbage, for der sker en kristen opblomstring, som jeg gerne vil opleve. Men med den nuværende situation i Tyrkiet føler min kone og jeg ikke, at vi skal rejse,” siger Martin de Lange, der har været missionær i Tyrkiet og i dag bor i Frankrig. – Privatfoto.

De nåede kun lige at ankomme til lufthavnen i den tyrkiske storby Istanbul, før en betjent stoppede dem, tog deres pas og sendte dem om bord på et fly ud af landet.

Det var i foråret 2007, og på forhånd havde den sydafrikanske ambassade i Tyrkiet advaret Martin de Lange og konen Petro mod at rejse tilbage til Tyrkiet. For hans navn optrådte i alle tyrkiske aviser, efter at hans tre kolleger, der også arbejdede med at udbrede det kristne budskab i landet, var blevet dræbt. Det sydafrikanske missionærpar havde nægtet at lytte til advarslerne, men kom aldrig ind i Tyrkiet.

Kun én gang siden har Martin de Lange forsøgt at komme tilbage til landet, som han opholdt sig i i cirka 13 år og stadig holder utroligt meget af. Og som situationen har udviklet sig for kristne i Tyrkiet, tvivler han på, om han nogensinde kommer til at sætte sine ben der igen.

”Jeg vil meget gerne tilbage, for der sker en kristen opblomstring, som jeg gerne vil opleve. Men med den nuværende situation i Tyrkiet føler min kone og jeg ikke, at vi skal rejse. Som det er lige nu, tror jeg helt ærligt aldrig, at jeg kommer til at besøge landet igen,” siger han.

I denne måned udkom bogen ”På kanten af Paradis” på dansk. Den handler om Martin de Langes rejse fra sydafrikansk politimand til missionær for bevægelsen Operation Mobilisering i Tyrkiet, hvor kristne er undertrykte og missionsarbejde ulovligt. Selvom han udgav sig for at være forretningsmand i landet, blev han løbende overvåget, arresteret, fængslet og chikaneret af de tyrkiske myndigheder, og han oplevede på nært hold, hvordan arbejdet som kristen missionær kan være med livet som indsats.

Nu følger Martin de Lange i stedet situationen i Tyrkiet fra Paris, hvor han leder arbejdet med landets tyrkisktalende kristne. Han har dog stadig kontakt til kristne arbejdere og troende i Tyrkiet, og fra dem hører han om et øget pres på kristne i landet.

Han nævner som eksempel den amerikanske præst Andrew Brunson, der siden efteråret 2016 har siddet fængslet, da han beskyldes for at være tilknyttet terrororganisationer og involveret i kupforsøget i 2016 mod præsident Recep Tayyip Erdogans regering. Martin de Lange kalder det fejlslagne kupforsøg i 2016 for et vendepunkt for de kristne i landet.

”Kupforsøget gav den nuværende regering under Erdogan mulighed for at annoncere en undtagelsestilstand, som Tyrkiet stadig er i, og som har givet regeringen større frihed. De har brugt den til at forfølge politiske modstandere og folk fra samfund, de ikke kan lide. Det har derfor udfordret kristne samfund i særligt de mindre byer. Regeringen holder mere nøje øje med de kristne og deres aktiviteter,” siger han og tilføjer, at man i dag let kan komme i fængsel, hvis nogen beskylder en for noget.

”Det skaber stor mistillid i samfundet og betyder også, at tyrkere er mere forsigtige med at komme i kirke og sige højt, at de er kristne.”

Heller ikke internt i de kristne samfund kan man føle sig tryg, siger Martin de Lange.

”Det er normalt, at efterretningstjenesten i Tyrkiet planter informanter i kirkerne for at få informationer. De kunne være blevet rekrutteret, før de kom til os eller undervejs på grund af trusler mod deres familie. Vi måtte altid regne med, at de var i vores kristne samfund – vi vidste bare aldrig, hvem de var. Men hvis vi bekymrede os hele tiden, kom vi ikke videre.”

Faren ved ikke at kunne stole på nogen oplevede Martin de Lange, seks måneder efter at han og hans familie i 2006 forlod Tyrkiet, fordi myndighederne ikke ville forlænge deres opholdstilladelse. Tilbage i Sydafrika modtog han et opkald om, at tre kolleger fra kontoret, han havde ledt i byen Malatya, var blevet dræbt af unge mænd, som i nogle måneder havde udgivet sig for at være interesseret i at blive omvendt. I virkeligheden var de alle rekrutteret af en organisation, der ønskede at infiltrere byens kristne miljø, og en dag, hvor de skulle deltage i bibelstudier på missionskontoret, overfaldt de de tre missionærer, stak dem med knive og skar til sidst halsen over på dem.

”Vi vidste jo alle, at vi kunne blive arresteret og dræbt for vores arbejde og talte ofte om det på kontoret. Alligevel havde jeg aldrig rigtig troet, at det ville ske,” siger Martin de Lange, som længe følte skyld over ikke at have været i landet under hændelsen, men lærte at bruge følelsen til at styrke sin egen indsats med mission.

Martin de Lange ved ikke, hvor mange kristne organisationer der i dag arbejder i Tyrkiet, da mange virker under andre navne. Til gengæld hører han om en voksende kristendom i landet.

”Den tyrkiske kirke er under stort pres, men den vokser også, og jeg hører, der er en større interesse for det kristne budskab. Det er svært at få præcise tal, men et sted mellem 5000 og 7000 tyrkere, der plejede at være muslimer, er blevet protestantiske kristne. Og der er tæt på 150 tyrkiske kristne kirker rundtomkring i landet,” siger han og tilføjer, at han også hører, at flere er utilfredse med islam og landets situation i dag.

Når der i morgen er valg i Tyrkiet, håber han også, at det kan være begyndelsen på en ny situation i landet.

”Oppositionen har samlet sig på en måde, som man aldrig har set det før i Tyrkiet. De har samlet sig om det mål at skabe mere frihed til folket. Jeg tror ikke, de vinder valget, men måske deres pres på regeringen kan starte en proces,” siger han.