Prøv avisen

Den ukendte verdensberømte teolog

JUBILÆUM: I 100-året for Regin Prenters fødsel er den navnkundige Århus-teolog ved at gå i glemmebogen hos en ny generation af teologer, selvom han dengang var kendt langt uden for landets grænser

Teologen P.G. Lindhardt kender vi, og K.E. Løgstrup, og også Johannes Sløk. Men for de fleste bliver det straks sværere at nikke genkendende, når navnet Regin Prenter nævnes.

Det er i denne uge 100 år siden, at den navnkundige Århus-teolog blev født og senere i en kreativ historisk periode for teologien i 1950erne og 1960erne var med til at sætte dansk teologi på verdenskortet. Selvom Prenters hovedværk Skabelse og Genløsning, som er en indførelse i kristendommens dogmatik, ikke længere bruges som obligatorisk lærebog, så er hans navn stadig at finde som en af de fire såkaldte Århus-teologer, der prægede ikke blot den teologiske debat inden for universiteternes mure, men også den kulturelle og etiske samfundsdebat. Nogle af dem præger stadig den nyeste teologiske forskning.

Denne uge har så stået i Regin Prenters tegn, både på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet og hos naboen, den alternative teologiuddannelse Menighedsfakultetet, hvor Regin Prenter som teolog faktisk selv kom. Begge steder er den teologiske professor og doktor blevet hyldet ved store forelæsnings-seminarer. Lektor og teol.dr. Kurt E. Larsen var blandt foredragsholderne på Menighedsfakultetet.

Regin Prenter var en spændende person, som havde en sag på sinde. I debatten anerkendte han ligesindede, om det var i folkekirken, den anglikanske kirke, i Indre Mission eller i grundtvigske kredse. Det, som var kernen i hans liv, var kirke og teologi i en enhed. Han havde en meget stor viden og var en teolog, som alle så op til, også i udlandet, hvor han var æresdoktor ved flere universiteter, siger Kurt E. Larsen.

Regin Prenter blev teologisk doktor og verdenskendt med bogen Spiritus Creator, om Luthers helligåndsteologi, og slog straks igennem som moderne Lutherforsker. Men som økumenisk teolog stod han også for forskellige teologiske projekter i Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd. I det hele taget var hans forhold til andre kirker præget af hans opfattelse af, at kristendommen er universel og verdensomspændende. Han hentede blandt andet stor inspiration fra den anglikanske kirke. I det hele taget lod han sig som teolog påvirke mange steder fra og var med til at oprette Teologisk Oratorium, som havde til formål en gang om ugen at synge de gamle katolske tidebønner på gregorianske melodier. Da Regin Prenter var på sit højeste, var han den mest læste lutherske forfatter i USA.

Han var kendt som en ret konservativ teolog, som gik stærkt imod den afmontering af kristendommens myter, som nye teologer begyndte at formulere. Han fastholdt kristendommens traditionelle dogmer, ikke mindst læren om treenigheden, og det blev forbindelseslinjen til, at han som grundtvigsk discipel også blev en populær teolog på kirkens højrefløj, siger Kurt E. Larsen.

Regin Prenters lærebog var en gennemgang af de kristne dogmer så at sige fra A til Z, sat ind i en historisk sammenhæng. På den måde vil Skabelse og Genløsning stå som dette århundredes lærebog i dogmatik.

Regin Prenter var også kirkepolitisk aktiv, for eksempel i kampen mod kvindelige præster og i det højkirkelige udspil Kirkens ja og nej i 1964, som var et forsvar for konservativ kristendom.

Han kaldte sig selv gammeltroende, ligesom Grundtvig, siger professor, dr.theol. Peter Widmann, Aarhus Universitet, som stod for et af ugens Prenter-foredrag.

Han modsatte sig alle forsøg på at forflygtige kristendommens indhold, men det er forkert at gøre ham til en udpræget højrefløjsteolog. Han blev en meget professionel teolog, som kunne forklare alle udviklingslinjerne i kristendommens tradition, for eksempel læren om Kristus. Men han var meget kritisk over for de teologiske brydninger, som begyndte at komme, og han mente, at der var alt for meget udsalg af teologisk substans på de teologiske fakulteter. Derfor gennemførte han en række kurser og forelæsningsrækker, som især tiltrak grupper inden for den konservative teologi, siger Peter Widmann.

vincents@kristeligt-dagblad.dk