Prøv avisen
Før søndagen

Efterskoleforstander: Der er en frihed i, at ikke alt er til forhandling

Ifølge Martin Lysgaard, forstander på Efterskolen Alterna, er søndagens tekst selve plottet i fortællingen om Jesus. – Privatfoto.

Guds kærlighedsplan er så stor, at den sommetider kan være svær for os mennesker at gennemskue, siger efterskoleforstander Martin Lysgaard om teksten, der prædikes over i morgen i kirkerne

Der kommer en latter fra Martin Lysgaard, forstander for den kristne Efterskolen Alterna i Hillerød. Han tænker tilbage på sin allerførste jobsamtale som ganske ung, hvor han blev bedt om at udpege sit største forbillede.

”Det må være Jesus,” svarede han prompte og bævende, mens arbejdsgiverne på den anden side af bordet var ved at få noget galt i halsen.

Men det var han ligeglad med. Og den dag i dag er han kun blevet mere bekræftet i det udsagn. Jesu forbilledlighed bliver faktisk endnu en gang bekræftet i søndagens tekst, synes han. I teksten gør Jesus sit indtog i Jerusalem og bliver godt modtaget af folkemængderne.

”Det er her, at det hele begynder. Det er begyndelsen til enden. Den hyldest, som han modtager nu, vendes på hovedet om lidt, når alle pludselig vender sig imod ham. Og det ved Jesus godt. Han kender sin rolle. Han ved, hvad han er, men han er klar til at tage skridtet alligevel,” siger Martin Lysgaard.

Da Jesus ankommer på et æsel, opfylder han en gammel profeti om, at han er den længe ventede Messias. For Martin Lysgaard handler teksten derfor om dobbeltheden i at vide, at man på én gang har mandat til en storhed og så alligevel stadig er i stand til at udvise en enorm ydmyghed ved at ride ind på et sølle æsel og positionere sig i øjenhøjde med den øvrige befolkning.

”Søndagens tekst er plottet i Bibelen. Den gamle profeti går i opfyldelse. Og vi mennesker når ikke at gennemskue, hvad der foregår, før den først voldsomt sørgelige, og så livsbekræftende slutning rammer os,” siger han og fortsætter:

”Det er Guds kærlighedsplan, som vi ikke kan gennemskue.”

Og den pointe kan vi lære særligt meget af i dag, mener Martin Lysgaard.

”Diskursen i vores samfund er, at alt er til forhandling, og at vi faktisk bare kan indrette os helt egoistisk efter vores eget velbefindende,” siger Martin Lysgaard, der synes, at det er vigtigt, at vi husker at søge inspiration i den større og uforståelige åndelighed.

Sommetider har Gud lagt en anden plan, der er god, men som vi ikke umiddelbart kan forstå som mennesker. Nogle vil måske se det som en indsnævring eller begrænsning, men for Martin Lysgaard er det en frihed.

”Når jeg læser en tekst som denne, får jeg brug for at træde et skridt tilbage og overgive mig til noget, der er større end mig selv. Der er en enorm frihed i, at jeg ikke behøver at gennemskue alt og vide, at der er dele af min tilværelse, som Gud har sat rammerne for, og som jeg som menneske ikke kan gøre noget ved. Jeg tror på, at vi har brug for sådanne rammer og redskaber for at eksistere,” siger han.

Martin Lysgaard er opvokset i en kristen familie, hvor troen altid har fået lov at fylde. I de sene teenageår valgte han selv aktivt at søge mere ind i troen.

Sammen med sin hustru har han tidligere rejst som missionær i Afrika og Asien. Faktisk var arbejdet i disse dele af verden meget lig det, som han gør på efterskolen. For ham handler arbejdslivet altid om at omsætte læren fra Bibelen til handling, der kan gøre en forskel for andre, eksempelvis i form af socialt arbejde, mission og dialog om tro og liv.

Og netop søndagens budskab har været en kæmpe inspiration i Martin Lysgaards arbejdsliv, når han har gået foran, bagved og ved siden af mennesker, som han har skullet være med til at flytte.

”Det var som ganske unge, at vi rejste til Afrika, og der kom det her med Guds storhed, som man som menneske ikke selv kan påvirke, til at fylde meget. Da vi var unge, troede vi ikke helt på det, men med tiden forstod vi meningen med vores rejse. I dag er jeg overbevist om, at Gud har sin helt egen måde at kalde på,” siger han.

Selvom han derved føler, at han har måttet opgive noget af sin ret til at bestemme sit virke, er han meget taknemmelig for sit arbejde med unge mennesker på Alterna og andre steder i verden.

”I flytningen giver man afkald på noget tryghed for at få lov til at gøre ting, som er gudsledte og af stor betydning for andre,” siger Martin Lysgaard.

Tekstens budskab har netop betydet alt for vores måde at forholde os til andre mennesker på, mener han.

”Hvis vi ikke havde fulgt Jesus på en lang vandring gennem hans liv og nu i denne, havde vi ikke stået med et tilgivelsesbegreb og forståelsen af storhed og ydmyghed. For hele kærlighedserklæringen, som starter her med indtoget i Jerusalem, er essentiel for, hvordan vi forstår hinanden som mennesker. Og det er også fundamentet for den demokratiske tankegang, hvor vi er klar til at tilsidesætte noget af os selv for andre,” siger Martin Lysgaard.

De fire hurtige

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

Jeg ville sige: Overgiv dig til guddommeligheden og åndeligheden, der er større end dig selv. Og så ville jeg understrege, at selvom man har mandat, kompetencer og storhed, skal man altid være klar til at ydmyge sig for at hjælpe andre.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det må være det 8. bud: Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste. Et falsk vidnesbyrd kan oversættes til ”et negativt narrativ” og altså en dårlig tvivlsskabende fortælling om et andet individ. Det kan være enormt ødelæggende for et menneske at blive udsat for, hvilket jeg har set i mange kontekster blandt både børn, unge og voksne.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Jeg kan godt lide en uformel udgave, hvor der er plads til åndelighed og refleksion, og hvor der bliver talt et budskab til alle ører. Det vil sige, at der bliver prædiket på en måde, så både den lærde bliver rørt, og den, der aldrig har åbnet en bibel, får noget nyt med sig.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jeg har ikke haft det helt store behov for at granske sådan nogle ting. Jeg tror på den almægtige Gud, der er beskrevet i Bibelen. Mit gudsbillede er en levende, relationel Gud.

1. søndag i advent, Matthæusevangeliet, kapitel 21, vers 1-9.