Der dukker stadig nye dommedagskulter op

Frygten for jordens undergang er et fælles træk ved alle kulturer ogreligioner, mener Rikke Peters, postdoc ved Aarhus Universitet

Rikke Peters er postdoc ved Institut for Etik og Kommuni-kation ved Aarhus Universitet og har forsket i undergangsfortællinger. – Arkivfoto.
Rikke Peters er postdoc ved Institut for Etik og Kommuni-kation ved Aarhus Universitet og har forsket i undergangsfortællinger. – Arkivfoto. Foto: David Alberg Holm.

I hvilke religioner optræder dommedag?

Den findes i kristendommen og i andre religioner, som for eksempel islam og jødedom, hvor der er en opfattelse af et historisk forløb i religiøsiteten med en begyndelse, et midtpunkt og en afslutning. Islam taler om den yderste dag og en opdeling i troende og vantro, og også i jødedommen har man en forestilling om, at de gode får lov til at komme over i en forløst verden. I nordisk mytologi talte man for flere tusinde år siden om ragnarok som jordens undergang.

LÆS OGSÅ: Dommedagskult satser alt på den 21. december

Hvad er dommedag i religionen?

Frygten for jordens undergang er et mere eller mindre tydeligt fælles træk ved alle kulturer og religioner. Der er forskellige scenarier, men med den samme tendens til at forestille sig den yderste dag. En gennemgående forklaring er uden tvivl, at frygten for undergangen er knyttet til vores egen, individuelle død. Når vi er bevidste om vores egen bortgang, kan vi også forestille os en fælles bortgang. Det skaber et stort fællesskab, hvor vi som mennesker står sammen i al vores sårbarhed.

De forskellige religioner har deres beskrivelser af de sidste tider?

Ja, men ingen ved, hvornår de vil komme, for der er ikke sat dato på. Den tidlige kristendom havde godt nok den opfattelse, at de var nært forestående. Den klassiske religiøse opfattelse er kendetegnet ved, at det ikke er en altødelæggende undergang, men at der er tale om en dommens dag, som også indeholder elementet frelse, for eksempel i kristendommen ved Jesu genkomst.

Hvorfor har nogle mennesker så brug for løbende at sætte dato på jordens undergang?

Jehovas Vidner er et godt eksempel på et trossamfund, som taler meget om dommedag. Gennem hele den nyere tid er der med jævne mellemrum dukket dommedagskulter op, der virker dragende på visse mennesker. De rummer ofte totalitære elementer, som er i dommedagsprofeternes personlige interesse, fordi det er med til at kontrollere folk. En kritisk vinkel på de mange dommedagsforudsigelser er, at hvis man lever med en opfattelse af, at det snart sker, vil man være mindre tilbøjelig til at gøre noget ved for eksempel de aktuelle klimaproblemer og andre udfordringer, som menneskeheden står over for lige nu.