Den ligner noget, en sjusket håndværker har glemt. Men uanset hvor længe man venter, kommer der ikke nogen håndværker og henter den træstige, der står underligt malplaceret ved et vindue på en balkon over hovedindgangen til Gravkirken i Jerusalem.
For hvis nogen rører stigen, risikerer en større konflikt at bryde ud mellem de seks kirkeretninger, der alle gør krav på Gravkirken.
Ingen ved længere med sikkerhed, hvor stigen kommer fra, eller hvor lang tid den har stået der. Men man har kilder helt tilbage fra 1700-tallet, der nævner træstigen ved Gravkirken.
Stigen er med årene blevet til selve symbolet på den splittelse, der hersker blandt de seks kirkeretninger, der alle gør krav over Gravkirken.
For over 160 år siden blev kirkerne enige om at dele kirken mellem sig og underskrev en status quo-aftale ned i mindste detalje om, hvordan kirken skulle deles. Ingen må ændre noget ved kirken, med mindre alle kirkeretninger er enige om det. Da magtdelingen af kirken er så anspændt og kontroversiel, er det i praksis umuligt for kirkerne at blive enige om nogle ændringer.
Og da træstigen stod der, allerede inden status quo blev indgået, er det i dag ikke længere muligt at flytte den uden at bryde den følsomme kontrakt. Selv da en turist for godt 20 år siden fjernede stigen og gemte den, besluttede man sig for at sætte den tilbage på præcis samme sted, da man fandt den igen efter nogle uger.
Af samme grund har kirken over årene ofte stået og forfaldet, da det har været næsten umuligt for kirkeretningerne at blive enige om retningslinjerne for vedligeholdelse og restaurering af fællesarealerne.
”Konflikten om Gravkirken var så anspændt, at man blev nødt til at beskrive status quo helt ned i de mindste detaljer. Aftalen mellem kirkerne er blevet kritiseret for at være rigid, men er på den anden side også succesfuld, fordi den gør, at kirkerne formår at deles om et sted, de alle anser for yderst helligt,” siger Merav Mack, historiker ved Van Leer Jerusalem Institut.